Noemi Katznelson forsker i unges uddannelsesvalg og har sammen med sin kollega Mette Pless blandt andet fulgt 1200 unge, fra de gik i 8. klasse i 2004 og frem til i dag. Hun giver et indspark til den opblussede debat om, hvorvidt og hvordan man skal effektmåle vejledning.

"Tag et andet udgangspunkt end at måle effekt eller stille spørgsmålstegn ved, om vejledning virker. Det er ikke vejledernes berettigelse, der er på spil. Vi har et meget komplekst uddannelsessystem, så det er ikke et spørgsmål om vejledning eller ej. Det er et spørgsmål om hvor meget og hvordan. Jeg foretrækker en positiv vinkel, hvor vi ser nærmere på, hvordan vi kan erfaringsopsamle og metodeudvikle. Det er bedre end kontrol og mistillid. Vi skal tænke fremadrettet og motivere vejlederne i stedet for at sætte dem i en defensiv position, hvor de skal forsvare, hvad de gør."

Noemi Katznelsons egen undersøgelse giver alligevel nogle konkrete tal på, hvorvidt vejledning virker - og for hvem. Men den giver også et nuanceret billede af, hvor vanskeligt det er at måle effekten.

"I min undersøgelse er der dokumentation for, at en tredjedel af de unge oplever, at vejledningssamtalerne i folkeskolen gør en stor forskel. Det er især gruppen af unge med forældre med lavere uddannelser og unge med karakterer på 7 eller derunder, der siger, at de har haft glæde af vejledningen. Det taler for, at man kunne bruge karakterskalaen til at udvælge de unge, som der skal rettes en særlig vejledningsindsats mod," siger hun.

Vejledning blegner
Tankevækkende er det, at de samme unge ændrer holdning to år senere. De bliver nemlig spurgt om samme spørgsmål i 10. klasse, og pludselig nedtoner de betydningen af vejledningen. Nu mener de ikke, at samtalerne i 8. klasse havde nogen særlig betydning.

"Min tolkning er, at man nedskriver betydningen, jo ældre man bliver, fordi man tager ejerskab over sin beslutning. Så hvis man vil måle vejledningens effekt, skal man være opmærksom på, at den succesfulde vejledning kan munde ud i, at den unge ikke tillægger den nogen betydning. Og så skal man i øvrigt spørge de unge, når de er midt i vejledningsforløbet - ikke efter," siger Noemi Katznelson.

Hun påpeger, at der er mange flere forbehold, man må tage, hvis man vil måle effekten:

"Traditionen med at måle udspringer fra den naturvidenskabelige gren, hvor man udførte lukkede forsøg med grupper. Vejledning er et felt, hvor alting er uhyre komplekst. Der er mange forhold, der kan spænde ben for en reel måling. Og hvad er det i grunden, vi vil måle? Vi kan fx godt undersøge, om vejlederen har gennemført samtaler og klasseundervisning, har udsendt materiale og indbudt til forældreaftener. Men hvad nytter det, hvis de unge ikke er interesseret i den viden? Når vidensbehovet ikke er der, er det nyttesløst at måle vejledningen ud fra den information, der bliver givet."

Hvad med de skoletrætte?
Noemi Katznelson stiller spørgsmålstegn ved, om det er rimeligt, at vejledere skal resultatvurderes ud fra gruppen af unge, som enten ikke er skoleminded, eller som er skoletrætte. Skal de partout gennemføre en ungdomsuddannelse - og er det vejledernes ansvar?

"Vi vil gerne have, at så mange som muligt gennemfører en ungdomsuddannelse. Men det er bestemt ikke kun vejledningen, der kan gøre det, og det er ikke kun vejlederens ansvar. Hvis den unge er vanvittig skoletræt, er det måske bedst, at han eller hun kommer ud at arbejde først. Her kommer vejlederen i et dilemma. For kravet er, at det skal gå hurtigst muligt hen mod en ungdomsuddannelse, selvom det ikke er det bedste for alle unge," siger Noemi Katznelson.

Hun mener, at vejledere bør tage den unges parti frem for samfundshensynet om en uddannelse, da det ellers vil være en skjult dagsorden, der ødelægger tillidsrelationen til den unge.

Hun advarer kraftigt mod, at vi bevæger os ind på det spor, hvor vejledere skal registrere alt:

"Så vil den enkelte vejleder sidde med dilemmaet: Skal jeg udfylde skemaet eller ringe til Lars, som ikke er dukket op på sin uddannelse? Registrering af tid er belastende. Jeg ville ikke selv leve med den mistillid eller irrationelle brug af min tid. Vi skal være bevidste om, at vi opbygger et afsindigt bureaukratisystem."