Carsten Bloch er kontoruddannet i det kommunale og har løbende taget kurser inden for vejlederrollen og lovgivningen. Han har tidligere været tillidsrepræsentant og konstitueret leder for arbejdsmarkedscentret. I dag er han vejleder for ledige borgere, der er berettiget til fleksjob efter socialforvaltningens visitering af deres arbejdsevner.

Arbejdet stiller ham over for nogle klassiske dilemmaer i rollen som vejleder: Kan man være hjælper, når man også er kontrollør? Kan man arbejde med motivation, når det er under tvang? Og gør lovgivningen altid det bedste for den vejledningssøgende?

Motivation og tvang er et dårligt makkerpar
Carsten Blochs opgave er at motivere de ledige samt at forsøge at skaffe dem i arbejde. På den måde er han deres hjælper, men han er også deres kontrollør. For hvis en ledig nævner helbredsproblemer, som ikke er indberettet til socialforvaltningen, skal Carsten Bloch selv gøre det.

Det kan få konsekvenser, fx at den ledige får frataget dagpengene og kommer på pension mod sin vilje. Carsten Bloch føler det dog ikke så tyngende, da det ikke er ham, der i første omgang vurderer deres arbejdsevner. Det, der fylder mest, er først og fremmest hjælperrollen: At få dem i arbejde.

En stor del af hans tid går med at være opsøgende over for virksomheder, der kan ansætte de ledige i et fleksjob. Her opstår der endnu et dilemma for vejlederen, hvis den ledige ikke er motiveret. Det kan være, at vedkommende ikke tror, han slår til - eller at han synes, at det er dejligt at gå derhjemme:

"Her er vi nødsaget til at tvinge alle ud, fordi lovgivningen siger det. Uanset at arbejdsevnen nærmest ville fordobles, hvis de var motiverede. Resultatet er, at de ledige gør sig syge og laver alle mulige krumspring. Det medfører, at virksomhederne ikke vil have noget at gøre med os næste gang," siger Carsten Bloch.

Må sige nej til at hjælpe
Det er også svært at være hjælper, når man nogle gange ikke må hjælpe, da man skal følge lovens bogstav. For er man så reelt en hjælper? Situationen kan være, at der ikke er noget arbejde lige her og nu til en ledig med nedsat arbejdsevne. Han ønsker sig derfor en praktikplads. Men han kan kun få den, hvis der er behov for relevant opkvalificering.

"Det er ærgerligt. Jeg kan se, at der et behov for, at en gruppe af fleksjobbere bliver holdt i gang, indtil jobbet er der. Jeg kan konstatere, at arbejdsevnen falder imens."

Fleksjobbere bliver ikke tilbudt pladser på kommunale projekter. Sådanne projekter er ofte meget udskældte. Men for en del af fleksjobberne kunne et projekt være givtigt.

"Jeg kan se, at der er nogle fleksjobbere, som burde være forpligtet i projekter. Mens de går og venter på et arbejde, sygner de hen – i modsætning til andre grupper har de jo helbredsproblemer i forvejen. De vil have godt af at blive holdt i gang. Når vi endelig finder et arbejde til dem, siger de: "Det var godt at komme i gang," fortæller Carsten Bloch.

At hjælpe forgæves
Den nuværende lovgivning omkring nedsat arbejdsevne og fleksjob blev indført i 1998. Loven skulle få antallet af mennesker på førtidspension til at falde. Det er ikke sket. I stedet har man skabt en ny gruppe af mennesker, der har nedsat arbejdsevne.

"Lovgivningen siger, at mennesker med varig nedsat arbejdsevne, som er godkendt til fleksjob, skal i arbejde. For det første er det tvang. For det andet må vi konstatere, at op mod 40 procent af dem ikke har en evne, der er god nok. Eller deres evner er så ekstremt specialiseret, at vi ikke kan finde job til dem. De burde være på pension," siger Carsten Bloch, der som virksomhedskonsulent forgæves må lede efter fleksjobs til dem.

Han fortsætter:

"Det er forkert at sige, at man enten er 100 procent egnet til fleksjob eller 100 procent uegnet. De ca. 40 procent af fleksjobberne, som reelt ikke har evnerne, bliver uundgåeligt nedprioriteret af virksomhedskonsulenterne. Og når de endelig sendes i fleksjob, er der stor sandsynlighed for, at det ikke fungerer – hverken for dem eller virksomheden."

Håb forude?
Fra januar næste år er der ikke længere noget, der hedder socialforvaltningen. Regeringen har bebudet navneforandring til jobcentre, mens forvaltningen slås sammen med de nuværende jobcentre. Det betyder, at sagsbehandlere, der visiterer personer med nedsat arbejdsevne til fleksjob, skal sidde i samme hus som virksomhedskonsulenterne. "Måske kan de give en bedre fortolkning af lovgivningen," håber Carsten Bloch.