Det er egentlig helt sjovt, men også lidt uvant igen at sidde ved et tastatur: denne gamle teknik. Sådan nærmest skrivemaskineagtigt. Tænk sådan kommunikerede folk før i tiden. Ret besværligt. Her i 2018 er der ikke mange, der holder fast i den slags teknologi. For også i vejledning har tale- og visionteknologien (TOV) vundet indpas. Så nu kan selv ikke-læserne være med: de behøver ikke en TOV-holder - en vejleder - til at hjælpe sig med den informationstunge del af valg- og vejledningsprocessen (VOV). Til gengæld har vejlederne en stor opgave med at hjælpe folk med at reorientere sig og skabe mening i deres liv. For den gamle samfundsautomatpilot er slået fra: Samfundet har nødtvungent fået nye udviklingsmål. Og de er grønne.

Adam
Det varede ganske vist en rum tid, inden grøn vejledning (Plant, 1996; 2005; 2007) kom ind fra kulden, men med global opvarmning, oversvømmelser, storme, ørkenspredning, klima-migration, oliekrige og en stigende erkendelse af, at økonomisk vækst savnede et naturgrundlag, så satte nye tanker sig igennem - også i VOV og karrierevejledning. Det er nu tydeligt for selv den mest fundamentalistiske liberalist, at markedet ikke kan regulere alting, og at Adam Smiths (ja, den Adam) usynlige hånd har mistet sit greb. Folk griber ikke efter et job alene for pengenes skyld, og de søger heller ikke længere et hvilket som helst job.

En af de første overvejelser, som folk gør sig i forbindelse med karrierevalg er: Hvilken betydning får mit valg i den store, grønne sammenhæng. Den individuelle karriere er ikke længere i centrum og da slet ikke igennem hele livet. Inspirationen til at tænke nyt har mange kilder. En af dem er tanken om, at livets vej har fire stadier, som rækker ud over os selv og frem mod, at vi skal tjene andre, samfundet, menneskeheden (Arulmani & Arulmani, 2004):

• Brahmacharya Ashrama (lære, forberede sig)
• Grahastha Ashrama (familie, personlig karriere)
• Vanaprastha Ashrama (tjene samfundet, ikke for personlig vinding)
• Sanyasa Ashrama (tjene menneskeheden).

Og det giver brede perspektiver på karrieren. Den er ikke blot en personlig ejendom i et individualistisk billede. Det er for lidt og for snævert. Den er til, for at også andre kan få glæde af den.Således ser grøn vejledning ud. Og i praksis har det betydet, at også søgningen til uddannelser har taget helt nye drejninger. Nu lyder spørgsmålet oftere og oftere: Hvilken forskel vil min uddannelse gøre i et større perspektiv? Og endnu mere insisterende: er der en sammenhæng imellem uddannelse og det, som jeg gerne vil beskæftige mig med efter studierne?

Her har vejlederne ryggen mod væggen. For i stigende grad er der i bedste fald kun en tynd tråd imellem uddannelse og job. Den gamle idé var, at der gik en lige vej fra uddannelse til job. Og sådan er det da også i nogle få brancher den dag i dag. Men med den galopperende fleksibilitet er de fleste faggrænser brudt ned. Og realkompetencer har taget over. Endda i en grad så at de gamle uddannelsesinstitutioners fundament er ved at smuldre. Hvem skulle dog også tage en hel, færdigplanlagt uddannelse, som andre har sammensat, når man med god hjælp fra sin vejleder kan sammenstykke sin egen uddannelse, som passer langt bedre til ens egne behov.

Fri Ungdomsuddannelse (FUU) blev lagt i graven i begyndelsen af dette årtusinde af en regering, som snart er glemt, men Fleksibel Uddannelse (FU) er opstået som Fugl Fønix. Her står vejledning centralt, for det kræver ganske meget af den enkelte at skulle formulere sine egne kompetenceudviklingsmål, holde fast i dem gennem en 3-5-årig periode, studere i ind- og udland, holde rede på Unionens Uddannelsesstøtte (UU) og formulere egne projekter. Men sådan er det i livslang læring: Der hører livslang vejledning til.

Eva
Det er underligt at huske tilbage på en periode, hvor kønsforskelle var så afgørende. En tid lang var samfundet fokuseret på, at kvinder skulle have lige muligheder med mændene. Idealet var ironisk nok stadig manden - som i stigende grad ikke kunne leve op til kravene på arbejdspladserne og i udannelsessystemet. Opmærksomheden blev derfor vendt mod drenge og mænd, som så skulle have en særlig opmærksomhed. Og en særlig vejledningsindsats, fordi de havde særlige vejledningsbehov, som det hed dengang.

Det kom der en lang og intens debat ud af. Hvordan kunne man finde dem med de særlige vejledningsbehov? Det var let nok at finde dem, der havde særligt særlige behov, altså de mest synlige og udadrettede. Dem, der gav problemer, og som institutionerne ikke passede til. Men de der har særlige vejledningsbehov, som alle mennesker kan have i nogle særligt vanskelige dele af deres liv, dem var det straks vanskeligere at indfange. Goresketakoglov lykkedes det at indføre differentieret vejledning, hvor brugerne faktisk står i centrum. Det var egentlig en gammel idé. Læs blot her den gamle tekst fra 2004 (EU, 2004; Resolutionen om Livslang Vejledning):

"Modtagerne af vejledning skal stå i centrum, både med hensyn til udformningen og evalueringen af vejledningstilbud til både unge og voksne."

Fra Resolutionen om Livslang Vejledning, 2004.

Der var endda nogle endnu ældre eksempler på den ret vidtgående ambition, at brugerne skulle og kunne inddrages - ikke blot som (u)tilfredsere - men som partnere i vejledning (se fx forskningsprojektet Eurocounsel),som over en 5-årig periode i 1990'erne kastede lys på betydningen af brugernes medejerskab i vejledningsindsatsen (Hurley, 1994). I Maribo, fx, indtog en gruppe arbejdsløse et tomt lokale på AF, hvorfra de efter behov tilkaldte en erhvervsvejleder - på deres egne betingelser, når de havde brug for det. De viste her en vej ud af en snigende klientgørelse (Plant, 1994).

I samme retning gik "Sammenslutningen af bistandsklienter på Bornholm", som i deres bemærkelsesværdige aktiveringsprojekt fandt den bornholmske dinosaur. Dette blev i sig selv en turistattraktion. Det er få beskæftigelsesprojekter, som skabte en sådan entusiasme, at der ligefrem komen børnebog ud af det (Benthien, 2003). En evaluering af projektet pegede på disse afgørende faktorer for succesen (Pless, 2000):

• Deltagelsen var frivillig
• Selvstyre og forpligtigelse
• Projektet havde et mål og en horisont
• Netværk og ildsjæle var vigtige.

Stillet op i en taksonomi i fem trin kan pointerne illustreres således, ifølge Plant (2006):

Pointen er, at brugerne ikke blot er kunder eller klienter, men partnere i udvikling af vejledningstilbud, både på det praktiske og potentielt på det strategiske niveau. Og hvorfor er det så vigtigt her i 2018? Ganske enkelt fordi brugerne er vejledningens omdrejningspunkt - men det er dem, som magten gerne vil gøre noget ved(se fx Andersen, 2003).Men ved at inddrage de vejledte mere aktivt i vejledningens udførelse og tilrettelæggelse kan det sikres, at (Plant, 2006):

• Vejledning imødekommer de reelle behov
• Barrierer mod vejledning kan blive taget op og ændret
• Kvaliteten af vejledning kan forbedres
• God praksis kan spredes.

For med de vejledte i rollen som samarbejdspartnere træder vi et skridt nærmere en reel demokratisering af vejledning. Det stiller krav til nye former for professionalisme blandt vejlederne. Efter en periode (ca. 2005-2010), hvor Mentor var svaret på en mangfoldighed af vejledningsbehov, så er fokus nu i højere grad på Telemachos, Odysseus søn, som Mentor var mentor for - altså fokus på brugeren af vejledning.

Mentor gav en meget personlig vejledning: De vejledte ER forskellige. Nogle af dem vil kunne klare den udvidede tilgang (som figuren ovenfor antyder), hvor de selv skal tage et større medansvar for vejledningsprocessen og tilrettelæggelsen af vejledning. Andre vil ikke kunne eller have lyst til at påtage sig sådanne roller. En firefeltstabel kan hjælpe til at differentiere vejledningsindsatsens fokuspunkter og tilgange ift. om de vejledte har (livs)mål eller ej, og om de er selvhjulpne eller ej.

Efter model udviklet af Paustian, H.K. (2007). Udvikling af en progressionsmodel i vejledningssamtalen,i forbindelse medupubliceret masteropgave, Master i Vejledning, Modul 1, DPU.

Firefeltstabellen peger på, hvor vægten lægges i en differentieret tilgang (informere, handle, motivere, konstruere) - uden at den forfalder til at stemple brugerne eller anbringe dem i kategorier som fx dem med de "særlige vejledningsbehov".Pointen er, at behovene skifter, og at det gør også vejledningsindsatsen i post-olie samfundet. I den grad og hele tiden. One-size-fits-all er død: Det er fx ikke alle, der har mest nytte af en individuel samtale med en vejleder (Lovén, 2000). Vejledningsmetoderne differentieres. Så langt er vi da goresketakoglov kommet her i 2018.

Slangen
Der lurer en slange eller to i alle paradisiske haver. I vejledningshaven lurer især tre, som har betydning for vejledningsindsatsen her i 2018:

• Der er stadig folk, som mener, at vejledning kan og bør måles på en cost-benefit-skala. Og det selv om det for længst er vist, at forholdet er 1:5. Vejledning sparer samfundet for alskens dårligdomme, socialt såvel som psykologisk fem gange så meget, som der investeres. Så enkelt er det.
• Der er stadig vækst-fortalere - folk, der mener, at vi ikke kan få nok af ting og tangel. Men efter at firehjulstrækker-, fladskærm- og friværdiepoken kollapsede brat for nogle år siden, har Sufficient Economy-tanken fået godt fat. Og den stiller det afgørende spørgsmål: Hvornår er nok nok? Samfundets problem - især her i Denmark - er et fordelingsproblem. Og det har det været, siden få havde for meget og færre for lidt. For der er vi ikke endnu. Det er et af de problemer, vejledning stadig bokser med her i 2018. Hvordan kan vejledning bidrage til at rette op på samfundsmæssige uligheder og uretfærdigheder. Måske skulle vi genoplive kompensatorisk vejledning?
• Nypuritanismen har sneget sig med ind sammen med den stigende grønne bevidsthed. Nu gælder det ikke blot om at leve det gode liv, men også at leve det rigtige liv. Den politiske korrekthed lurer og i normaliseringen, denne mangehovedede slange, som oftest hugger til, når friheden bliver for fri. Også her bliver vejledning forsøgt anvendt som et redskab, der skal hjælpe folk med at indse, at samfundets mål også er deres - helt egne.