Artiklen her beskriver en samtale med Henrik, der studerer Erhvervsøkonomi på universitetet. Henrik henvender sig til Vejledningsområdet på Århus Universitet og dermed til mig, fordi han er meget i tvivl om, hvilken kandidatuddannelse han skal vælge. Han er bange for at udelukke sig selv fra jobmuligheder, og han har et ønske om at vælge den kandidatuddannelse, der er bedst for ham. Henrik beder specifikt om at blive "karrierecoachet", og det bliver derfor min primære metode undervejs.

Udgangspunktet
Den version af coaching, jeg praktiserer, er mål-orienteret og tager udgangspunkt i læring og handling. Målet er at skabe indsigt, selvrefleksion og erkendelse, der kan føre til afklaring og motivation - her adskiller coachingen sig ikke væsentligt fra konstruktivistisk vejledning. Mine midler er bl.a. positiv anerkendelse, fokus på nutid og fremtid ("vi kan lære af fortiden, men skal ikke dvæle ved den"), fokus på muligheder frem for begrænsninger, samt at undersøge og konfrontere ved at stille åbne spørgsmål, der tvinger Henrik til at reflektere over svaret (Gjerde 2006). Mit udgangspunkt er bevidst positivt og med en tro på, at Henrik rummer uanede ressourcer. Jeg kommer til at spille en aktiv rolle i samtalen - med mine forståelser af hans virkelighed og det, jeg dermed konfronterer ham med.

Målet
Jeg beder Henrik definere et mål med samtalen, og det gør han hurtigt. På kort sigt er målet at finde den bedste kandidatuddannelse, på lang sigt er målet at få et godt og spændende job. Henrik har en forestilling om, at han bør være i stand til at træffe et valg om kandidatuddannelse og efterfølgende karriere på det tidspunkt, hvor vores samtale finder sted.

Umiddelbart er Henrik en fagligt og socialt velfungerede studerende, men han kæmper med forskellige udfordringer. Han er snart færdig med sin bacheloruddannelse og er lige nu i gang med en tilvalgsuddannelse i Film og Tv, som han dog ikke ønsker at gøre færdig. Henrik har tidligere studeret flere ting - Ingeniør og Journalist. Ingen af stederne har han følt sig helt tilpas. Han trives generelt fint på Erhvervsøkonomi og klarer sig efter eget udsagn okay fagligt og fint socialt. Alligevel er han meget i tvivl om, hvorvidt en erhvervsøkonomiuddannelse kan føre ham til et job, han vil trives med.

Én af de centrale - og klassiske - problemstillinger i casen er Henriks manglende evne til at vælge og især at vælge godt i forhold til hans egne forestillinger.

Flakkerfortid
Henrik oplever sin flakken mellem uddannelser som meget negativ. Han ser ingen rød tråd i sine valg og er overbevist om, at arbejdsgivere vil se på ham med stor skepsis, fordi han har prøvet så meget forskelligt. Han oplever, at hans hidtidige uddannelser er spild, der kun bidrager negativt til hans muligheder - kun folk, der er gået den direkte vej gennem uddannelsessystemet får job, mener han. Det er altså hans succeskriterium, det han måler sig op imod.

Nye perspektiver
Jeg beder ham nævne tre fællestræk ved de uddannelser, han hidtil har været i gang med. Det fører til nye erkendelser hos ham, fordi han er i stand til at se visse gennemgående elementer som fx. kreativitet, lyst til at producere noget og interesse for mennesker. Dermed bliver hans egenfortælling udfordret, for måske er hans valg ikke så usammenhængende, som han selv troede.

Det er ikke tidligere faldet Henrik ind, at hans forskellige interesser kan være af værdi og kan bruges til at udgøre en samlet faglighed, der er en særlig kompetence. Hans antagelse om, at zapper-fortiden vil være et problem for ham, bliver dermed igen udfordret. Det viser dels nogle hidtidigt uerkendte kompetencer hos ham, der giver ham bedre mulighed for at opnå en forsoning med sin egen valghistorie og samtidig afdramatisere den aktuelle valgsituation .

Forventninger
Vi taler også om hans forventninger til sig selv, og jeg spørger til hans seneste faglige succes: Sidste opgave gav ham et 12-tal. Det var bare held, siger han. Jeg spørger, hvad der skal til, for at han er tilfreds med sig selv? Det har han svært ved at svare på, og det finder han tankevækkende. Han sidder længe og spekulerer over det - og får lov til det.

Det gode job
Jeg spørger, hvad et godt og interessant job indeholder for ham. Hans overvejelser om, hvordan et spændende job kunne se ud, er begrænsede ­- han har ikke tænkt på det, siger han. Han kommer efterhånden frem til, at jobbet skal være afvekslende, og at han gerne vil have ansvar. Innovation, produktion og mennesker er de tre ord, han umiddelbart kan sætte på. Hans interesse for mennesker og tal / produktion ser han som modsætninger, der ikke umiddelbart kan forenes. Henrik er velformuleret og generelt reflekteret i sine betragtninger, men denne del er svær for ham. Vi taler om, hvad han kan få ud af at gøre sig flere tanker om, hvad han gerne vil arbejde med. Det bliver klart for ham, at det er nødvendigt, før han kan afgøre, hvilken uddannelse der er mest oplagt for ham.

Vi taler om, at han besidder evnen til at koble både de hårde kvalifikationer, fx. tal, med de bløde kvalifikationer, f.x. interessen for mennesker. Han har ikke tidligere tænkt på det som noget, der faktisk er en kompetence, som langt fra alle besidder. Han har følt sig meget splittet i sine interesser, så det er en lettelse for ham at kunne se det som en fordel - eller i det mindste ikke som noget dårligt.

Hvad laver en erhvervsøkonom?
Henrik har nogle klare opfattelser af, hvordan jobbet som erhvervsøkonom er. "Det er sådan lidt kedeligt, typisk foregår det i en bank eller et lignende sted, og jeg vil komme til at lave det samme hele dagen".Han har ikke selv nogen aktuelle joberfaringer, og vi taler om, at han måske kunne søge et studiejob nogle af de steder, som han synes er interessante. Han kan også kontakte nogle virksomheder, hvor de fx. har erhvervsøkonomer ansat, så han kan få flere nuancer på sine forestillinger om, hvad uddannelserne kan føre til. I slutningen af samtalen fører det til en slags handlingsplan, der indebærer, at han skal undersøge muligheden for arbejde fx. som frivillig i en organisation, han har hørt en del spændende ting om.

Hvad gør coachingen for Henrik?
I løbet af samtalen får Henrik mange erkendelser, der rokker ved nogle af de grundantagelser, han baserer sin personlige fortælling på. Metodisk er det væsentligt at stille spørgsmål ved grundantagelserne og udforske, om de kan opleves på andre måder - åbne for en ændret selvobservation.

Henrik reagerer først lidt skeptisk på coachingen, fordi han skal arbejde meget, og fordi den positive tilgang til ham og hans problemstilling provokerer ham. Det kræver tillid, og den udvikles gradvist i løbet af den tid, vi taler sammen. Samtalen er uden tvivl en udfordring for Henrik, fordi den kræver megen refleksion af ham og efterfølgende kræver handlinger. Samtalen giver Henrik flere handlemuligheder, fordi han:

• får sat spørgsmålstegn ved sandheden af nogle af de negative elementer, han har bygget sin fortælling på
• får skabt en større sammenhæng i sin fortælling
• får afdramatiseret konsekvenserne af sit valg
• får synliggjort, hvad han kan gøre ift. at blive klogere på sig selv og sine muligheder
• udvikler sin evne til selvrefleksion og selvobservation, både fagligt og personligt.

Fordele og ulemper ved at bruge coaching i vejledningen
Som erfaren vejleder kan jeg ikke tage en coaching-hat på i situationen og i. min brug af metoder. Derfor er min brug af coaching et supplement til min vejledning - en udvidelse af værktøjskassen. Coaching ER et effektivt redskab, der giver mulighed for at fremme erkendelser, motivation og ressourcer til at arbejde med opnåelse af mål. Coaching kan anvendes til at udvikle vejledtes tro på egen formåen ved at udfordre de antagelser, troen er baseret på og se på muligheder. Vi kan bidrage til at udvikle og kvalificere den selvobservation, der pågår i et hvert individ i det moderne samfund.

Jeg har især oplevet, at coachingen har styrket min vejledning på tre områder. For det første er den grundlæggende positive og nærmest insisterende anerkendelse af vejledte og en tro på dennes ressourcer altafgørende - den findes naturligvis også i vejledningen, men er et meget mere eksplicit valg i coachingen.

For det andet har det været interessant for mig at arbejde så intenst med spørgeteknikken, som det gøres i coaching. Spørgeteknik er i forvejen et væsentligt element i vejledningen, men teknisk har coachingen udviklet min teknik meget. Jeg har aldrig deltaget i nogen vejlederuddannelse, der i den grad har fokuseret på spørgsmålenes magi.

Endelig har jeg haft stor glæde af at opstille mål for samtalen. Det er endnu et redskab, som i forvejen bruges i vejledningen, men her bliver det anvendt meget eksplicit, og det har en meget positiv effekt.

Coachingen har svagheder i praksis, blandt andet fordi den kræver evne til refleksion og stærke sproglige kompetencer. Som med alle andre metoder og tilgange skal vi som vejledere være meget bevidste om, hvad metoden kan og ikke kan.