Mødet med praksis
Spørger vi yderligere ind til læringsforløbet hos praktikanterne, bliver det klart, at praktikkens vigtigste udbytte er den praksiserfaring, som et ophold alt andet lige bibringer. Interessant nok vidner mange af de studerendes udsagn om, at et opholds succesrate ikke nødvendigvis bygger på, om den enkelte har indgået som en del af sin drømme-arbejdsplads. Tværtimod oplever mange, at praktikken har sat mærkbare spørgsmålstegn ved deres forestillinger om den ideelle arbejdsplads. Fx forklarer en af vores praktikanter, at det har været en næsten umulig opgave at indgå som en del af en politisk arbejdsplads, hvis værdisæt ligger meget langt fra vedkommendes eget, ligesom andre forklarer, at de føler, at det er nødvendigt at gå på kompromis med den faglige grundighed, når fokus i højere grad er på hurtige penge.

Således kan et succesfuldt praktikophold sagtens være et, i hvilket praktikanten har erfaret, at praktikstedet i hvert fald ikke er et sted, man har lyst til at beskæftige sig efter endt studium. Omvendt oplever vi heldigvis også mange studerende, der gennem deres praktikophold er blevet bekræftet i, at den givne praktikplads er ideel for vedkommende - også som fast arbejdsplads på sigt. Vi oplever bl.a. mange praktikanter i velgørenheds-, menneskerettigheds- og miljøorganisationer (NGO'erne), som med al tydelighed er dybt fascinerede og fortsat begejstrede for det humanitære arbejde, de har deltaget i. Sådanne oplevelser - som er kendetegnet ved gensidig tilfredshed og respekt vært og praktikant imellem - betyder, at vi i stigende grad hører om praktikanter, der efterfølgende er blevet ansat som studentermedhjælp hos praktikstedet.

Vejen til job
For os, der arbejder med studie- og erhvervsvejledning - og for alle universitetets interessenter i almindelighed - er det relevant at vurdere praktikkens værdi. Det kan være en vanskelig opgave, da de udsagn, vi støder på hos både værter og praktikanter, naturligvis er subjektive. RUC's og AAU's Kandidat- og aftagerundersøgelse fra 2002 leverer imidlertid en række bemærkelsesværdige og interessante resultater, som kan give os en fornemmelse af praktikkens værdi i en noget mere objektiv optik. Blandt andet viser undersøgelsen, at hele 65 % af de studerende, der har været i praktik, angiver deres ophold som værende den væsentligste årsag til, at de fik deres første job.

I PraktikOrdningen oplever vi samme tendens, når vi - bl.a. i forbindelse med den endelige evaluering af praktikopholdet - hører de studerende fortælle, at opholdet har betydet en større selvsikkerhed - både fagligt og personligt. Den stigende grad af faglig sikkerhed begrundes med en positiv afprøvning af den faglighed, den studerende har opnået gennem studiet, mens den personlige ofte begrundes med en afmystificering af det virkelige arbejdsmarked, som den studerende som oftest oplever i løbet af praktikken. Generelt for det praktikorienterede udbytte er altså mødet med virkeligheden uden for universitets mure og den læring, der her foregår.

Heldigvis viser Kandidatundersøgelsen også, at det ikke alene er praktikanterne og os i studie- og erhvervsvejledningen, der er begejstrede for det læringsforløb, praktik udgør. Praktikkens centrale rolle for overgangen mellem studie og arbejdsliv bliver yderligere fastslået ved, at godt 60 % af arbejdsgiverne mener, at de studerende i løbet af studiet bør rustes bedre til at træde ind på arbejdsmarkedet - bl.a. ved at gå i praktik. De studerende og arbejdsgiverne deler altså en opfattelse af praktik som værende afgørende for de studerendes adgang til arbejdsmarkedet og herved også som et læringsforløb, der adskiller sig fra det mere traditionelle.

Vejledningens centrale rolle
De forskellige vejledningsinstanser, der er en indlejret del af universitetsstrukturen - både centralt og lokalt - spiller uden tvivl en væsentlig rolle i bevidstgørelsen og udviklingen af de studerendes kompetenceprofil. Skal man tage både udbyttet af og motivationen for at gå i praktik i betragtning, kan studie- og erhvervsvejledning på ingen måde træde i stedet for et praktikforløb. Det handler ganske enkelt om, at det vil være umuligt at opnå den praktiske hands-on-erfaring, som de studerende - og de kommende arbejdsgivere - anser som det væsentligste udbytte af praktikophold.

Vejlederen som sparringspartner
Det betyder imidlertid ikke, at vejledning er irrelevant i forhold til praktik og den læringsproces, der følger med - snarere tværtimod. Som vejledere har vi en forpligtelse til at bistå de studerende gennem hele praktikforløbet, da der er tale om en for de studerende helt ukendt situation. Før selve praktikopholdet påbegyndes - og i mange tilfælde inden der overhovedet er fundet er praktikplads - har de studerende brug for sparring, i forhold til hvad det helt præcis er, de ønsker at få ud af praktikopholdet. I den forbindelse kan vi som vejledere byde ind med eksempler på forskellige typer praktikker, der hver især har forskelligt at tilbyde en praktikant. I praksis handler det om at få startet den afklaringsproces hos den studerende, der skal afgøre, hvilke forhold - herunder type af virksomhed eller organisation, arbejdsopgaver og strukturer - der er ideelle for den enkelte og skaber mulighed for det udbytte, denne efterspørger.

Et andet - i stigende grad væsentligt - aspekt af vejledningen handler om at klæde de studerende på til den virkelighed, der møder dem på arbejdsmarkedet. Vi oplever, at manglen på arbejdskraft også har sat sit klare præg på praktikområdet, hvilket bl.a. har betydet, at mange virksomheder bruger praktikanter som lettilgængelig og ofte billig arbejdskraft. Denne tendens behøver ikke nødvendigvis at være problematisk, så længe de studerende er opmærksomme på, at de skal turde stille krav og sige fra i løbet af deres praktikophold. Eksempelvis skal man som praktikant sikre sig, at man ikke overbebyrdes, og at arbejdsopgaverne forbliver relevante, ligesom det kan være en rigtig god idé at stille krav til løn, fridage og ferie.

En anden konsekvens af den aktuelle udvikling på arbejdsmarkedet er, at den løbende sparring og forventningsafstemning mellem praktikant og vært nemt udebliver i den hektiske hverdag. Som vejledere er det en af vores fornemmeste opgaver at gøre både praktikanter og værter opmærksom på, at dette aspekt af praktikken skal bestå. Derudover er det vigtigt, at vi løbende følger op på, at praktikanterne modtager den nødvendige sparring, således at læringsforløbet fortsætter og er parterne bevidst.

Verbalisering af det lærte
Efter endt praktikforløb står de studerende tilbage med en følelse af at have lært en pokkers masse, men det kan være svært for dem at sætte ord på det tillærte og derved drage nytte af det i fremtidige jobsøgningssituationer. Man oplever sjældent, at der i praktikopholdet er indlejret et forum for afsluttende refleksion over det forgangne læringsforløb. Det er derfor en central vejledningsopgave at få hjulpet de studerende gennem det kompetenceafklaringsforløb, der muliggør en verbalisering af det tillærte. Igen er det vigtigt at huske, at det, de studerende har lært, ikke nødvendigvis er med positivt fortegn. Et væsentligt læringsudbytte kan fx være, at praktikstedets værdigrundlag ikke har stemt overens med praktikantens eget, hvilket har voldt problemer. Til trods for at en sådan lektie kan være svær at overføre til et CV, er det en relevant personlig erfaring, der vil gøre det lettere for den studerende at målrette sin senere jobsøgning.

Påstanden om, at praktik kan lære de studerende noget andet end universitet kan, bliver fremført og bekræftet af både de studerende selv og deres kommende arbejdsgivere. Der ligger altså fortsat en vigtig opgave i at få vedligeholdt broerne mellem universiteterne og erhvervslivet. Vejledningsfunktionen spiller en vigtig rolle i denne proces, da udbyttet af praktikforløbene er betinget af en solid vejlederindsats. Som vejledere er en af vores største udfordringer at holde tungen lige i munden og løbende sikre os, at de involverede parter får et fornuftigt udbytte af samarbejdet - også selvom der ofte er forskellige interesser på spil.