Kort tekst:
Af Anne Mette Ehlers
"Det er ikke fair, at de nye jobcentre effektmåles, når de er midt i en startfase og i øvrigt bliver tæppebombet med nye regler og bestemmelser," siger næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post.
Person:
Billede: 
Navn:
Bettina Post
E-mail:
Titel:
Socialrådgiver og chefkonsulent
Arbejdssted:
PH Metropol
Fotoreportage:
Lang tekst:
Beskæftigelsesministeriet har netop offentliggjort hjemmesiden jobindsats.dk, hvor de kommunale jobcentres indsats mod ledighed er sat på skema. Formålet er at dokumentere beskæftigelsesindsatsen og benchmarke jobcentrene, så det bliver tydeligt, hvem der klarer sig godt, og hvem der klarer sig skidt, målt på centrenes indsats og resultater.
På hjemmesiden kan tallene for samtaler og aktivering umiddelbart sammenlignes. Den første, der har kommenteret tallene, er beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. Ved lanceringen udtalte han sin utilfredshed med, at kommunerne ikke lever op til kravene om samtaler og aktivering. Her mener Bettina Post, at beskæftigelsesministeren er alt for hurtigt ude.
Offentlig gabestok
Som udgangspunkt synes Bettina Post, at det er i orden, at man overvåger kommunernes indsats. Hun undrer sig over, at man ikke tidligere har skabt sig et overblik over, hvad der sker ude i kommunerne:
"Overblikket er godt for følelsen af, at vi alle er en del af et sammenhængende samfund. Men staten skal styre sit videbegær, da alle de timer, som medarbejderne bruger på at tilfredsstille den umættelige nysgerrighed, går fra den tid, de skal bruge på at tage fat i den enkelte."
I øjeblikket er Bettina Post afventende over for, hvordan tallene på jobindsats.dk bliver brugt – eller misbrugt. Og hun synes, at beskæftigelsesministeren er alt for hurtig på aftrækkeren, når han anklager kommunerne for dårlige tal:
"Beskæftigelsesministeren skal trække vejret. Han er vældig optaget af, at jobcentrene er succeser. Men der er altid en forklaring på, at en kommune får dårlige tal. Det kan fx være, at en kommune prioriterer at tage fat i folk og få dem i arbejde frem for at taste rettidigt ind i arbejdsmarkedsportalen. Og det er jo i praksis et godt resultat. Her må man gå tilbage til kilden og spørge, hvorfor det ser sådan ud. Ellers kan det blive meget misvisende, når man på den måde hænges ud i offentlig gavestok på de flade tal."
Hun påpeger, at der har været en stoleleg i gang på jobcentrene, hvor mange ansatte har flyttet sig fra en kommune til en anden. Også derfor er det for tidligt at måle på resultaterne.
"Rokeringerne startede i efteråret, og først nu er brikkerne begyndt at falde på plads efter et forår, hvor vi har oplevet udsædvanlig mange personaleudskiftninger. Hen over sommeren sætter Dansk Socialrådgiverforening en undersøgelse i gang for at se, hvad status er."
Regeringen tæppebomber med regler og kontrol
Bettina Post mener, at Claus Hjort Frederiksen indfører særbestemmelser for enhver lille målgruppe af ledige, og at reglerne dermed bliver utrolig svære at administrere. Og hans kritik kan demotivere medarbejderne, der er midt i opstarten med de nye jobcentre:
"Han tæppebomber medarbejderne med nye regler i den ene hånd samtidig med, at han vil afbureaukratisere med Kvalitetsreformen i den anden hånd. Nu er beskæftigelses-indsatsloven og styringsloven kommet oven i aktivloven. De to nye lovgivninger bliver hele tiden tilført nye regler og bestemmelser, fordi han vil presse nogle grupper mere, og derfor sætter hjælpen ned for dem. Han glemmer, der sidder nogle socialrådgivere, der er uddannet til at få det enkelte menneske i arbejde. Alle de nye bestemmelser betyder, at der er mindre tid til at indkalde folk til møder og samtaler," siger Bettina Post.
Og noget tyder på, at der er for lidt tid til samtalerne. Dansk Socialrådgiverforening har gennemført en miniundersøgelse blandt sine tillidsfolk i jobcentrene. Undersøgelsen viste, at 18 % af tiden bruges til telefonisk og fysisk borgerkontakt, mens 82 % går til administration og møder:
"Kontrollen har taget overhånd. Der er ingen socialrådgiver, der ikke synes, de skal måles på det, de laver. Men man skal tænke sig om, før man beder om oplysninger – ellers kan man ikke samtidig tale om kvalitet i forhold til borgerne," siger hun.
Bliver det snart til noget?
Bettina Post vil nu have vendt tallene, så det er en femtedel af tiden, der går til administration samt møder og fire femtedele, der går til borgerkontakt. Og når det gælder effektmålingen i de enkelte jobcentre, skal det også gå på de bløde ting.
"Som faggruppe har vi ikke været gode nok til at forklare, at der er nogle mennesker, der ikke skal åndes i nakken for at komme i arbejde. At der bag en langvarig socialfaglig indsats rent faktisk er fokus på beskæftigelse. Man kan ikke stresse en person med dyb depression i arbejde. Heller ikke en person, der har været på flasken eller er psykisk syg. Pointen er, at der er meget angst forbundet med at have været ledig i lang tid i forbindelse med denne type vanskeligheder. Socialrådgivernes opgave er at skabe trygge rammer om en tilbagevenden til at præstere noget fagligt hver dag - eller måske for første gang i livet. Vi taler rigtig meget med mennesker om, hvad de kan. Men før de erkender, hvad de kan, er det med meget små skridt fremad. Her har vi været for dårlige til at forklare, hvorfor det skal gå så langsomt, og hvorfor vi ikke bare kan sige: Hvad så, bliver det snart til noget?"
Bettina Post har ikke selv de vise sten til, hvordan man dokumenterer effekten af det "lange, seje træk", men understreger, at man skal være opmærksom på alt, hvad der sker frem til, en person kommer i arbejde. Hun går ind for enhver lønstigning, som de offentligt ansatte kan opnå. Men hun sætter spørgsmålstegn ved resultatløn i forbindelse med projektet ”Ny chance til Alle”, der skal få passive kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere i arbejde. For her er det alene den sidste i rækken af medarbejdere, der får belønningen for et langt sejt træk, som kan have forløbet over måneder og år.
Ry som omklamrende og klientgørende
Socialrådgivernes manglende dokumentation for effekten har været medvirkende til at skabe et ry som omklamrende og klientgørende. Dog har Beskæftigelsesministeriets kulegravning af kontakthjælpsområdet fra 2006 givet et vigtigt modbillede. Her blev beskæftigelsesministeren ifølge Bettina Post klogere på indsatsen. Endelig forstod han, hvor mangefarvet kontakthjælpsmodtagergruppen er.
"2005 var et mareridt af underlødige udtalelser fra ministeren og hans ordfører på området. Efter kulegravningen er ministeren begyndt at rose os. Han siger, at medarbejderne har klaret omlægningen godt," fortæller Bettina Post. Og så slår hun fast: "Socialrådgivere kan godt gennemføre en samtale på syv minutter, hvis der ikke er andre problemer end ledighed. Vi elsker dem, der spørger: Hvad har du til mig i dag? Og så går ud ad døren igen."
På hjemmesiden kan tallene for samtaler og aktivering umiddelbart sammenlignes. Den første, der har kommenteret tallene, er beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. Ved lanceringen udtalte han sin utilfredshed med, at kommunerne ikke lever op til kravene om samtaler og aktivering. Her mener Bettina Post, at beskæftigelsesministeren er alt for hurtigt ude.
Offentlig gabestok
Som udgangspunkt synes Bettina Post, at det er i orden, at man overvåger kommunernes indsats. Hun undrer sig over, at man ikke tidligere har skabt sig et overblik over, hvad der sker ude i kommunerne:
"Overblikket er godt for følelsen af, at vi alle er en del af et sammenhængende samfund. Men staten skal styre sit videbegær, da alle de timer, som medarbejderne bruger på at tilfredsstille den umættelige nysgerrighed, går fra den tid, de skal bruge på at tage fat i den enkelte."
I øjeblikket er Bettina Post afventende over for, hvordan tallene på jobindsats.dk bliver brugt – eller misbrugt. Og hun synes, at beskæftigelsesministeren er alt for hurtig på aftrækkeren, når han anklager kommunerne for dårlige tal:
"Beskæftigelsesministeren skal trække vejret. Han er vældig optaget af, at jobcentrene er succeser. Men der er altid en forklaring på, at en kommune får dårlige tal. Det kan fx være, at en kommune prioriterer at tage fat i folk og få dem i arbejde frem for at taste rettidigt ind i arbejdsmarkedsportalen. Og det er jo i praksis et godt resultat. Her må man gå tilbage til kilden og spørge, hvorfor det ser sådan ud. Ellers kan det blive meget misvisende, når man på den måde hænges ud i offentlig gavestok på de flade tal."
Hun påpeger, at der har været en stoleleg i gang på jobcentrene, hvor mange ansatte har flyttet sig fra en kommune til en anden. Også derfor er det for tidligt at måle på resultaterne.
"Rokeringerne startede i efteråret, og først nu er brikkerne begyndt at falde på plads efter et forår, hvor vi har oplevet udsædvanlig mange personaleudskiftninger. Hen over sommeren sætter Dansk Socialrådgiverforening en undersøgelse i gang for at se, hvad status er."
Regeringen tæppebomber med regler og kontrol
Bettina Post mener, at Claus Hjort Frederiksen indfører særbestemmelser for enhver lille målgruppe af ledige, og at reglerne dermed bliver utrolig svære at administrere. Og hans kritik kan demotivere medarbejderne, der er midt i opstarten med de nye jobcentre:
"Han tæppebomber medarbejderne med nye regler i den ene hånd samtidig med, at han vil afbureaukratisere med Kvalitetsreformen i den anden hånd. Nu er beskæftigelses-indsatsloven og styringsloven kommet oven i aktivloven. De to nye lovgivninger bliver hele tiden tilført nye regler og bestemmelser, fordi han vil presse nogle grupper mere, og derfor sætter hjælpen ned for dem. Han glemmer, der sidder nogle socialrådgivere, der er uddannet til at få det enkelte menneske i arbejde. Alle de nye bestemmelser betyder, at der er mindre tid til at indkalde folk til møder og samtaler," siger Bettina Post.
Og noget tyder på, at der er for lidt tid til samtalerne. Dansk Socialrådgiverforening har gennemført en miniundersøgelse blandt sine tillidsfolk i jobcentrene. Undersøgelsen viste, at 18 % af tiden bruges til telefonisk og fysisk borgerkontakt, mens 82 % går til administration og møder:
"Kontrollen har taget overhånd. Der er ingen socialrådgiver, der ikke synes, de skal måles på det, de laver. Men man skal tænke sig om, før man beder om oplysninger – ellers kan man ikke samtidig tale om kvalitet i forhold til borgerne," siger hun.
Bliver det snart til noget?
Bettina Post vil nu have vendt tallene, så det er en femtedel af tiden, der går til administration samt møder og fire femtedele, der går til borgerkontakt. Og når det gælder effektmålingen i de enkelte jobcentre, skal det også gå på de bløde ting.
"Som faggruppe har vi ikke været gode nok til at forklare, at der er nogle mennesker, der ikke skal åndes i nakken for at komme i arbejde. At der bag en langvarig socialfaglig indsats rent faktisk er fokus på beskæftigelse. Man kan ikke stresse en person med dyb depression i arbejde. Heller ikke en person, der har været på flasken eller er psykisk syg. Pointen er, at der er meget angst forbundet med at have været ledig i lang tid i forbindelse med denne type vanskeligheder. Socialrådgivernes opgave er at skabe trygge rammer om en tilbagevenden til at præstere noget fagligt hver dag - eller måske for første gang i livet. Vi taler rigtig meget med mennesker om, hvad de kan. Men før de erkender, hvad de kan, er det med meget små skridt fremad. Her har vi været for dårlige til at forklare, hvorfor det skal gå så langsomt, og hvorfor vi ikke bare kan sige: Hvad så, bliver det snart til noget?"
Bettina Post har ikke selv de vise sten til, hvordan man dokumenterer effekten af det "lange, seje træk", men understreger, at man skal være opmærksom på alt, hvad der sker frem til, en person kommer i arbejde. Hun går ind for enhver lønstigning, som de offentligt ansatte kan opnå. Men hun sætter spørgsmålstegn ved resultatløn i forbindelse med projektet ”Ny chance til Alle”, der skal få passive kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere i arbejde. For her er det alene den sidste i rækken af medarbejdere, der får belønningen for et langt sejt træk, som kan have forløbet over måneder og år.
Ry som omklamrende og klientgørende
Socialrådgivernes manglende dokumentation for effekten har været medvirkende til at skabe et ry som omklamrende og klientgørende. Dog har Beskæftigelsesministeriets kulegravning af kontakthjælpsområdet fra 2006 givet et vigtigt modbillede. Her blev beskæftigelsesministeren ifølge Bettina Post klogere på indsatsen. Endelig forstod han, hvor mangefarvet kontakthjælpsmodtagergruppen er.
"2005 var et mareridt af underlødige udtalelser fra ministeren og hans ordfører på området. Efter kulegravningen er ministeren begyndt at rose os. Han siger, at medarbejderne har klaret omlægningen godt," fortæller Bettina Post. Og så slår hun fast: "Socialrådgivere kan godt gennemføre en samtale på syv minutter, hvis der ikke er andre problemer end ledighed. Vi elsker dem, der spørger: Hvad har du til mig i dag? Og så går ud ad døren igen."
Tidsskriftsnr.:
2007 nr. 3
Publiceringsdato:
05-09-2007
Kommentarer
Kommentarlink:
Kommenter link:
kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz Annexstræde 5 2500 Valby T: 7228 2826 E: kundeservice@schultz.dk
Indstillinger for cookie-samtykke
Indstillinger for cookie-samtykke