I Sønderjylland findes der - som noget unikt i Danmark - en psykologisk og pædagogisk vejledningsenhed for ungdomsuddannelserne. Der er ansat tre psykologer. Årligt henvises ca. 300 unge mellem 16-24 år, som har psykiske og sociale problemer af mere eller mindre alvorlig karakter - mest mere.

Halvdelen har psykiatri-nære symptomer som tvangstanker, angst, depression, spiseforstyrrelser, skizofreni. De øvrige har sociale problemer som misbrug, problemer ved at være i grupper eller relateret til familien. De unge bliver henvist af vejledere og skoleledere på ungdomsuddannelserne.

Barrieren er manglende selvværd
Succesraten for at få de henviste unge til at gennemføre deres ungdomsuddannelse er 51 procent, selv om de har alvorlige problemer, når de bliver henvist.Ole Sørensen mener, at det er sandsynligt, at metoderne som NetOpNu anvender, også kan hjælpe unge i resten af landet. Dermed kan man nærme sig, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en uddannelse, som regeringen har sat som mål.

"Den psykologiske behandling bør tilbydes alle unge tilknyttet ungdomsuddannelsernesom et supplement til vejledningen. De problemer, der forhindrer unge i Sønderjylland i at gennemføre deres ungdomsuddannelser, kanikke være væsentligt forskellige fra problemerne på landsplan," siger Ole Sørensen.

Humlen er, at en stor andel har behov for mere end vejledning. Fordi de psykiske og sociale problemer er så alvorlige, at det ikke kan løses ad den vej. I gennemsnit får hver ung fire samtaler.

Barrieren er ofte manglende selvværd og ringe selvopfattelse. De unge har haft et turbulent familieliv og har misbrug, som forhindrer dem i at tro på sig selv.

"Helt grundlæggende er de unge ikke blevet mødt i deres rettigheder, som også kaldes de grundlæggende intentioner i livet. Det handler om at blive set og hørt som det menneske, man er. Herunder, at man kan spille bold op ad først forældre, siden lærere og medstuderende. I stedet søger de unge miljøer, hvor de får den anerkendelse, de mangler, fx i misbrugsmiljøer. De er heller ikke blevet mødt af rettigheden, at nogen viser dem vejen til, hvem de kan blive. De mangler oplevelsen af, at undervisere og faglige ildsjæle, som er troværdige og empatiske mennesker, bliver deres idealer. De unge mangler at identificere sig med disse mennesker. I stedet for er deres liv domineret af magt og konsekvens. Først, når motivationen for at være, som det gode ideal dukker op, opstår motivationen for at begynde på en uddannelse. Når man ikke får psykologisk ilt på selvets grundlæggende rettigheder, går det galt," siger Ole Sørensen.

Kognitiv og narrativ terapi
"Vi arbejder med kognitiv og narrativ terapi. Det handler om at spore sig ind på, hvordan de unge mistrives ved at arbejde narrativt med deres livshistorier. For gang på gang render de ind i de samme problemer. Vi lytter til det, der bliver sagt og ikke sagt, og leder efter dårlige mønstre, som gentager sig gennem livet, når de unge bevæger sig fra det ene uddannelsessted til det andet."

Netop Nu-enhedens psykologer ændrer på de dårlige mønstre, der gentager sig, ved at arbejde kognitivt, dvs. med de negative tankesæt og mønstre, den unge retter mod sig selv. Det kan fx være tanker som "ingen kan lide mig".

"Her skaber vi tvivl om sandheden af det sagte, og løfter det op på det objektive plan. Vi spørger, om der mon ikke er nogen i den unges netværk, der holder af dem, og holder fast i det," fortæller Ole Sørensen.

Herefter får den unge "hjemmearbejde" mellem samtalerne og skal fx registrere, hvornår de negative tanker opstår. Det sker ofte, når de skal i seng på kollegieværelset og bliver grebet af ensomhed.

"Her skal de lære at ændre tankemønstrene. Metoderne kan fx være at give sig selv et lille svirp med en elastik, der sidder om håndledet, så tankerne afbrydes. At spille glad musik eller ringe til sin bedste ven. De lærer også visualiseringsteknikker til at opnå større optimisme," siger Ole Sørensen.

Klassen inddrages
Ud over samtalen anvender Netop Nu's psykologer metoden klasserums-intervention, hvor hele klassen arbejder med at blive bevidste om kulturen i klassen og skabe mere kærlighed og anerkendelse lærere og elever imellem.

Det kan hjælpe den unge, som alle undgår eller skælder ud til at føle sig mere accepteret. Fx lærer studerende og lærere en mere anerkendende kommunikation, som kan lyde sådan: Jeg kan godt lide dig, men jeg kan ikke lide, at du støjer hele tiden. Dermed accepteres mennesket, mens handlingen ikke accepteres. Og det er der, forskellen ligger, forklarer Ole Sørensen og tilføjer, at der oveni er strukturelle problemer at kæmpe med, fordi der er for mange elever i en klasse. Og så reagerer lærerne instinktivt med vrede, når det hele spidser til.

"Det er relationerne, der skal bære den unge igennem. I det at blive anerkendt ligger nøglen til at få den sidste gruppe gennem en ungdomsuddannelse," siger Ole Sørensen. Han mener, at fx ordblinde, der har svære kår i uddannelsessystemet, har fantastiske ressourcer. De går gennem ild og vand, bare de får hjælpeværktøjer til at tolke en tekst. "De bliver stabile og sammenhængende kræfter i klassen, der har lært strategier til at begå sig", siger Ole Sørensen.

Netop Nu's psykologer bruger en tredjedel af deres tid på at undervise vejledere og lærere i værdsættende samtaler og kognitiv/ narrativ terapi. "Så trækker vi på samme hammel", siger han.

Ønske: Landsdækkende netværk
Ole Sørensen slår fast, at almindelig vejledning ikke slår til, når det handler om unge med psykiatri-nære problemer. "Vejlederens rolle bliver svær. For hvad skal der til for, at den unge lytter til vejledningen? Det er godt nok med sms-kontakt og hjemmebesøg. Men handler det om mere alvorlige problemer, virker selv ekstraordinær vejledning ikke. Der skal tilknyttes en psykolog, og det skal ske hurtigt."

Ole Sørensen vil gerne udbrede netværket af psykologer til hele landet: "Vi arbejder intenst for at få en landsdækkende ordning. På grundskolen er der pædagogisk psykologisk rådgivning, på universitet er der studenterrådgivningen. Det er utroligt, at der ikke er en psykologisk rådgivning tilknyttet ungdomsuddannelserne."