En gammel praksis
Portfolioen er i virkeligheden en gammel professionel praksis. Arkitekter, fotografer, kunstnere og tegnere bruger stadig portfolioer til at samle og fremvise eksempler på deres arbejde til kunder og samarbejdspartnere. Begrebet bruges også i den finansielle verden, og det bruges som betegnelse for arbejdsområder inden for politik. Men det er i den første betydning, det bruges inden for undervisning – altså en samling af eksempler på eget arbejde. På mange uddannelser (fx læreruddannelsen på CVU Sønderjylland) er de studerendes portfolioer stadig fysiske (altså en mappe med papirer), men på en række andre er portfolioen nu virtuel – derfor det lille "e-" foran.

At kalde en portfolio for en e-portfolio betyder ikke kun, at portfolioen ligger på en harddisk eller en webserver. Den digitale opbevaringsform betyder nemlig yderlige muligheder. Man kan lægge sine refleksioner over ens arbejde op sammen med eksempler på det. Man kan opfordre andre til at komme med deres kommentarer gennem konferencesystemer eller som e-mails. Den pædagogiske pointe med at bruge portfolioer er hermed at give den studerende eller eleven en platform, hvor vedkommende kan beskrive og reflektere over sit eget arbejde – og fx formulere, hvad vedkommendes progression inden for et område er. Den studerende får en platform, hvor vedkommende kan fremstille sig selv – og iagttage sin egen læring, om man vil.

Portfolioer på Multimediedesigner
Det er den måde, vi bruger portfolioen på KVU-uddannelsen Multimediedesigner i Odense, som er et samarbejde mellem Odense Tekniske Skole og TietgenSkolen. Uddannelsen foregår både på dansk og på engelsk. Både danske og internationale studerende udfylder en personlig e-portfolio, hvor de præsenterer sig selv i en stram struktur, som er angivet af uddannelsen. Portfolioerne har således samme struktur, men er selvfølgelig meget forskellige indholdsmæssigt. Her er Sylvesters e-portfolio.

På forsiden fortæller han, hvorfor han valgte uddannelsen, og hvad hans mål er med den. Under overskriften Profiler nederst i højre hjørne får brugeren adgang til hans præsentation af sin viden om og progression inden for uddannelsens fire fagområder: visualisering, interaktionsudvikling, kommunikation og virksomheden. I den femte profil præsenterer han sig som lærende. Vi har brugt portfolioen på 10 hold indtil nu – så i alt 334 studerende har udfyldt en portfolio.

Portfolioer og vejledning på MMD i Odense
Hver lærer på MMD i Odense er mentor for ca.15 studerende fordelt på fire semestre. Mentorens rolle er at hjælpe den studerende med at følge sine personlige mål med uddannelsen – og at støtte hans eller hendes faglige udvikling. Her er portfolioen uvurderlig. Vi har med andre ord været glade for portfolioen, fordi den understøtter vejledningen. Den lærer, som skal vejlede, har med portfolioen en vejviser for, hvad den studerende vil med sit liv og med uddannelsen.

Den studerende formulerer allerede på forsiden sin baggrund for at søge studiet og sine mål med den. Under profilerne kan læreren holde øje med, hvordan den studerende beskriver sin egen progression inden for fagene. Det gør det muligt at tage en snak med hende eller ham, om hun eller han nærmer sig eller er på vej væk fra de mål, som hun eller han har angivet på forsiden.

Men heller ikke mere end det. Den studerende, som har et klart mål, vil også kunne formulere det klart i en portfolio. Så når Sylvester skriver, at han vil søge ind på Den Grafiske Højskole, når han er færdig, kan vejlederen kigge efter eksempler i hans portfolio på, at han faktisk forfølger dette mål. Vejlederen/mentoren kan faktisk se, om han fx arbejder koncentreret med grafisk design.

Men som enhver vejleder ved, så er det jo ikke den slags studerende, det er det store problem at vejlede. Dem skal man bare lede i den rigtige retning, så kan de godt selv. Problemet er de studerende, som ikke er klare i mælet, simpelthen fordi de ikke ved, hvad de vil. Her er portfolioens fordele ikke så tydelige.

Portfolioen som en styrke for studerende, som ikke ved, hvad de vil
På den ene side tvinger den stramme struktur på portfolioen på MMD de studerende til at reflektere over sig selv. Vejlederen kan bruge portfolioen til at pege på kompetencer og styrker, som måske ikke er gået op for den studerende selv. "Du er faktisk god til at kommunikere skriftligt, så måske er det den vej, du skal søge, selvom du troede, at du skulle være programmør." I vejledningssituationen kan vejlederen/mentoren med andre ord pege på styrker, som er præsenteret i portfolioen, og derved være med til at ændre den studerendes opfattelse af sig selv i vejledningssituationen.

Portfolio som dække
På den anden side kan portfolioen også skjule den studerendes tvivl, fordi en velformuleret og klar portfolio vil virke afklaret. De studerende kan finde på at bruge portfolioen til at fremstille sig selv i en eller anden rolle, de prøver af – som en del af en generel identitetsjagt. I det tilfælde er portfolioen jo ikke særlig nyttig i vejledningssammenhæng – selvom den sagtens kan være en god selvfremstilling – bare ikke af det usikre væsen, den skal dække over.

Derfor er vejledningssamtalen helt uomgængelig – og kan ikke erstattes af skriftlige tilbagemeldinger, fordi vejlederen skal bruge mødet med den studerende til at "lugte" sig frem til, om den studerende "spiller" sikker på sig selv, eller om vedkommende faktisk er det. Fx vil en del multimediestuderende fortælle, at de gerne vil arbejde med computerspil, men hvis man går dem på klingen, så er de faktisk ikke interesseret i at arbejde i stærkt stressende miljøer, som er betingelsen i mange spilproduktionsfirmaer. De synes, det lyder godt, men har ikke gennemtænkt konsekvenserne for sig selv. De har en forventning om, at fordi de har følt sig trygge ved at spille computer, så er der også nogen rigtig gode job i at skabe computerspil.

Portfolioen giver vejlederen en unik indsigt i den studerendes selvbillede, fordi den helt konkret er en skriftlig og billedlig repræsentation af den studerende. Det at skabe selvbilledet fremtvinger refleksion – om ikke andet så i den forstand, at den studerende skal formulere skriftligt, hvad målet med uddannelsen er. Men det er på mange måder først her, at vejledningsopgaven starter – nemlig den at skabe et match imellem forventning/drømme og reelle kompetencer/evner. Jeg har kun oplevet dette match ske i det konkrete møde med den studerende ved hjælp af samtale.

Se Lise Agerbæks personlige portfolio