Kort tekst:
Vejledning og opkvalificering har tilsyneladende ingen effekt, når det handler om at få indvandrere i beskæftigelse. Tværtimod! Men det er slet ikke overraskende, mener Hans Hummelgaard.
Person:
Billede: 
Fotoreportage:
Lang tekst:
Integrationsloven
Et af formålene med integrationsloven fra 1999 er at få nytilkomne udlændinge hurtigere i beskæftigelse og selvforsørgelse. Midlet hertil er et treårigt introduktionsprogram, der består af danskuddannelse og en række arbejdsmarkedsrettede foranstaltninger, bl.a. vejledning. AKF har gjort status over introduktionsprogrammets virkninger frem til 2003, jf. Clausen et al. (2006). 3-4 år efter opholdstilladelsen har kun en lille del af de indvandrere, der er kommet til landet, fundet job.
Vejledning og opkvalificering uden effekt
Formålet med AKF’s undersøgelse har ikke været at se på effekten af vejledningen alene. Men det fremgår, at kombinationer af foranstaltninger, hvor vejledning indgår, fx vejledning og opkvalificering, ikke kan påvises at have nogen effekt for nyankomne indvandreres chance for at komme i beskæftigelse. Tværtimod er der noget, der tyder på, at disse foranstaltninger nærmest formindsker chancen for at blive integreret på arbejdsmarkedet.
Fastholdelses- og programeffekt
Intuitivt er det overraskende, hvis kombineret anvendelse af vejledning, uddannelse mv. ligefrem kan have en negativ virkning. Men det er et kendt resultat i den internationale og danske forskningslitteratur, at nogle indsatstyper ingen effekt har – eller ligefrem har en negativ effekt.
Det skyldes ikke mindst, at chancen for at komme i beskæftigelse normalt mindskes, mens den enkelte deltager i en aktiveringsforanstaltning (fastholdelseseffekt). Det begrundes med, at der er mindre tid til at søge et arbejde under et aktiveringsforløb, og at den enkelte har en interesse i at færdiggøre specielt de aktiveringsforanstaltninger, der opkvalificerer på den ene eller anden måde.
Efter afslutningen af aktiveringsforløbet skal jobchancerne gerne være øget i forhold til en situation, hvor den enkelte ikke har deltaget i aktiveringen (programeffekt). Er den positive programeffekt imidlertid ikke stor nok til at opveje den negative fastholdelseseffekt, bliver den samlede effekt negativ. Teknisk set er der således ikke noget specielt overraskende i en negativ effekt.
Privat ansættelse med løntilskud er effektiv
AKF’s undersøgelse viser, at privat ansættelse med løntilskud ubetinget er den mest effektive form for aktivering, når det handler om at få nyankomne indvandrere i beskæftigelse. Det skyldes, at der ikke kan påvises en fastholdelseseffekt for denne aktiveringsform. Og det hænger formentlig sammen med, at privat jobtræning er meget erhvervsrettet i sit sigte (opstår der en jobmulighed, er det med at slå til, da det er hele formålet med denne aktiveringstype). Efter afslutningen af en privat ansættelse med løntilskud øges chancerne for at komme i arbejde relativ meget, dvs. har stor positiv programeffekt.
Alt for få private ansættelser med løntilskud
Det er en oplagt konklusion, at så mange nyankomne udlændinge som muligt skal have en privat ansættelse med løntilskud. Problemet er imidlertid, at kun forsvindende få nogensinde får mulighed for at komme i privat ansættelse med løntilskud.
Kommunerne har derfor en stor opgave i – via deres kendskab og forbindelse til det lokale erhvervsliv – at bane vejen for, at langt flere nyankomne udlændinge kan prøve kræfter med en rigtig arbejdsplads og ad denne vej få en permanent tilknytning til arbejdsmarkedet.
Regeringen og Folketinget kan lette arbejdet for kommunerne ved at give mulighed for et væsentlig større løntilskud, hvilket netop er et af regeringens velfærdsforslag. Et klassisk argument mod (større) løntilskud er, at det kan fortrænge den allerede ansatte arbejdskraft. Denne indvending kan næppe tillægges megen vægt specielt i den nuværende situation med et opsving, hvor der er ved at være mangel på arbejdskraft.
Har de økonomiske incitamenter ikke tilstrækkelig effekt, kan det overvejes at give kommunerne en ekstra håndsstrækning ved at indføre omsættelige kvoter, så det lovgivningsmæssigt sikres, at alle virksomheder tager deres del af opgaven med at tilbyde job med løntilskud.
Et sådant forslag må forventes at møde modstand fra alle sider, men begrundelsen for alligevel at overveje det er, at der vil være meget store samfundsmæssige gevinster forbundet med at få flere indvandrere i arbejde. Alle muligheder må derfor overvejes.
Større effekt af vejledning og opkvalificering?
En anden mulighed er at se på, om effekten af vejledning, opkvalificering mv. kan øges. Der findes dog næppe nogle lette løsninger, da internationale undersøgelser typisk viser, at opkvalificering har ringe eller ingen effekt på jobchancerne – ja effekten kan endda være negativ. Det skyldes, at der typisk er store fastholdelseseffekter ved at deltage i disse foranstaltninger, mens programeffekterne typisk er små eller ikke eksisterende.
Det kan hænge sammen med, at foranstaltningerne har ringe kvalitet eller varighed. Årsagen kan også være, at den aktiverede overvurderer de kvalifikationer, der kommer ud af at deltage i et opkvalificeringsforløb. Derfor kan forventningerne om en højere løn blive større end det, løftet i de arbejdsmæssige kvalifikationer kan begrunde, hvorved chancen for at få beskæftigelse mindskes.
Så ud over til stadighed at arbejde for, at vejledning, opkvalificering mv. har så høj kvalitet som muligt, så drejer det sig måske også om i rådgivningen at sætte mere fokus på, hvad den ledige realistisk kan forvente sig af at deltage i en given foranstaltning.
Vejledning kan målrettes
Det er også langt fra givet, at det er de samme foranstaltninger, der skal anvendes i forhold til forskellige grupper af ledige. En amerikansk oversigt over virkninger af de kvantitative effekter af en del amerikanske programmer viser som udgangspunkt, at beskæftigelseseffekterne er små i forhold til omkostningerne ved programmerne, jf. Stanley et al. (1999). Den viser dog også, at jobsøgningskurser og vejledning øger beskæftigelseschancerne for de svageste på arbejdsmarkedet. Derimod kan der ikke påvises nogen effekter for stærkere grupper.
Behov for serviceeftersyn
Ikke alle udlændinge har de rette kvalifikationer til at komme i jobtræning. For dem er der lagt op til en trinvis opkvalificering til arbejdsmarkedet i form af fx korte vejlednings- og afklaringsforløb, opkvalificering, virksomhedspraktik mv.
Det er imidlertid ud fra AKF’s undersøgelse slående, at disse aktiviteter sjældent følges op af privat jobtræning. Det anbefales at se nærmere på, om trinvis opkvalificering gennemføres i tilstrækkelig omfang i praksis, og hvad der kan gøres for at forbedre denne del af integrationsindsatsen. Er det mangel på jobtræningspladser, der er problemet, eller opnår udlændingene ikke tilstrækkelig høje kvalifikationer via vejlednings- og opkvalificeringsforløbet?
Nye undersøgelser
De nedslående resultater om effekten af vejledning, opkvalificering mv. peger på, at der kan være behov for at se nærmere på, hvorfor der ikke kan registreres en positiv beskæftigelseseffekt af vejledning og opkvalificering, så indsatsen kan forbedres.
Eftersom danske undersøgelser ikke isoleret set har fokuseret på effekten af vejledning, er der også behov for at gennemføre flere effektmålinger, hvor der udelukkende sættes fokus på effekten af vejledningsindsatsen. Det kan give viden om, hvor vejledningen har særlig god effekt. Vejledning har et væsentligt formål med hensyn til at sikre et optimalt udbytte af andre indsatsformer. Og derfor er det vigtigt, at vejledningen er så effektiv som muligt.
Et af formålene med integrationsloven fra 1999 er at få nytilkomne udlændinge hurtigere i beskæftigelse og selvforsørgelse. Midlet hertil er et treårigt introduktionsprogram, der består af danskuddannelse og en række arbejdsmarkedsrettede foranstaltninger, bl.a. vejledning. AKF har gjort status over introduktionsprogrammets virkninger frem til 2003, jf. Clausen et al. (2006). 3-4 år efter opholdstilladelsen har kun en lille del af de indvandrere, der er kommet til landet, fundet job.
Vejledning og opkvalificering uden effekt
Formålet med AKF’s undersøgelse har ikke været at se på effekten af vejledningen alene. Men det fremgår, at kombinationer af foranstaltninger, hvor vejledning indgår, fx vejledning og opkvalificering, ikke kan påvises at have nogen effekt for nyankomne indvandreres chance for at komme i beskæftigelse. Tværtimod er der noget, der tyder på, at disse foranstaltninger nærmest formindsker chancen for at blive integreret på arbejdsmarkedet.
Fastholdelses- og programeffekt
Intuitivt er det overraskende, hvis kombineret anvendelse af vejledning, uddannelse mv. ligefrem kan have en negativ virkning. Men det er et kendt resultat i den internationale og danske forskningslitteratur, at nogle indsatstyper ingen effekt har – eller ligefrem har en negativ effekt.
Det skyldes ikke mindst, at chancen for at komme i beskæftigelse normalt mindskes, mens den enkelte deltager i en aktiveringsforanstaltning (fastholdelseseffekt). Det begrundes med, at der er mindre tid til at søge et arbejde under et aktiveringsforløb, og at den enkelte har en interesse i at færdiggøre specielt de aktiveringsforanstaltninger, der opkvalificerer på den ene eller anden måde.
Efter afslutningen af aktiveringsforløbet skal jobchancerne gerne være øget i forhold til en situation, hvor den enkelte ikke har deltaget i aktiveringen (programeffekt). Er den positive programeffekt imidlertid ikke stor nok til at opveje den negative fastholdelseseffekt, bliver den samlede effekt negativ. Teknisk set er der således ikke noget specielt overraskende i en negativ effekt.
Privat ansættelse med løntilskud er effektiv
AKF’s undersøgelse viser, at privat ansættelse med løntilskud ubetinget er den mest effektive form for aktivering, når det handler om at få nyankomne indvandrere i beskæftigelse. Det skyldes, at der ikke kan påvises en fastholdelseseffekt for denne aktiveringsform. Og det hænger formentlig sammen med, at privat jobtræning er meget erhvervsrettet i sit sigte (opstår der en jobmulighed, er det med at slå til, da det er hele formålet med denne aktiveringstype). Efter afslutningen af en privat ansættelse med løntilskud øges chancerne for at komme i arbejde relativ meget, dvs. har stor positiv programeffekt.
Alt for få private ansættelser med løntilskud
Det er en oplagt konklusion, at så mange nyankomne udlændinge som muligt skal have en privat ansættelse med løntilskud. Problemet er imidlertid, at kun forsvindende få nogensinde får mulighed for at komme i privat ansættelse med løntilskud.
Kommunerne har derfor en stor opgave i – via deres kendskab og forbindelse til det lokale erhvervsliv – at bane vejen for, at langt flere nyankomne udlændinge kan prøve kræfter med en rigtig arbejdsplads og ad denne vej få en permanent tilknytning til arbejdsmarkedet.
Regeringen og Folketinget kan lette arbejdet for kommunerne ved at give mulighed for et væsentlig større løntilskud, hvilket netop er et af regeringens velfærdsforslag. Et klassisk argument mod (større) løntilskud er, at det kan fortrænge den allerede ansatte arbejdskraft. Denne indvending kan næppe tillægges megen vægt specielt i den nuværende situation med et opsving, hvor der er ved at være mangel på arbejdskraft.
Har de økonomiske incitamenter ikke tilstrækkelig effekt, kan det overvejes at give kommunerne en ekstra håndsstrækning ved at indføre omsættelige kvoter, så det lovgivningsmæssigt sikres, at alle virksomheder tager deres del af opgaven med at tilbyde job med løntilskud.
Et sådant forslag må forventes at møde modstand fra alle sider, men begrundelsen for alligevel at overveje det er, at der vil være meget store samfundsmæssige gevinster forbundet med at få flere indvandrere i arbejde. Alle muligheder må derfor overvejes.
Større effekt af vejledning og opkvalificering?
En anden mulighed er at se på, om effekten af vejledning, opkvalificering mv. kan øges. Der findes dog næppe nogle lette løsninger, da internationale undersøgelser typisk viser, at opkvalificering har ringe eller ingen effekt på jobchancerne – ja effekten kan endda være negativ. Det skyldes, at der typisk er store fastholdelseseffekter ved at deltage i disse foranstaltninger, mens programeffekterne typisk er små eller ikke eksisterende.
Det kan hænge sammen med, at foranstaltningerne har ringe kvalitet eller varighed. Årsagen kan også være, at den aktiverede overvurderer de kvalifikationer, der kommer ud af at deltage i et opkvalificeringsforløb. Derfor kan forventningerne om en højere løn blive større end det, løftet i de arbejdsmæssige kvalifikationer kan begrunde, hvorved chancen for at få beskæftigelse mindskes.
Så ud over til stadighed at arbejde for, at vejledning, opkvalificering mv. har så høj kvalitet som muligt, så drejer det sig måske også om i rådgivningen at sætte mere fokus på, hvad den ledige realistisk kan forvente sig af at deltage i en given foranstaltning.
Vejledning kan målrettes
Det er også langt fra givet, at det er de samme foranstaltninger, der skal anvendes i forhold til forskellige grupper af ledige. En amerikansk oversigt over virkninger af de kvantitative effekter af en del amerikanske programmer viser som udgangspunkt, at beskæftigelseseffekterne er små i forhold til omkostningerne ved programmerne, jf. Stanley et al. (1999). Den viser dog også, at jobsøgningskurser og vejledning øger beskæftigelseschancerne for de svageste på arbejdsmarkedet. Derimod kan der ikke påvises nogen effekter for stærkere grupper.
Behov for serviceeftersyn
Ikke alle udlændinge har de rette kvalifikationer til at komme i jobtræning. For dem er der lagt op til en trinvis opkvalificering til arbejdsmarkedet i form af fx korte vejlednings- og afklaringsforløb, opkvalificering, virksomhedspraktik mv.
Det er imidlertid ud fra AKF’s undersøgelse slående, at disse aktiviteter sjældent følges op af privat jobtræning. Det anbefales at se nærmere på, om trinvis opkvalificering gennemføres i tilstrækkelig omfang i praksis, og hvad der kan gøres for at forbedre denne del af integrationsindsatsen. Er det mangel på jobtræningspladser, der er problemet, eller opnår udlændingene ikke tilstrækkelig høje kvalifikationer via vejlednings- og opkvalificeringsforløbet?
Nye undersøgelser
De nedslående resultater om effekten af vejledning, opkvalificering mv. peger på, at der kan være behov for at se nærmere på, hvorfor der ikke kan registreres en positiv beskæftigelseseffekt af vejledning og opkvalificering, så indsatsen kan forbedres.
Eftersom danske undersøgelser ikke isoleret set har fokuseret på effekten af vejledning, er der også behov for at gennemføre flere effektmålinger, hvor der udelukkende sættes fokus på effekten af vejledningsindsatsen. Det kan give viden om, hvor vejledningen har særlig god effekt. Vejledning har et væsentligt formål med hensyn til at sikre et optimalt udbytte af andre indsatsformer. Og derfor er det vigtigt, at vejledningen er så effektiv som muligt.
Tidsskriftsnr.:
2007 nr. 1
Publiceringsdato:
25-01-2007
Kommentarer
Kommentarlink:
Kommenter link:
kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz Annexstræde 5 2500 Valby T: 7228 2826 E: kundeservice@schultz.dk
Indstillinger for cookie-samtykke
Indstillinger for cookie-samtykke