"Jeg kan ikke undvære sms i min vejledning. Det er en form for livline mellem de unge og mig. De kan altid sende et signal, hvis de har brug for hjælp," fortæller 44-årige vejleder i UU Vest Rikke Kreiberg.
Når Rikke Kreiberg som vejleder præsenterer sig for en ny klasse, beder hun om noget, eleverne ellers ikke må i timerne. De skal tage mobilen frem. Så skriver hun sit mobilnummer på tavlen og siger, de skal plotte nummeret ind. Rikke Kreiberg oplyser også sit mobilnummer på møder med afgangseleverne fra 9. og 10. klasse og på forældremøder.
"Jeg siger, at de altid kan sms’e, maile eller ringe til mig. Og når de unge så – måske flere måneder senere – sender en sms, og jeg svarer, skaber det tillid. De kan se, at jeg er der, ligesom jeg sagde."
Rikke Kreibergs faglige baggrund er en læreruddannelse fra Københavns Dag- og Aftenseminarium og en vejlederuddannelse fra CVU Syd, som hun tog for to år siden. Personligt er hun ikke tændt på teknik og ejer ikke en privat mobiltelefon. Men hun har i den grad taget sms til sig som et vigtigt arbejdsredskab i ungdomsvejledningen – og kalder det eminent.
De unge er her og nu-orienterede
"De unge er meget her og nu-orienterede. Og så zapper de væk. Med sms kan jeg "fange" dem i det øjeblik, hvor det er presserende, så vi kan aftale et fysisk møde," forklarer Rikke Kreiberg. Hun modtager op til 15 sms’er fra de unge. Dagligt, og også i weekenden.
Fra beskeden er sendt og frem til mødet, kan der i mellemtiden være en kæreste, der har slået op, eller andre ting, der får unge til at "glemme" aftalen. Eller "glemme", at de var ved at søge ind på en uddannelse. "Men fordi vi allerede har aftalt et fysisk møde via sms, får jeg en unik chance for at fastholde dem i det, de var i gang med, inden kæresten slog op. Fx at de får søgt i tide," fortæller Rikke Kreiberg.
Vejlederen bruger især sms til korte beskeder, svar på spørgsmål og aftaler. Hun skriver fx: "Husk vi har en aftale på skolen i morgen kl. 16. Hilsen Rikke Vejleder." Påmindelsen er vigtig, netop fordi de unge er her og nu-orienterede, og praktisk, fordi de unge kan sms’e tilbage og bekræfte mødet. Eller fortælle, at bussen er forsinket, eller at de har glemt mødet.
Reminderen kan også være en kontrol over for de svage unge. Den fastholder dem i aftaler. Fx sender Rikke Kreiberg gerne en sms med teksten: "Hav en god første praktikdag. Hilsen Rikke Vejleder," dagen før de starter på en praktikplads. Selvom det er kontrol, bliver beskeden opfattet positivt:
"De unge erfarer, at der er et voksent menneske, der tænker på dem og har forventninger til dem. Min fordel er, at vejledningen er et tilbud. De unge har selv valgt dialogen."
Trækker vejret gennem mobilen
Sms-beskeder er lige så naturlige for de unge som at trække vejret. De er meget på farten, og mobiltelefonen har de med sig. Altid. Mange har endda gratis sms i deres telefonabonnement. Det gør de korte beskeder til en nem og billig måde at stille spørgsmål til deres vejleder. "Var sms ikke gratis eller næsten gratis, ville de nok ringe i stedet," siger Rikke Kreiberg.
De unge tror imidlertid, at vejlederen bruger mediet ligesom dem selv. De er altid "på" og svarer hurtigt tilbage, gerne i løbet af få minutter. Derfor forstår de ikke, at vejlederen ikke svarer med det samme. Eller at hendes mobiltelefon er slukket i weekenden. Det er nemlig en tid på ugen, hvor de sender mange beskeder.
"De kan godt blive irriteret på mig eller have glemt deres spørgsmål, hvis jeg først svarer et par dage senere," fortæller Rikke Kreiberg. Men det må de leve med, for i dag er mobiltelefonen som hovedregel slukket hos vejlederen i weekenden. "På et tidspunkt var jeg ved at blive slave af, at jeg hele tiden skulle ind og tjekke."
Et professionelt redskab
For Rikke Kreiberg er mobiltelefonen udelukkende et professionelt arbejdsredskab. Et redskab, der er ekstremt godt til at skabe tilgængelighed mellem vejlederen og den unge på de unges præmisser. Hendes sms’er bliver sendt via Vejledningssystemet UDVEJ på computeren, som for vejlederen er langt nemmere end at taste ind på mobilen. "Mine store pølsefingre hader at sidde og fedte med de små taster på telefonen."
Denne holdning er modsat de unges, der ikke kunne drømme om at sms’e via computer. For en computer er ofte langt væk fra de unge, mens mobilen altid er ved hånden. For at spare tid og besvær ved mobiltasterne bruger de sms-forkortelser.
Gennem det sidste halve år har Rikke Kreiberg oplevet en stigning i antallet af henvendelser via sms. Forældregenerationen har også taget ny teknologi til sig, men en anden form. Flere og flere mailer deres spørgsmål. Derimod har kun få forældre sms’et til Rikke Kreiberg. Endnu.
| Tre eksempler på tekniske forviklinger Teknologien skaber nye forviklinger i vejledningen. Ingen afsender De unge tænker ikke over, at de blot er én ud af de i alt 1.888 unge, som Rikke Kreiberg er vejleder for. Hun må derfor minde dem om, at de skal skrive Mark, 9b fra Åbjergskolen, og ikke bare Mark. Har de unge sms’et frem og tilbage med Rikke Kreiberg et par gange, skriver de slet ikke, hvem de er. De forventer nemlig, at hun har plottet deres nummer ind i sin adressebog på mobilen. Gjorde hun det, ville deres navn nemlig poppe frem på hendes mobil. Men Rikke Kreiberg gemmer ikke de unges mobilnummer. Så ofte aner hun ikke, hvem der har sendt beskeden. I de tilfælde må hun sende en sms tilbage med teksten "Hvem er du?" Forkert nummer En klassisk forvikling er at lave tastefejl. For et stykke tid siden ville Rikke Kreiberg holde ekstra øje med en ung mand, der skulle starte på praktik i Silvan. Dagen før praktikstart sendte hun en mail, hvor hun ønskede ham en god første dag. Han svarede straks, at det gad han sgu da ikke, han ville hellere ligge på sofaen og tage stoffer. Da Rikke Kreiberg bestyrtet ringede op, viste det sig, hun havde tastet forkert. Den person, der modtog sms’en, var en helt anden. Han brugte forviklingen til at lave sjov. Taletidskortet er løbet tør Når de unge ikke svarer tilbage, behøver det ikke at være af uvilje. Måske er forklaringen, at taletidskortet er løbet tør. |
Indstillinger for cookie-samtykke