Af Anne Mette Ehlers
Det er hul i hovedet, at forsikrede ledige i dag både går til samtaler i jobcentret og i a-kassen, siger arbejdsmarkedsordfører for Socialdemokraterne, Thomas Adelskov. Han så gerne, at jobcentrene laves om til selvejende institutioner, hvor arbejdsmarkedets parter tildeles en forpligtende rolle.
Da kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007, blev alle landets arbejdsformidlinger nedlagt. De statslige medarbejdere, som før havde ansvar for de ledige dagpengemodtagere i 14 regioner, blev fordelt ud på 91 nyoprettede jobcentre. Her har de ansvaret for dagpengemodtagere, men skal også løse opgaver sammen med kommunerne, som har ansvaret for de ledige på kontanthjælp.
Nej til Big Bang
Lige siden det nye beskæftigelsessystem blev indført, har medierne skrevet om kaos, medarbejderflugt og manglende samtaler, som de ledige har krav på. Negative overskrifter som "Jobcentre snyder folk", "Jobcentre spilder tiden på it-kaos", "Jobcentre drukner i bureaukrati" og "Jobcentre i kaos lader ledige i stikken" har domineret.
"Det har været ret kaotisk hele året. Indfasningen er sket i et hug, samme dag kommunalreformen trådte i kraft. En af de helt store fejltagelser er, at regeringen har lavet en chokeffekt med ualmindeligt uheldige konsekvenser. Men det er faktisk ikke nødvendigt at indføre ændringer som Big Bang. Man kunne skæve til bankerne, der har erfaringer med fusioner og med at føre forskellige it-systemer og kulturer sammen," siger Thomas Adelskov.Han peger på, at bureaukrati og kontrol fylder for meget i stedet for faglighed og tillid. "I dag bruger medarbejderne 80 procent på administration og 20 procent på borgerkontakt og opgaveløsning.Der er centrale beskrivelser for, hvordan man skal gennemføre en samtale ned til mindste detalje. Men vil man opnå resultater og have medarbejderne til at blive, skal man lade dem bruge deres faglighed i stedet for at lave vejledninger så lange som dødehavsrullerne. Socialrådgiverne har en faglig uddannelse, og de skal ikke sidde og krydse et skema af eller lave højtlæsning på vegne af beskæftigelsesministeren.
For de medarbejdere, der ikke har en faglig uddannelse, skal der udvikles en fælles uddannelsespolitik baseret på vidensindsamling. Det skal munde ud i en fælles vejlederuddannelse, altså en fælles faglig uddannelse skræddersyet til dem, der sidder i jobcentrene," siger han og lægger op til en dialog med jobcentrene i forhold til selve udviklingen af uddannelsen. Uddannelsen, mener Thomas Adelskov, kan dæmme op for problemet med en manglende fælles faglighed og faglig forståelse blandt de forskellige medarbejdergrupperinger.
Selvejende jobcentre samlet i større enheder
Thomas Adelskov er især bekymret over spredningen af fagligheden: "I København er alle medarbejderne fra arbejdsformidlingen nu spredt ud på de mange jobcentre i København og omegnskommuner. Jeg er tvivlende over for, om man på de mange små centre har tilstrækkeligt med kompetencer til at give de ledige de rigtige tilbud. Der kan blandt andet mangle viden og knowhow over for arbejdsløse med særlige uddannelser. Derfor bør jobcentrene samles i større enheder. Det giver større faglighed og sikrer, at kommunerne giver tilbud, der rækker ud over kommunegrænserne og i det hele taget ikke tænker for meget i indhegning. "Det er ikke en kritik af medarbejderne, men der er risiko for, at de nuværende jobcentre tænker for meget kommunalt, både i forhold til opkvalificering og i forhold til at skaffe arbejdspladser generelt."
Endelig bør arbejdsmarkeds parter have en forpligtende rolle i forhold til beskæftigelsespolitikken, hvilket Thomas Adelskov ikke mener, parterne har i dag. "Det er god tænkning i, at kommunerne gives et stort ansvar. Men det er bedre at lave jobcentrene om til selvejende institutioner, hvor både arbejdsgivere, fagforeninger og kommuner sidder i bestyrelserne. Så kan de styre efter resultaterne og vælge de metoder, de synes virker. Det vil give arbejdsmarkedets parter incitament og ansvar over for beskæftigelsespolitikken." Samtidigt vil Socialdemokraterne afskaffe den todelte ledelse, hvor en kommunal leder og en statslig leder skal dele ansvaret. "Det afhænger for meget af kemien mellem de to ledere. Vi ønsker én leder af en selvejende institution, der er statsligt finansieret".
Jobcentre er for alle
Socialdemokraterne vil bevare jobcentrene som det sted, hvor alle arbejdsløse går hen, uanset om de er forsikret i en a-kasse eller ej. Men de første tre måneder, en dagpengeforsikret person går arbejdsløs, er der ingen grund til at gå i jobcentret. "Det er hul i hovedet, at forsikrede ledige i dag skal til samtale både i jobcentret og i a-kassen i de første tre måneder. Jobcentrene er for dem, hvor den almindelige jobsøgning ikke virker. For de fleste forsikrede ledige handler det jo i første omgang om, at de skal i gang med at søge sig et job og intet andet."
Thomas Adelskov ønsker at rykke aktiveringspligten til seks måneder i stedet for ni: "Efter senest seks måneder, når arbejdsløsheden begynder at være et problem, bør det være en ret og en pligt, at de ledige får et relevant uddannelsestilbud eller bliver aktiveret via jobcentret." Men for de svage ledige, som har andre problemer end arbejdsløshed, skal der sættes ind med det samme, uanset om vedkommende er i a-kasse eller ej. "Her bør der så hurtigt som muligt sættes ind med rehabiliteringstænkning, eller en plan for at løse de sociale problemer. Der bør man ikke ventes fire til fem måneder,"siger Thomas Adelskov.