Vejledere kalder deres "kunder" for vejledningssøgende, selv om en stor del af dem aldrig har søgt om at modtage vejledning. Kontanthjælpsmodtagere bliver pålagt samtaler af systemet, ellers ryger kontanthjælpen. Men hvad sker der, når vejledning er et frivilligt tilbud? Kommer folk stormende og siger tak, eller bliver de væk?

De første erfaringer fra Sundhedsstyrelsens projekt "Lighed i Sundhed" i Greve Kommune viser, at kontanthjælpmodtageres interesse for sundhedsvejledning er lille, og at der skal utraditionelle metoder og tid til, før nogen vil deltage.

De sidste seks måneder har sygeplejerske Lene Paaske arbejdet med at opstarte projekt Lighed i Sundhed i Greve Kommune. Sammen med en anden sygeplejerske, en projektmedarbejder og en projektleder er hun ansat til at udvikle metoder og indsamle erfaringer med at fremme sundheden blandt kontanthjælpsmodtagere i området Greve Nord. Lignende projekter med udsatte borgergrupper bliver gennemført i fem andre kommuner.

Mange barrierer
I Greve har "Lighed i Sundhed" valgt at basere alt på borgernes frivillige deltagelse. Projektet har åbnet en sundhedsbutik i Greve Nord. To dage om ugen kan beboere komme forbi og få en snak om sundhed og få et sundhedstjek, herunder få målt blodtryk og blodsukker samt blive målt og vejet. Beboere, der møder op i sundhedsbutikken, er anonyme. Borgerne kan også møde projektfolkene i Kompetencekompagniet, som er en del af jobcentret i kommunen. Indtil nu er der gennemført seks gange undervisning om sund livsstil, kost og ernæring, og hvorfor motion og bevægelse er nødvendigt. Der er også afholdt små gymnastiktimer i Kompetencekompagniet.

Det har vist sig, at borgerne ikke kommer af sig selv. Og at de er svære at fastholde til aktiviteterne. Ud af de ca. 400 kontanthjælpsmodtagere har kun en lille procentdel vist interesse.

"Der er mange barrierer. Bare det at forlade hjemmet og vide, at man bliver konfronteret med, at man ikke er så sund, er en bremse for mange. Nogle har depressioner eller vejer for meget. De frygter, at et besøg potentielt giver dem endnu et nederlag," fortæller Lene Paaske. Derfor arbejder hun og de øvrige i projektet tæt sammen med læger og daginstitutioner i målområdet for at få flere besøgende. De har blandt andet gennemført aftenarrangementer om sundhed i en daginstitution.

"Det virker godt, når autoriteter som tolken, lægen eller lederen af daginstitutionen siger: "I aften skal du gå til det møde," eller "Kig forbi sundhedsbutikken" til en kvinde med anden etnisk baggrund, fx tyrkisk. Så bliver det mere legalt for hende, og hun får lov at gå fra hjemmet af sin mand," siger Lene Paaske.

Mund-til-mund-metoden virker
Generelt møder der ikke mange mænd op i sundhedsbutikken, og kvinder vil helst følges ad i grupper til sundhedsbutikken eller blive fulgt til døren af deres mænd. "Derfor føles det som en sejr, bare beboerne kommer. Så bliver vi vildt glade, fordi de er her frivilligt. Selv om der er lang vej igen med at løse deres sundhedsproblemer, som ofte er overvægt eller sukkersyge," siger Lene Paaske.

Den bedste metode til at få folk ned i sundhedsbutikken er, at lade rygtet om de gratis aktiviteter spredes fra mund til mund. "Derfor tager det tid at få projektet op og køre. Nu prøver vi at tænke nye veje. At gå mere ud på gaderne, banke lidt på dørene. Vi er også begyndt at være mere synlige i sprogcentrets kantine," fortæller Lene Paaske.

Kommunens logo skræmmer
Da sundhedsbutikken åbnede, sendte projektfolkene en skriftlig invitation til indvielsen. Men der mødte ikke ret mange beboere op. "Bagefter fik vi at vide, at flere havde smidt brevet ud uden at læse det, fordi der var et logo fra kommunen på brevhovedet. Det var for skræmmende for dem. Derfor skal vi tænke meget over, hvordan vi laver indbydelser, der ikke signalerer magt eller tvang. De har mødt så meget af den med, at hvis du ikke møder op, så trækker vi dig i din kontanthjælp. Så der skal kun lidt til, før de ikke møder op. Derfor skal vi være meget afklarede i den sundhedspædagogiske tilgang. Vi må aldrig være moraliserende over for deres problemer, men skal i stedet sige: Fint, du vil være tyk. Vil du fortælle mig hvorfor? og ikke remse op, hvor skadeligt det er," siger Lene Paaske.

Projektet lider også under den forhindring, at alt officielt materiale fra kommunen - på grund af en generel politisk beslutning om Greve Kommunes kommunikation - skal være på dansk, dvs. alle breve, plakater og brochurer. "Så mange forstår slet ikke teksten. Det taler for, at vi bliver endnu mere synlige de steder, hvor målgruppen er, og at vi har tolk med hver gang," siger Lene Paaske.

Livskvalitet frem for arbejdsevne
Lene Paaske er glad for, at projektet ikke har underlæggende krav om at klargøre borgerne til beskæftigelse. "At få dem i arbejde er en mindre del af vores projekt. For nogle er det et ønske, og der kan vi godt tale målrettet om, at det kan blive lettere, hvis man lever sundere og taber sig. Men vores opgave er at fremme livskvaliteten, ikke arbejdsevnen. Det er rart at være hævet over den byrde. Det er ikke et resultatorienteret projekt, men et projekt, hvor vi vil se, om procesmetoden er rigtig til at flytte mennesker i adfærd. Når vi er i jobcentret, kan vi godt henvise til, at det er et sundhedstegn at kunne møde til tiden og gå på arbejde, men vi appellerer ikke til, at det er det væsentligste," siger Lene Paaske.

Nogle af kvinderne har særlige ønsker om fremme deres sundhed, fx ved at lære at svømme. Derfor er der startet et svømmehold med plads til syv kvinder. Projektmedarbejderne har arbejdet meget konkret med at få kvinderne til at fastholde ønsket om at deltage.

"Vi har hentet dem i taxa til svømmehallen, der har været lukket af for andre af religiøse og kulturelle hensyn. Og bagefter har vi sørget for, at de kom godt hjem. Vi er meget støttende og med hele vejen," siger Lene Paaske. Et andet nyt tiltag er temaeftermiddage, hvor der er fokus på mad, bevægelse og livsstilssygdomme, og hvor der bliver gennemgået indkøbsguider på arabisk, tyrkisk og urdu og plancher med fødevarer på andre sprog.

Faktaorienteret syn på sundhed
Gruppen af borgere med anden etnicitet end dansk er meget faktaorienteret i forhold til sundhed. De ved, at sundhed er noget med at bevæge sig og spise rigtigt, og at man kan måle på sundheden. Det tager vi udgangspunkt i, selv om vi danskere er meget vant til at tale om den psykiske side, og at det også er et sundhedstegn at møde til tiden og give en madpakke med til børnene. Her i starten af projektet bruger vi deres billede af sundhed, for på den måde at nå dem og senere kunne gå et skridt videre," siger Lene Paaske.

Selv om erfaringerne indtil videre ikke er så gode, synes hun, at det er for tidligt at afskrive frivillighedsmetoden. "Blandt andet fordi tingene spredes via mund-til-mund, tager det altid længere tid, så fire måneder er alt for kort til at drage konklusioner," siger hun.

Og trods træghed er der små succeser. "Nogle kvinder har forstået budskabet med ikke at købe så fed mad, og at det ikke at nok med en pille til at få blodsukkeret ned. Andre har tabt sig. Men projektet gør tydeligt, hvor krævende det er, at borgerne selv skal tage rollen som søgende. Det har overrasket mig, hvor mange barrierer der er," siger Lene Paaske.