"Ingen ved, om vejledning virker" - det var budskabet fra Lars Goldschmidt (se artiklen: Hvem siger, vejledning virker?), der tilføjede, at de målinger, man har foretaget er "feel good-målinger": De unge er blevet spurgt, om de har været glade for vejledningen, og om de føler, at den har været tilstrækkelig.

De unge er glade for vejledning - men vi ved meget mere om vejledningseffekter. For der findes masser af evalueringer og målinger, som rækker langt ud over den gode følelse… Og hvad er der for resten i vejen med feel-good i forbindelse med vejledning? Nogle undersøgelser kombinerer endda feel-good med andre resultater. Et eksempel fra et vejlednings-call-center, Learndirect: 100 opkald blev analyseret, 1000 brugere blev kategoriseret, vejledere blev interviewet, og ledelse og økonomi i learndirect blev undersøgt (se  "An evaluation of the Ufi/learndirect telephone guidance trial").

Brugerne var generelt meget tilfredse med vejlederne og den vejledning, de fik pr. telefon. Det var feel-good delen, som også viste, at de vejledte var blevet mere opmærksomme på uddannelsesmuligheder (32 %) og mere klare i forhold til karrieremål (26 %). Og - og det er pointen her: De vejledte havde tre måneder senere fået arbejde (19 %), startet på en uddannelse (30 %) eller søgt nyt arbejde (25 %) - og de relaterede dette til deres kontakt med Learndirect (Page, Hawthorn & Dent, 2007).

De sidste tre resultater kan knap anbringes i feel-good-kassen, men er hvad selv en Goldschmidt må anerkende som effekter af vejledning. Og her drejede det sig endda om telefonvejledning.

Naturligvis er der mange metodiske problemer forbundet med at destillere vejledningskomponenten ud fra alle de andre påvirkninger og inspirationskilder, som det enkelte menneske kommer ud for. Folk ser tv, taler med naboen, udvikler sig på jobbet, søger identifikationsmodeller: Alt dette påvirker uddannelses- og erhvervsvalg… Og bag ved den slags faktorer ligger de faktiske muligheder, som arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet byder på.

Nogle forskere mener, at vi ikke vælger i nogen særlig udstrækning - men, at vi bliver valgt af vores omstændigheder (Roberts, 2000). Og hvis vi så vælger, så tilpasser vi os i den grad de givne muligheder… gradvist ganske vist, men med stor sikkerhed. Også i denne sammenhæng spiller vejledning en rolle - enten som et instrument for netop denne tilpasning eller som et led i en bevidstgørelse og dermed mulig frigørelse fra en bevidstløs tilpasning (Colley, 2004).

Hvad ved vi?
Mange forskere har bakset med at dokumentere vejledningseffekter (Maguire, 2004; Munk, 2006). Savickas (2004) har eksempelvis fundet et helt dusin, som alle dokumenterer større jobtilfredshed, bedre produktivitet, mere kreativitet og den slags hos vejledte. Og det er ikke blot noget, vi tror - det er noget, vi ved. Set under uddannelsesmæssige, sociale og økonomiske synsvinkler omfatter resultater af vejledning bl.a. (Gillie & Isenhour, 2003):

Uddannelse

• bedre uddannelsesmæssige resultater
• bedre/øget overgang til (ungdoms)uddannelser
• bedre sammenhæng mellem uddannelse og efterfølgende arbejde
• kortere uddannelsestidmindre frafald

Socialt

• bedre forhold i forhold til familie og samfund
• større jobtilfredshed
• kortere vej til første job efter skolen
• mindre jobrelateret stress og depressive tilstande
• mindre vold på arbejdspladsen

Økonomi

• højere indkomst og skat
• kortere arbejdsløshedsperioder
• mindre gennemtræk af arbejdskraft
• mindre udgifter i forbindelse med sygdom
• mindre udgifter i forbindelse med kriminalitet
• mere produktivitet

De økonomiske effekter af vejledning har været undersøgt gang på gang (se fx Killeen, mfl. 1992). Endda helt frem til deciderede cost-benefit analyser. Her bliver det naturligvis vanskeligt: Hvordan skaffer man en kontrolgruppe, som ingen vejledning får?

Alligevel vover nogle forskere at give et bud på, at vejledning faktisk kan betale sig, både mht. det direkte afkast af investeringen i vejledning (fx i forhold til sparede arbejdsløshedsdagpenge) og mere indirekte i forhold til indtjening og skat (Bysshe, mfl, 2002). Men går man et skridt videre og kikker udover den snævre økonomiske horisont, så viser det sig, at vejledning har betydning for den sociale sammenhængskraft, for ligestilling og ligeværd, for social inklusion etc. (Killeen, mfl, 1999). Og det er jo ikke så ringe.

Men ofte er undersøgelser af vejledning meget kritiske overfor vejledningsindsatsen.Det gælder ikke blot i Danmark, men stort set verden rundt… Specielt i Norden har der været massivt fokus på det samfundsmæssige udbytte af vejledning (Plant, 2007a; 2007b).

Vejledning er ofte i en forsvarsposition. Aktuelt gælder dette fx i Sverige, hvor vejledning for anden gang i løbet af nogle få år har fået hårde ord med på vejen: Svensk vejledning er usammenhængende og uden styring med en ujævn og ukoordineret indsats uden kvalitetsmål og strategier (Skolverket, 2005; 2007). Uha, den sved.

Så nu skal der laves forsøg med bedre koordinering af vejledning - i Sverige. Hermed skal det igen undersøges om en mere koordineret og dermed effektiv vejledning også har en større effekt. Man tør måske gætte på, at svaret er ja. Især når de bredere sociale parametre (den sociale sammenhængskraft, social inklusion) end blot de snævert økonomiske bliver bragt i spil.

Her kommer vi langt forbi feel-good undersøgelser og dokumenterer, hvad brugere har lært af vejledning. Og hvordan de har fået en dynamisk balance i deres liv.

Det vil den kommende voksenvejledningsreform også skulle fokusere på. I den er der lagt vægt på, at en evidens-orienteret følgeforskning kaster mere lys over vejledningens effekter ( Se Pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet, 18. juni 2007 )

Nogle af de vigtige aspekter af voksenvejledning vil netop være, om folk faktisk lærer noget af vejledning, som de kan bringe videre med sig i livet; om de bliver bedre til at lægge fleksible planer; om de bliver bedre til at søge job og til at orientere sig i voksen- og efteruddannelserne. Det er evident. Den slags kan man faktisk måle. Både ved at spørge brugerne nogen tid efter vejledningen og ved at følge deres faktiske adfærd på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet.

Men der er ikke alt af værdi, som kan måles - og det er ikke alt, som kan måles, der er af værdi.

Andre referencer

• Colley, H. (2004). Vælger vi selv vores karriere, eller vælger den os? VejlederForum 4/2004 Schultz Information
• Ehlers, A.M. (2007). Hvem siger vejledning virker? Vejlederforum 2/2007. Schultz Information
• Munk, V. (2006). Vejledningens kvalitet – kan man måle effekten af vejledning? Masteropgave, DPU