Der er løbet mange megabytes igennem computerne, siden dansk vejledning for ca. 20 år siden så småt begyndte at tage it-støttet vejledning til sig i form af DUE, Datamatstøttet Uddannelses- og Erhvervsvejledning. Selv om indpakningen er smartere og maskinerne hurtigere, er en database stadig en database og ligner det hæderkronede erhvervskartotek på de gulnede ark.

Men der er sket noget nyt: Vejledning og it er vævet sammen på nye måder. Integreret. Det forandrer på mere grundlæggende vis forholdet mellem it og vejledning.

De tre K’er
Perspektivet for teknologi i vejledning har således ændret sig i den sidste snes år:

• Kvantitativt: Der er blevet mere af det samme, databaserne svulmer
• Kvalitativt: It kan støtte en kvalitetsmæssigt anderledes vejledningsindsats
•  Kvantespring: Vejledning drives på helt nye måder.

Den traditionelle kontakt mellem vejleder og vejledte er et personligt møde. Ofte under fire øjne. Men telefonvejledning har dog været kendt i nogle generationer. Her er der allerede indskudt et teknologisk led imellem vejleder og vejledte.

Den slags er siden hen sat i system og er blevet til callcentre som fx LearnDirect i England, som for resten er inspirationskilden til den danske regerings planer om at lave et callcenter med en vejledningshotline som en del af den kommende (?) voksenvejledningsreform. (Se Trepartsudvalget anbefaler voksenvejledningsreform)

It i vejledning er således et vidt spredt fænomen – langt ud over telefonen og computeren. Det tager form af:

• e-mail-vejledning 
• elektroniske brevkasser
• chatvejledning 
• virtuelle jobsøgningsklubber 
• videokonferencevejledning 
• vejledningsprogrammer på computer 
• internetbaseret vejledning 
• sms-vejledning 
• telefonvejledning.

Det nye er, at der i stigende grad er tale om cross-over fænomener, hvor fx telefon, skærm og sms og den personlige samtale løber sammen til et hele: Alt dette er vejledning – men via forskellige medier (Offer, 2004).

Har der nogensinde været en masterplan for denne udvikling? Nej, nærmest tværtimod (Plant, 2002). De tusind it-blomster har blomstret. En del af udviklingen er teknologidrevet: Hvad kan vi bruge sådan en computer til i vejledningsarbejdet?

Men en hel del kommer fra vejlederne selv, og en del fra de vejledte: De har bl.a. opfundet sms-vejledning som et alternativ til den alt for tunge e-mail-vejledning (Plant, 2005): 'Vi har jo alligevel telefonen ved hånden,' som de vejledte siger. Men altså ikke computeren, det skrummel. Sådan en reaktion fra de vejledte tyder på, at der kan være alt for megen skriftlighed og for store krav til skrivning i fx e-mail-vejledning – men så er e-mail med lydfiler jo en herlig ting. Har du sendt en lydfil i dag?

Redskab?
I IKT-tidernes morgen stod en intens diskussion, om computeren ville være en erstatning for vejlederen, altså om vejledning ville blive automatiseret og dehumaniseret. Denne tanke findes givetvis fortsat, selv om praksis har vist, at der både bliver flere vejledere, og at vejledningsfeltet udvider sig både i længen, dybden og bredden: 3D-vejledning.

Et andet synspunkt er og var, at IKT blot er et ekstra redskab, som egentlig ikke ændrer på noget grundlæggende i forholdet mellem vejleder og vejledte: Der er blot kommet flere maskiner til, og det er blevet nemmere at finde information. Så klart.

Men et tredje standpunkt, nemlig at IKT grundlæggende forandrer vejledningen og dens selvforståelse, står efterhånden lysende klart. Det er her, vi skal fokusere for at forstå, hvilken indflydelse IKT har i vejledningsindsatsen. For IKT forandrer vejledning indefra. Things ain't what they used to be. Potentialet er bl.a., at:

• Magtforholdet mellem vejleder og vejledte kan ændre sig: De er begge på opdagelse i informationsjunglen og bakser begge med at tage beslutninger og veje muligheder
   
• De vejledte møder mere velforberedte til vejledning: De har selv fundet dele af informationer på nettet – som de nu gerne vil tale igennem med et vidende menneske, en vejleder
   
• Vejledningen effektiviseres: De vejledte kan selv klare rutineinformationsopgaver via selvbetjening, hvilket giver mere tid til egentlige vejledningsopgaver med fx at arbejde med dilemmaer, valg, modsætninger, fremtidsforestillinger og værdigrundlag.
  Vejledning med it. It-støttet vejledning. Integreret it-vejledning. Alt dette kan være vejledning – via forskellige medier.

Med eller i?
Forholdet mellem vejledning og it kan ses under tre vinkler:

• Vejledning med it: Her står den traditionelle vejledning, mødet mellem to mennesker, ansigt til ansigt, face to face, i centrum. Hertil kommer så en it-del, typisk i form af et informationssøgningsprogram, en database eller en www-portal. It er således en bivogn, et appendiks
   
• It-støttet vejledning: Her støtter brugen af it vejledningsprocessen løbende og på forskellig vis, fx ved at inddrage et beslutningsstøtteprogram, e-portfolio eller www-sider
   
• Integreret it-vejledning: Her væver it sig ind i vejledningsprocessen, bliver en del af et flow, som bl.a. kan indeholde telefonsamtaler med udgangspunkt i www-sider på skærmen, sms-beskeder eller videokonference.

I flere af disse vejledningsaktiviteter mangler der et K for kommunikation: IKT. For sagen er, at it (informationsteknologi) i sig selv er nærmest uinteressant: Hvem interesserer sig for teknologien i en mobiltelefon – ud over mobiltelefonnørder? Det er K’et, som er det spændende: Hvad vi gør med teknologien. Hvordan bruger vi den som medium til at kommunikere? (Sampson, 2001).

Her bliver det aktuelt at skelne mellem med og i: Om vi bruger IKT som noget ekstra i vejledning - vejledning med IKT – og således anser den direkte, personlige kommunikation for at være den egentlige og rigtige vejledning.

Eller om IKT i vejledning – integreret IT-vejledning – spiller denne integrerede og til tider nærmest usynlige rolle som fx en selvfølgelig informationskilde. En ny finsk PhD-afhandling peger på, at de finske vejledere netop står her i deres anvendelse af IKT: De ser internettet som en SISU stor opslagsbog – men integrerer faktisk ikke IKT i vejledningsarbejdet (Vuorinen, 2006). Det er ikke mange år siden, at enhver vejleder med respekt for sig selv kunne stå på ét ben og fortælle om uddannelsen til ortopædiskomager. Nu slår man NATURLIGVIS den slags op på internettet og bliver nærmest forundret, hvis man ikke kan google eller ug.dk'e det.

Vejlederen som omvandrende leksikon er en vejledningsdinosaur. Men skal vejlederen blot være et omstillingsbord mellem forskellige informationskilder? En tredje vej er, at vejlederen arbejder sammen med den vejledte på det i grunden vanskelige projekt at omskabe information til viden – som giver mening for den vejledte.