It i vejledning har der været talt om i nogen tid, og der er vel ikke den vejleder, der ikke dagligt sidder i "it til halsen". Vi bruger alskens elektronisk teknologi i vores arbejde, men betyder det nødvendigvis, at vejledningen som aktivitet forandres? Består vejledningen ikke stadig grundlæggende af de samme ting, anvender de samme redskaber med samme hensigt? Har Peter Plant ret, når han i lederen Vejledningsteknologi hævder, at IKT grundlæggende forandrer vejledningen og dens selvforståelse? Det mener jeg ikke.

Vejledningens kerne
For mig handler det om at holde blikket fast på vejledningens kerne og ikke lade sig forlede af teknologiens forunderlighed, for teknologien er simpel, mens vejledningens kerne er det komplicerede.

Vejledningen er et samarbejde mellem vejleder og vejledte om at omskabe informationer til meningsfuld viden, siger Peter Plant (se lederen), og deri er jeg fuldstændig enig. Jeg er også enig i, at i IKT-snakken er det k’et – kommunikationen – der er det interessante.

Vejledning er et samarbejde om kommunikation, og kommunikationen har vejledningens form med de betingelser, der her gælder for kommunikation:

• At kommunikationen er en proces og fordrer et medie, hvorigennem denne proces kan formidles
•  At kommunikationen altid indebærer en magtrelation, hvor perspektivet ikke ligger i at søge at udradere magtforholdet, men i netop at erkende dets tilstedeværelse
• At vejlederen i kommunikationsprocessen anvender en række værktøjer – at lytte, at spørge, at undres, at spejle, at konfrontere, at motivere med videre – med den hensigt at understøtte handling og forandring hos vejledte.

Dette samarbejde er det centrale, og det er ikke teknologiafhængigt. Det forandrer ikke karakter som følge af den teknologi, samarbejdet benytter. It/IKT er således ikke noget, der ændrer samarbejdet eller betingelserne for samarbejdet. Det er blot og bart anderledes/moderniserede måder at muliggøre samarbejdet på. IKT-teknologierne er således heller ikke værktøjer i vejledningen. Det er medier, som gør det muligt at vejlede.

Medier
Hvilke medier har vejledningen egentlig, og hvad karakteriserer disse? Vejledning foregår altid via noget, via et medie, og det, der grundlæggende adskiller de forskellige medier, er dels forholdet mellem rum og tid, dels om kommunikationen foregår verbalt eller skriftligt.

Det klassiske medie er den professionelle vejledningssamtale, som er præget af samtidighed og bred kommunikation, hvor der både kommunikeres verbalt, nonverbalt og via mimik. Samtalen foregår online, kan man sige. I realtid og i sin klassiske form også i samme rum. I IKT-verdenens nye mediemuligheder finder vi videokonference/billedtelefon/webcam, som på samme vis foregår i realtid, præget af samtidighed, og hvor der foregår kommunikation på flere niveauer: verbalt, nonverbalt og mimisk.

Brevet har som medie også rigtig mange år på bagen. Brevet er karakteriseret ved skriftligheden, ved usamtidighed og distance, altså forskydning i tid og rum. IKT-verdenens brevformer repræsenteres af mail, brevkasser og den lidt hurtigere og meget mindre højtidelige SMS. Usamtidigheden og langsommeligheden i det rent skriftlige medie, som jo kan gøre, at det opfattes gammeldags og tungt, opvejes af muligheden for genkaldelse og kravet om en vis grad af præcision og nøjagtighed. For vejlederen indebærer brevet et klart krav om ikke at fejlvejlede. Fejl, som kan optræde i den verbale vejledning, og som kan korrigeres på stedet, bliver skæbnesvangre i den skriftlige vejledning.

Telefonen repræsenterer et nyere medium, og dog har telefonen i hvert fald historisk været kendt siden den moderne vejledningshistories fødsel i slutningen af det 19. århundrede. Dette medie er karakteriseret ved samtidighed og distance, hvor der kommunikeres udelukkende verbalt. IKT-verdenens former for "telefon" repræsenteres af telefon/mobil, chat og online skriftlig vejledning (MSN er det typiske).

I modsætning til skriftligheden ved mail og brev, hvor præcision er en fordring, er chat/onlineskriftligheden mere umiddelbar. Man skriver stort set det, man ville sige, og tilføjer betoninger mv. ved brug af sit smiley-kartotek. Samtidigheden muliggør, at unøjagtigheder kan afklares på stedet: "Er det det, du mener?"

Forstået på denne måde repræsenterer IKT-medier ikke noget nyt i egentlig forstand, blot noget anderledes, nye måder at gøre "det samme" med "de samme" midler og hensigter. Jeg mener, det er et skråplan, hvis vi accepterer, at vores vejledning ændres af de medier, den formidles igennem.

Forandring?
Men forandrer IKT ikke noget som helst ved vejledningen? Jo givet, men ikke vejledningen og dens selvforståelse i sin kerne.

IKT forandrer ikke magtforholdet. Vejledte har længe kunnet gå på opdagelse i informationsjunglen via bøger og opslag, som har været nemt tilgængelige, gratis og spredt i store mængder. Vi siger ofte, at det nye er, hvor nemt det er at få adgang, men vi glemmer, at nem adgang i dag har øget uoverskueligheden. Vejlederen er stadig den, der beskæftiger sig med systemerne hele tiden og vil derfor stadig være bedre klædt på til at kunne orientere sig.

IKT betyder ikke vejledte, der kommer mere velforberedt til vejledning. I lang tid har de vejledte kunnet finde informationer i aviser, i bøger osv. Faktisk har de fleste i dag fundet meget lidt, når de opsøger vejledning, for søger de, finder de så meget, at de ikke kan overskue det. Vejledningen opsøges så med den hensigt at få nogen til at hjælpe med at gennemskue og overskue de mange informationer.

IKT kunne betyde en mere effektiv udnyttelse af vejledningen, fordi de vejledte klarer sig selv – selvvejledning. Det kunne være en forandring, men er det ikke faktisk sådan, at tidligere klarede mange flere sig selv? Er det ikke sådan, at bevægelsen i alt, hvad vi laver i dag, er, at alle skal have vejledning, og at alle skal lade sig vejlede? Langt flere vejledes i dag, og langt flere benytter sig af muligheden for at få vejledning end tidligere på trods IKT’ens tilsyneladende selvvejledningsunivers.

At være på
Men IKT medfører naturligvis forandringer – ikke i vejledningen, men i de betingelser, der gælder for vejledningen.

Med IKT har vi fået ændret hastigheden i visse sammenhænge. Man kan hurtigere ringe, fordi mobilen altid lige er ved hånden, man kan skrive og sende e-mail om aftenen og forvente svar i løbet af næste dag. Samtidig har skriftligheden – i e-mailens form – en evne til at anonymisere i højere grad end "gammeldags" skriftlighed, fordi man ikke umiddelbart kan lokalisere afsenderen.

Det er efter min mening ikke skriftligheden, der er barrieren, men adgang. Her og nu betyder noget i dag. Når behovet opstår hos mig, skal det tilgodeses, kan det ikke blive det, er det også lige meget, indtil det opstår igen.

Kravet om at være på og at være tilgængelig er øget med IKT. Vejledningen forventes i højere og højere grad at være online, og på den måde virker IKT som en stor forandring. Både for vejleder og vejledte bliver vejledningen en integreret del af tilværelsen. Vejledningen rykker ind i privatsfæren i dobbelt forstand. Vejledte bliver vejledt i hjemmet eller på cafeen af vejlederen, der ligeledes befinder sig hjemme eller på café. Denne indgriben var måske en tanke værd: Skal alle rum absolut være offentlige, og er vejledning i sofaen god vejledning? Nogen unge mener, at vejlederen skal holde sig væk fra MSN’en – det er et rum for noget andet.

Hvem styrer?
Hvis vores vejledning lader sig ændre af IKT, er det ikke, fordi IKT på nogen indre måde formår at ændre vejledningen, men fordi vores egne begreber om, hvad vejledning er, ikke er stærke nok.

Hvis vi som vejledere placerer os i en position, hvor vi i ren benovelse over teknologiens tilsyneladende uanede muligheder, lader teknologien overtage os, mister vi kontrollen med vejledningen.

Det er ved, at teknologien gøres til noget særligt, noget lidt svært tilgængeligt, noget, vi omgås med en vis distance og dermed får placeret som noget, der gør noget ved mig, at vi, i stedet for at være dem, der behersker teknologien, kommer i teknologiernes vold.

Men teknologierne er jo ikke nye muligheder i egentlig forstand, blot forlængelser af allerede eksisterende muligheder for kommunikation. Professionel vejledning karakteriseres netop ved, at det er vejlederen, der styrer kommunikationen og har magten over de medier, vejleder eller vejledte vælger at anvende i kommunikationen.