-
Præciser, hvorledes udviklere, vejledere, forskere, faglige organisationer og politikere kan samarbejde om opbygningen af en effektiv strategi, der skal skabe større opmærksomhed blandt brugere og vejledere om værdiløse tests og informationer. Selv om denslags er let tilgængelige på internettet og måske endda indbydende at gå til, så kan der være tale om værdiløse og potentielt skadelige værktøjer.
- Hvordan begrænses adgangen til værdiløse værktøjer, når det faktisk er umuligt at regulere internettet?
-
Præciser, hvorledes udviklere, vejledere, forskere, faglige organisationer og politikere kan samarbejde om at opstille kriterier for udvælgelsen af en teknologi, der er i overensstemmelse med brugernes behov.
- Hvilke brugere har behov for telefonvejledning for at kunne anvende et websted med karriereoplysninger, sammenlignet med e-mail-vejledning? Hvordan påvirker villigheden til at tage beslutninger, indlæringsform, sprog-, skrive- og læsefærdigheder, indlæringsvanskeligheder og multikulturelle faktorer valget af de rette teknologier til at sikre en passende karrierevejledning?
-
Præciser, hvorledes udviklere, vejledere, forskere, faglige organisationer og politikere kan samarbejde om at opstille kriterier for udvælgelsen af karriere- og vejledningsteorier, som er i overensstemmelse med brugernes behov.
- Passer visse karriere- og vejledningsteorier bedre til visse typer teknologier end andre? Egner kognitive teorier sig for eksempel bedre til fjernvejledning end klientcentrerede teorier?
-
Præciser den offentlige politik vedrørende finansiering af innovativt design af IKT vejledningsværktøjer, hvor IKT-potentialet bliver til gavn for alle
- Hvem vil finansiere udviklingen af mobiltelefonbaseret vejledning, når denne teknologi viser sig mere effektivt at nå ud til unge mennesker, ikke mindst de unge, som risikerer at blive socialt udstødt? Hvordan kan offentlige, ikke-profitgivende, og private organisationer samarbejde om udviklingen af programmer om vejledning via mobiltelefonen?
-
Præciser, hvorledes udviklere, vejledere, forskere, faglige organisationer og politikere kan samarbejde om at gøre overførelsen og lagringen af personoplysninger sikker.
- Hvordan kan de vejledte og vejlederne være rimeligt sikre på, at ikke-autoriserede personer ikke får adgang til e-mails, som har med vejledning at gøre? Og desuden være rimeligt sikre på, at ikke-autoriserede personer ikke får adgang til data som lagret på en server, der er tilsluttet internettet?
-
Præciser, hvorledes udviklere, vejledere, forskere, faglige organisationer og politikere kan samarbejde om at udforme mere raffineret IKT-baseret vejledning. Nogle websteder på internettet indeholder fx arbejdsmarkedsoplysninger fra offentlige myndigheder, der ikke udnytter fordelene ved IKT til at fremme læring. På internettet ligger også tilpassede versioner af eksisterende tests – som ligner de papirbaserede. Internettets interaktive og multimediemæssige potentiale er endnu langt fra udnyttet tilstrækkeligt til formidling af vejledning.
- Hvordan kan læringsteori indarbejdes i udviklingen af mere interaktive karriereoplysninger, der også bedre bidrager til selve indlæringen? Hvordan kan multimediebaserede simuleringer af arbejdsmiljøer anvendes til at præsentere (selv)bedømmelse?
-
Præciser den offentlige politik ift adgang til IKT-baseret vejledning således at økonomisk dårligt stillede borgere kan få adgang til internettet.
-Hvem vil betale for og foranledige offentlig adgang til IKT-baseret karrierevejledning?
-
Præciser, hvorledes udviklere, vejledere, forskere, faglige organisationer og politikere kan samarbejde om opbygningen af en effektiv strategi for at karrierevejlednings websteder skal informere om vejlederens kvalifikationer, således at brugeren kan skelne mellem de kvalificerede og de ukvalificerede.
- Hvordan ved en potentiel vejledningssøgende, om en given vejleder har den uddannelse og erfaring, der er nødvendig for at udbyde den service, som den vejledte har behov for?
-
Præciser, hvorledes udviklere, vejledere, forskere, faglige organisationer og politikere i samarbejde kan opmuntre webdesignere til at gøre opmærksom på begrænsningerne i gør-det-selv-vejledning. For få websteder fortæller, hvornår der er behov for mere personlig vejledning eller på hvilke områder, vejledning kan gavne.
- Hvilke incitamenter kan få webdesignere til at integrere de ressourcer, som de formidler, med vejledning til de brugere, der har brug for yderligere hjælp? Hvordan kan man bruge websteder til at få personer, der ellers har været tøvende over for at søge hjælp, fordi de ikke forstår vejledningsprocesserne, til at søge vejledning?
-
Præciser, hvorledes udviklere, vejledere, forskere, faglige organisationer og politikere kan samarbejde om forskning og evalueringer, som kan lægge grunden til en opdatering af både grunduddannelsen af vejledere og deres løbende efteruddannelse.
- Hvordan kan vejledere holde trit med den hastigt voksende teknologiske udvikling i forhold til fx blogs, social "bookmarking", "podcasts" og mobilvejledning?