Hun er travl projektchef i den danske afdeling af den verdensomspændende facillity-koncern ISS, som har seksten forskellige projekter i samarbejde med kommuner rundt i Danmark. Projekterne går ud på at vejlede, opkvalificere og udsluse ledige til et sultent arbejdsmarked, netop inden for ISS' område, hvor der er stor mangel på arbejdskraft inden for rengøring, kantinedrift og ejendomsservice. Job, som ofte kan besættes med mennesker uden decideret forhåndskendskab til de nævnte brancher.

Man kunne blive fristet til at sige, at ISS udnytter systemet til at støvsuge markedet for ledige og bruge projekterne som nem rekruttering til egne rækker. Men ifølge ISS går vejledningen ud på at få ledige i arbejde.Dog bliver omkring to tredjedele af projektdeltagerne opkvalificeret og får job i ISS, mens resten bliver ansat i andre virksomheder. ISS er ikke bundet til at vejlede til job inden for sin egen koncern, men finder via sit store virksomhedsnetværk job andre steder, hvis det bedre matcher den enkeltes kompetencer og interesser. - Vi har et kæmpe virksomhedsnetværk ud fra alle de forskellige servicefag, vi opererer inden for, og så er vi gode til at smøge ærmerne op og sige: "Hvor svært kan det være", siger Annette Schandorph, som er projektchef for de seksten projekter.

Hvor fedt er det at gøre rent
Det store netværk er dog ikke nok i forhold til at få gode forløb med de ledige. Til de forskellige projekter er også knyttet projektledere, og der foregår en løbende sidemandsoplæring til at tage sig af opkvalificeringen af de henviste. Det er ISS' egne projektledere, der står for vejledningen i forhold til de ledige. Nogle har en socialfaglig baggrund og har tidligere arbejdet med vejledning og jobplacering i andre sammenhænge, fx som virksomhedskonsulenter, socialrådgivere eller vejledere. Andre kommer fra ISS' HR-afdeling eller er interne arbejdsdriftledere i ISS, men afhængig af hvordan projekterne er skruet sammen, kan projektlederen også være tømrer eller antropolog.

Det er projektlederne, som har kontakten udadtil, men med tæt samarbejde mellem den henvisende myndighed og ISS. Der er løbende indtag på holdene, så sagsbehandler eller virksomhedskonsulent inden for rammerne kan komme med nye deltagere. I praksis er der dog som regel en grundstamme i gang på samme tid.

De henviste er fortrinsvis matchgruppe 3 og 4, og den gruppe består for tiden af uuddannede kvinder af både dansk og anden herkomst. Som blandt så mange andre ledige er motivationen forskellig fra person til person. Nogle er topmotiverede, mens andre i overført betydning har fået drejet armen om på ryggen. De fleste tror, at ISS bare handler om rengøring om natten, og der er mange, der ikke synes, det er fedt at skulle i aktivering, men når de så finder ud af, at vi har mange andre brancher, bløder de lidt op, fortæller Annette Schandorph.

Et af projekterne - et samarbejde med Københavns kommune - går bl.a. ud på at give points for forskellige opgaver og derigennem opkvalificere sig. Pointsystemet er en opfindelse fra den daværende britiske premierminister Margaret Thatchers tid i 80'erne, da et stort antal industriarbejdere skulle omskoles. De ledige optjener points i forbindelse med omskoling til nye job og skal bestå forskellige test i løbet af omskolingen. Det betyder tæt opfølgning samt stort fokus på de områder, hvor man skal tilegne sig nye kvalifikationer og virker meget motiverende på den enkelte, fordi det er så konkret, og fordi der er helt faste kriterier for målet til jobbet.

At vove pelsen og få den ledige i gang
Generelt er de ledige, som ISS får henvist, ifølge Annette Schandorph ikke så forskellige fra de medarbejdere, som ISS i forvejen har ansat, men de har ofte mangel på generel arbejdsrutine, manglende forståelse for arbejdsmoral og arbejdspladskultur og svingende stabilitet i fremmøde. Det er nogle af de områder, som ISS tager op med de ledige.ISS laver aftaler med de enkelte kommuner om, hvilke områder der skal prioriteres i forhold til de lediges specifikke behov. Undervisningen foregår sideløbende med, at deltagerne er i gang på en virksomhed. Det kan bl.a. være kundeservice, arbejdsglæde, sygefravær, ergonomi eller jobsøgning. Efter endt forløb får deltagerne et kursusbevis. - Når vi følger deltagerne så tæt, er der også gode eksempler på, at vi vover pelsen undervejs og ansætter én, som endnu ikke er 100 procent stabil, fortæller Annette Schandorph, - og ofte ender det med godt resultat.

En vigtig målsætning for ISS er, at den ledige skal være i gang. Nogen gange kommer en ledig med ønsket om at blive kontorassistent, men mangler at beherske dansk på et tilfredsstillende niveau. Eller en anden vil være vagt, men mangler de krævede vagtkurser. Hos ISS starter man der, hvor der er jobmuligheder. Måske bliver det oprindelige ønske taget op igen på et senere tidspunkt, men der er mange eksempler på, at den ledige finder sig til rette på en anden hylde og alligevel bliver tilfreds i et job, som vedkommende ikke selv ville have kunnet definere.

ISS' filosofi er, at har man et arbejde, bliver man set, og man taler med andre mennesker i løbet af dagen, hvilket er med til at give succes for den enkelte. Til trods for tæt vejledning og opkvalificering oplever ISS dog også gengangere, som ikke har kunnet holde fast i deres arbejde, når projektet og den tætte kontakt til vejleder var slut, ligesom der findes aparte personer, som er svære at placere. - Men vi får altså også folk, der har gået i 12 år uden et eneste aktiveringstilbud. Det, der er vigtigt, er vi bruger kræfter på at prøve at få dem i arbejde. Den fortsatte konfrontation med "at du slipper ikke", kan godt give et skub til deres arbejdsidentitet, siger Anette Schandorph.

Når kommunerne ikke kan levere varen
I forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007 var der en stor del af den offentlige administration, der gik på pausefunktion, og enkelte steder gik et par skridt tilbage i forhold til effektivitet. Mangelen på effektivitet gav også dønninger hos ISS, som havde aftaler med kommunerne om forløb, men trægheden i det store offentlige system skyldes ifølge ISS ikke kun strukturreformen.

Hos ISS har man oplevet, at kommunerne kan trække lister med fx 700 ledige, men at de ikke kan henvise nogen af dem på grund af omfattende papirarbejde. Eller at de har folk gående på ledighedsydelse, mens de venter på et fleksjob, men ikke får sagerne henvist til aktøren. Også børnefødsler og hyppige skift af sagsbehandler nedsætter tempoet i sagsgangen. - Men det skyldes jo ikke uvilje, snarere et kæmpe arbejdspres i kommunerne, for det koster mere administrativt arbejde at aktivere den ledige end at parkere dem i systemet, siger Annette Schandorph.

Den form for manglende opgaveløsning ligger fjernt fra ISS, der som servicevirksomhed er vant til at skulle holde hjulene i gang. Uanset hvad - "the show must go on".

Forskellen fra vejledningen hos ISS og hos kommunen ligger også i, at ISS ikke åbner de sociale sager, og derfor ikke skal koncentrere sig om andre problemer end ledighed. For ISS bliver hovedproblemet derfor kun ledighed. ISS får derved mulighed for at koncentrere sig om selv arbejdsevnen og optræning til job. Det gør, at rollerne er skarpt afgrænsede, så det i nogle tilfælde er kommunen, der skruer bissen på og har konfrontationerne med den ledige, mens ISS kan koncentrere sig om opkvalificering. - Det vigtige er at møde de ledige, at kunne give mulighed for at ændre på situationen og fortælle dem, at ledighed ikke behøver at være en permanent tilstand, og at det ikke er synd for dem, siger Annette Schandorph