Kort tekst:
Er det muligt, at vejledning kan aflæses på bundlinien? Det spørgsmål har vi interesseret os for i de sidste år i Kristelig Fagbevægelse.
Person:
Billede: 
Navn:
Carsten Fritzemeier
E-mail:
Titel:
Uddannelseskonsulent
Arbejdssted:
Kristelig Fagbevægelse, Randers
Fotoreportage:
Lang tekst:
Som så mange andre A-kasser er vejledning i Kristelig A-kasse et af de elementer, der indgår, når vi er i kontakt med ledige jobkandidater. Det er det fortsat. Men vejledningen har ændret fokus og karakter i løbet af de sidste år.
Tidligere var vejledning primært et tilbud til vores medlemmer, når skaden var sket: Ledigheden var indtrådt, og medlemmet skulle nu til at gøre sig overvejelser om, hvad der så skulle ske.
Vejledningsindsatsen blev også typisk sat ind, når ledigheden havde varet et stykke tid. Pointen var så, at vejledningsindsatsen kunne kædes sammen med aktiveringsredskaberne. Flere af disse redskaber kunne aktiveres efter devisen: Sæt dig nu hen og vær ledig! Og når du så er gået rigtig meget i stå, så skal vi nok hjælpe dig!
Vores erfaringer med denne type vejledningsindsats var som alle andres erfaringer: Jo længere tid et menneske er ledig, jo større er de personlige udfordringer i forhold til at komme videre med sit liv: Tab af kompetencer, selvværd osv.
Vores evalueringer af vejledningsindsatsen var især rettet mod det kvalitative og ikke mindst den vejledningssøgendes personlige oplevelser og erfaringer med indsatsen. Vi kunne fortælle, at medlemmerne gav udtryk for at have haft en god oplevelse. De fleste gav endda også udtryk for at de var blevet mere afklaret omkring egen situation i forhold til både job og uddannelse. Men med hvilken effekt?
Spørgsmålet om at kunne måle effekten af vejledningsindsatsen trængte sig mere og mere på. Og hvad skulle vi måle på? Og kunne det aflæses på bundlinien?
Konklusionen på vores overvejelser gik på, at vi fremover ville målrette vores indsats på flere fronter. Vi ville stadig arbejde med vejledningsindsatsen for de medlemmer, der var blevet ledige men med mere fokus på, at indsatsen skulle afspejle sig i kortere ledighed og flere i arbejde.
Samtidig ville vi afprøve et nyt indsatsområde. Vi ville fremrykke indsatsen for vejledning. Indsatsen skulle fremover også omfatte medlemmer i job og ikke mindst medlemmer, der var opsagt men ikke ledige endnu. Kunne vejledningsindsatsen for denne gruppe betyde færre nyledige?
De største omkostninger forbundet med sagsbehandling af ledige ligger ved ledighedens indtræden. Hvis vi alene med vejledningsindsatsen for opsagte kunne undgå, at medlemmer blev ledige, ville det altså kunne ses på bundlinien?
Vejledningsindsatsen kunne endda vise sig at være en win-win-situation: A-kassen ville undgå sagsbehandling ved ledighed, og den ledige ville undgå at blive ledig og dermed tab af kompetencer og selvværd
Pilotprojekt i Århus Amt
For at afprøve vore strategi iværksatte vi i efteråret 2004 et pilotprojekt i Århus Amt. Projektperioden skulle gælde frem til udgangen af 2005.
Overordnet havde projektet som mål at nedbringe Kristelig A-kasses ledighed i Århus Amt med 10% i forhold til den generelle ledighed i amtet. Kristelig A-kasses medlemssammensætning med bl.a. mange ufaglærte betyder, at vi har en højere ledighed end den generelle ledighed.
Vi fastholdt tilbuddet om vejledning for medlemmer, der var ledige, og som naturligvis kunne have brug for professionel hjælp til at komme videre i forhold til nyt job eller uddannelse.
Samtidig gav vi alle medlemmer i job, eller som var i en opsigelsesperiode et gratis vejledningstilbud i form af tilbud om karriererådgivning for at undgå ledighed.
Tilbuddet blev markedsført via ”direct mail” på vores hjemmeside og i Krifamagasinet. Medlemmet kunne telefonisk booke tid til en personlig samtale med en af vores konsulenter i lokalafdelingerne.
Indholdet i samtalen blev tilrettelagt ud fra den vejledningssøgendes egen dagsorden. I vores markedsføring lagde vi dog vægt på, at samtalen handlede om fastholdelse af job fx overvejelser i forbindelse med videre- og efteruddannelse, karriereskifte og jobsøgning.
Målet var som sagt at få fat i medlemmer med potentiel risiko for at blive ledige – altså opsagte, som ikke var ledige endnu, men også medlemmer i job, der gik med problemstillinger, som kunne føre til ledighed før eller siden.
Resultater af indsatsen
Resultaterne fra projektperioden overraskede os i høj grad.
I forhold til det overordnede mål – nemlig at sænke Kristelig A-kasses ledighed i Århus Amt i forhold til den generelle ledighed i amtet – opnåede vi faktisk at sænke ledigheden med 11,3%.
I forhold til den nye gruppe af vejledningssøgende medlemmer, der havde taget imod et tilbud om karriererådgivning mens de var i opsigelsesperioden, var det ca. 75%, der efterfølgende ikke anmodede om dagpenge – altså blev ledige.
Vejledningsindsatsen havde altså den effekt, at medlemmet kom videre med sit liv og fik nyt job eller påbegyndte uddannelse uden at anmode om dagpenge.
I gruppen af medlemmer i job, som tog imod et tilbud om karriererådgivning, var det ca. 85%, der ikke efterfølgende figurerede i ledighedsstatistikken.
Flere medlemmer brugte nemlig vores tilbud som en slags lynafleder: Problemer i ansættelsesforholdet, stress eller sygdom. For nogle betød samtalen, at de efterfølgende valgte at opsige deres ansættelsesforhold.
Vi kalkulerede med, at mellem 25 og 50% af de medlemmer, der kom til en samtale, selv havde fundet arbejde alligevel. Men resultaterne betød, at Kristelig A-kasse ved projektperiodens udløb besluttede, at den fremrykkede vejledningsindsats var så god en forretning, at den skulle gøres permanent og udbredes som et tilbud til medlemmer i Kristelig A-kasse i hele landet.
Den fremtidige indsats
I den forbindelse opkøbte Kristelig Fagbevægelse de to selskaber JobDK og Jobvision til bl.a. at løse opgaven med karriererådgivning for medlemmer i job samt opsagte i Kristelig A-kasse. Samtidig blev der i 2006 sat fokus på yderligere at nedbringe ledigheden blandt allerede ledige bl.a. gennem jobrelaterede vejledningsindsatser.
Vi har netop gjort status efter det første år med den fremrykkede vejledningsindsats i 2006.
Resultaterne fra projektperioden er fastholdt. Af de medlemmer, der har taget imod et vejledningstilbud i form af karriererådgivning, er det mellem 70 – 75% af de opsagte, der har undgået ledighed. Af gruppen i job er det fortsat mellem 80 – 85%, der ikke indgår i ledighedsstatistikkerne.
Det betaler sig altså at gøre en indsats så tidligt som muligt. Bruger man ressourcer på målrettet vejledning forebyggende, betyder det færre ledige, mindre sagsbehandling og dermed minimering af administrative omkostninger for A-kassen.
Men for den vejledningssøgende har den tidlige vejledningsindsats også helt fundamental betydning. Bl.a. betyder det ikke at miste kompetencer og selvværd og dermed spild af menneskelige ressourcer. Men det betyder ikke mindst fastholdelse af den livskvalitet, der er forbundet med at have et job: At være en del af et arbejdsfællesskab, hvor man oplever værdi og anerkendelse.
Jo, vejledning har effekt og viser sig på bundlinien. Og for Kristelig A-kasse skal det fortsat være en god forretning at gøre noget for medlemmerne.
Tidligere var vejledning primært et tilbud til vores medlemmer, når skaden var sket: Ledigheden var indtrådt, og medlemmet skulle nu til at gøre sig overvejelser om, hvad der så skulle ske.
Vejledningsindsatsen blev også typisk sat ind, når ledigheden havde varet et stykke tid. Pointen var så, at vejledningsindsatsen kunne kædes sammen med aktiveringsredskaberne. Flere af disse redskaber kunne aktiveres efter devisen: Sæt dig nu hen og vær ledig! Og når du så er gået rigtig meget i stå, så skal vi nok hjælpe dig!
Vores erfaringer med denne type vejledningsindsats var som alle andres erfaringer: Jo længere tid et menneske er ledig, jo større er de personlige udfordringer i forhold til at komme videre med sit liv: Tab af kompetencer, selvværd osv.
Vores evalueringer af vejledningsindsatsen var især rettet mod det kvalitative og ikke mindst den vejledningssøgendes personlige oplevelser og erfaringer med indsatsen. Vi kunne fortælle, at medlemmerne gav udtryk for at have haft en god oplevelse. De fleste gav endda også udtryk for at de var blevet mere afklaret omkring egen situation i forhold til både job og uddannelse. Men med hvilken effekt?
Spørgsmålet om at kunne måle effekten af vejledningsindsatsen trængte sig mere og mere på. Og hvad skulle vi måle på? Og kunne det aflæses på bundlinien?
Konklusionen på vores overvejelser gik på, at vi fremover ville målrette vores indsats på flere fronter. Vi ville stadig arbejde med vejledningsindsatsen for de medlemmer, der var blevet ledige men med mere fokus på, at indsatsen skulle afspejle sig i kortere ledighed og flere i arbejde.
Samtidig ville vi afprøve et nyt indsatsområde. Vi ville fremrykke indsatsen for vejledning. Indsatsen skulle fremover også omfatte medlemmer i job og ikke mindst medlemmer, der var opsagt men ikke ledige endnu. Kunne vejledningsindsatsen for denne gruppe betyde færre nyledige?
De største omkostninger forbundet med sagsbehandling af ledige ligger ved ledighedens indtræden. Hvis vi alene med vejledningsindsatsen for opsagte kunne undgå, at medlemmer blev ledige, ville det altså kunne ses på bundlinien?
Vejledningsindsatsen kunne endda vise sig at være en win-win-situation: A-kassen ville undgå sagsbehandling ved ledighed, og den ledige ville undgå at blive ledig og dermed tab af kompetencer og selvværd
Pilotprojekt i Århus Amt
For at afprøve vore strategi iværksatte vi i efteråret 2004 et pilotprojekt i Århus Amt. Projektperioden skulle gælde frem til udgangen af 2005.
Overordnet havde projektet som mål at nedbringe Kristelig A-kasses ledighed i Århus Amt med 10% i forhold til den generelle ledighed i amtet. Kristelig A-kasses medlemssammensætning med bl.a. mange ufaglærte betyder, at vi har en højere ledighed end den generelle ledighed.
Vi fastholdt tilbuddet om vejledning for medlemmer, der var ledige, og som naturligvis kunne have brug for professionel hjælp til at komme videre i forhold til nyt job eller uddannelse.
Samtidig gav vi alle medlemmer i job, eller som var i en opsigelsesperiode et gratis vejledningstilbud i form af tilbud om karriererådgivning for at undgå ledighed.
Tilbuddet blev markedsført via ”direct mail” på vores hjemmeside og i Krifamagasinet. Medlemmet kunne telefonisk booke tid til en personlig samtale med en af vores konsulenter i lokalafdelingerne.
Indholdet i samtalen blev tilrettelagt ud fra den vejledningssøgendes egen dagsorden. I vores markedsføring lagde vi dog vægt på, at samtalen handlede om fastholdelse af job fx overvejelser i forbindelse med videre- og efteruddannelse, karriereskifte og jobsøgning.
Målet var som sagt at få fat i medlemmer med potentiel risiko for at blive ledige – altså opsagte, som ikke var ledige endnu, men også medlemmer i job, der gik med problemstillinger, som kunne føre til ledighed før eller siden.
Resultater af indsatsen
Resultaterne fra projektperioden overraskede os i høj grad.
I forhold til det overordnede mål – nemlig at sænke Kristelig A-kasses ledighed i Århus Amt i forhold til den generelle ledighed i amtet – opnåede vi faktisk at sænke ledigheden med 11,3%.
I forhold til den nye gruppe af vejledningssøgende medlemmer, der havde taget imod et tilbud om karriererådgivning mens de var i opsigelsesperioden, var det ca. 75%, der efterfølgende ikke anmodede om dagpenge – altså blev ledige.
Vejledningsindsatsen havde altså den effekt, at medlemmet kom videre med sit liv og fik nyt job eller påbegyndte uddannelse uden at anmode om dagpenge.
I gruppen af medlemmer i job, som tog imod et tilbud om karriererådgivning, var det ca. 85%, der ikke efterfølgende figurerede i ledighedsstatistikken.
Flere medlemmer brugte nemlig vores tilbud som en slags lynafleder: Problemer i ansættelsesforholdet, stress eller sygdom. For nogle betød samtalen, at de efterfølgende valgte at opsige deres ansættelsesforhold.
Vi kalkulerede med, at mellem 25 og 50% af de medlemmer, der kom til en samtale, selv havde fundet arbejde alligevel. Men resultaterne betød, at Kristelig A-kasse ved projektperiodens udløb besluttede, at den fremrykkede vejledningsindsats var så god en forretning, at den skulle gøres permanent og udbredes som et tilbud til medlemmer i Kristelig A-kasse i hele landet.
Den fremtidige indsats
I den forbindelse opkøbte Kristelig Fagbevægelse de to selskaber JobDK og Jobvision til bl.a. at løse opgaven med karriererådgivning for medlemmer i job samt opsagte i Kristelig A-kasse. Samtidig blev der i 2006 sat fokus på yderligere at nedbringe ledigheden blandt allerede ledige bl.a. gennem jobrelaterede vejledningsindsatser.
Vi har netop gjort status efter det første år med den fremrykkede vejledningsindsats i 2006.
Resultaterne fra projektperioden er fastholdt. Af de medlemmer, der har taget imod et vejledningstilbud i form af karriererådgivning, er det mellem 70 – 75% af de opsagte, der har undgået ledighed. Af gruppen i job er det fortsat mellem 80 – 85%, der ikke indgår i ledighedsstatistikkerne.
Det betaler sig altså at gøre en indsats så tidligt som muligt. Bruger man ressourcer på målrettet vejledning forebyggende, betyder det færre ledige, mindre sagsbehandling og dermed minimering af administrative omkostninger for A-kassen.
Men for den vejledningssøgende har den tidlige vejledningsindsats også helt fundamental betydning. Bl.a. betyder det ikke at miste kompetencer og selvværd og dermed spild af menneskelige ressourcer. Men det betyder ikke mindst fastholdelse af den livskvalitet, der er forbundet med at have et job: At være en del af et arbejdsfællesskab, hvor man oplever værdi og anerkendelse.
Jo, vejledning har effekt og viser sig på bundlinien. Og for Kristelig A-kasse skal det fortsat være en god forretning at gøre noget for medlemmerne.
Tidsskriftsnr.:
2007 nr. 1
Publiceringsdato:
25-01-2007
Kommentarer
Kommentarlink:
Kommenter link:
kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz Annexstræde 5 2500 Valby T: 7228 2826 E: kundeservice@schultz.dk
Indstillinger for cookie-samtykke
Indstillinger for cookie-samtykke