Et klart styrkepunkt i Lov 298 om Valg og Vejledning er den vægt, der lægges på en professionalisering af vejledningsindsatsen. Nu forbinder nogle folk begrebet ’professionel’ med billedet af en kedelig type – nærmest kittelklædt og vindtør. Det gør jeg ikke. Men denne karikatur af den kedelige vejleder har gang på gang været fremme i debatten. Første gang i 1953, hvor det fra Folketingets talerstol lød at vejlederne ikke måtte være ’…. af den alt for tørre og kedelige type; de må gerne en gang imellem være en lille smule muntre at høre på’ (Plant, 1996; s. 119). Akja, bare en gang imellem en smule muntre!

Men det er tydeligt, at det vil give vejledning et løft, at jobbet som vejleder i fremtiden vil få en anden karakter end tidligere. Det bliver ikke længere et halehæng til en anden hovedfunktion. Lærerjobbet, fx. Det bliver selve jobbet. I denne sammenhæng bliver det en styrke, at uddannelsen til vejleder bliver samlet nogle få steder (6 CVU'er) i landet, og at alle vejledere nu får et fælles fagligt fundament på diplom-niveau. Med muligheder for at uddanne sig videre på fx cand.pæd. (Vejledningspædagogik), master i vejledning eller ligefrem på ph.d.-niveau. Der er en direkte sammenhæng mellem at være indsigtsfuld, dygtig, kreativ og professionel: det gælder om at vide, både hvad man gør som vejleder – og hvorfor.

Og så vil IKT-støtten til vejledningsarbejdet (og selvbetjeningen) blive styrket med Vejledningsportalen, fra august 2004. Inshallah.

Svagheder

Det er en svaghed, at vejledningsreformen for de unge (Lov 298) netop kun handler om de unge – selv om man nu er ung til i hvert fald det 25. år. For det betyder, at vejledning i det livslange perspektiv (Lifelong Guidance er et af EU's meget varme emner: det forventes, at EUs næste ministerrådsmøde i april 2004 i Dublin vil vedtage en resolution om vejledning) risikerer at blive til hakkemad og ikke at få den kontinuitet og progression, som kunne have været nået ved en sammenhængende reform. Sagen er, at de voksne ikke er tænkt med i denne omgang. Vi godt hvorfor: det er en hård nød. Det er svært at få fx ministerier til arbejde på tværs - det forventer de ellers af kommunerne i UU'erne – og skabe sammenhæng mellem Undervisnings-, Beskæftigelses- og Erhvervsministerierne på vejledningsområdet. Det er rigtig svært når/hvis et ministerium må se nogle af sine ressortområder anfægtet eller tilmed invaderet af andre ministerier. Så bliver der kamp på grænseposterne. Bommen går ned og pigtråden op. Lige i øjeblikket ligger 2. del (Voksenvejledningsreformen) brak af samme grund.

Og så er det en svaghed, at vejlederuddannelsen ikke er obligatorisk. Det kan betyde, at vejledningsområder med svag tradition for at have uddannede vejledere – bl.a. ironisk nok studievejledning ved de videregående uddannelser, ivu*C og den slags – fortsat vil være svage på dette område. Ikke godt. Det bliver derfor afgørende, hvilke krav ledelse og medarbejderne selv vil stille til kolleger i UU'erne og LUE'erne. Vil de nedlægge arbejdet eller indkalde samarbejdsudvalget til krisemøde, hvis der er dukker uuddannet kollega op?

Muligheder

En ny lov giver bolden op på ny. Men det er kun en ramme at være i: den første del af vejledningsreformen er en strukturreform. Jo, den skærper ganske vist retorikken om samfundsperspektivet i vejledning, men det er en meget gammel sag at modstille individ og samfund i vejledningsindsatsen (ibid., s. 111 f). På den ene side systemet, på den anden side individet og i det klippefyldte farvand imellem: den neutrale vejleder. En vanskelig position. Måske umulig. Det har vi hørt før.

Mulighederne i de nye strukturer bliver bl.a., at det vil blive mere tydeligt, hvad vejledning egentlig går ud på. Det er stadig uklart – selv om vi har haft erhvervsvejledning siden 1886 i Danmark. Vejledning bliver med et moderne management-ord transparent. I praksis vil det foregå ved, at UU'erne og LUE'erne skal redegøre på deres hjemmesider for, hvad de kan tilbyde (aktiviteter), hvilke mål de har stillet op for deres indsats (visioner, tilmed), hvad de anser for at være en succes eller bare godt nok (målepunkter, succeskriterier), hvordan de vil komme dertil (metoder), og hvordan de på denne baggrund vil forbedre deres indsats (evaluering, den lærende organisation). Den slags kommer ikke af sig selv, men kalder på et udviklingsarbejde, hvor vejlederne selv må gå forrest. Og ikke glemme brugerne: spørg dem. Så det handler ikke bare om management. Det handler om at gribe muligheden for at (re)definere vejledning: hvad er moderne vejledning, hvilke metoder kan/bør bruges – og hvornår ved vi (og brugerne), at det er godt. Eller bare godt nok?

Trusler

Den første lov om (erhvervs)vejledning kom i 1953; den skulle revideres efter en evaluering, som aldrig blev lavet. Siden er der lovgivet om vejledning i 1961, 1981, 1996 og i 2003. Hvor længe mon lov 298 vil holde? Nogle af truslerne mod lovens langtidsholdbarhed kommer fra den selv samme teknologi, som bærer reformens idé om selvbetjening. Hvor længe vil en vejledningsportal være sagen? SMS-vejledning, call-centre-vejledning, e-mail-vejledning, webcam-vejledning, ligemandsvejledning i virtuelle netværk. Alt det kender vi eller har i det mindste set begyndelsen af. Men tasteløs vejledning har vi ikke set så meget af endnu fra IKT-siden. Så vi hægter stadig de svage læsere og tastere af. Det kan IKT gøre noget ved. Men vi ved ikke hvor hurtigt. Sikkert snarere end senere. Og så er en Vejledningsportal i sin nuværende form snart et stykke antikt skrot.

En anden trussel kommer fra § 1, stk. 2 i Lov 298 – det er den, der handler de ’særlige vejledningsbehov’. Allerede nu inden lovens ikrafttræden kan vi ane, hvad denne målretning kommer til at betyde. Al respekt for de særlige vejledningsbehov, men det vil i praksis kunne betyde, at vejledning vil blive reserveret til en gruppe af unge (og senere: voksne), som har massive sociale og personlige problemer – ud over de uddannelses- og arbejdsmæssige. Det vil medføre, at vejledning bliver et reservat, hvor de der kun bakser med uddannelses- og arbejdsspørgsmål, bliver sat udenfor: de vil ikke høre med i målgruppen for § 1, stk. 2. Og hermed er vejledning ophørt med at være et bredt tilbud til alle, som har brug for et 10.000 km eftersyn af deres kompetencer. Eller har brug for at afveje - med en professionel vejleder - helt almindelige tvivlspørgsmål i forbindelse med uddannelse og arbejde. Det er en blindgyde for vejledning at fokusere for voldsomt på § 1, stk. 2. Hvis det går denne vej, kommer Lov 298 til revision om forbavsende få år.

Har du talt med din vejleder i dag?