Med syv år inden for beskæftigelsessystemet søgte Rikke Rasch, arbejdsmarkedskonsulent i Jobcenter Lejre personlig og faglig udvikling inden for sit felt. Valget faldt på en et-årig systemisk diplomuddannelse på Danmarks Forvaltningshøjskole. Rikke tænkte, at den borgede for en vis lødighed, så hun ikke udsatte sig selv for risikoen for at blive forført og "hjernevasket" i den uigennemsigtige vifte af udbydere inden for coachuddannelser.

Alligevel blev hun noget overrasket den første dag, hun mødte op i Villa Fjordhøj i Skælskør sammen med 19 andre - 2 mænd og 17 kvinder! Undervisningen foregik i et ottekantet tempellignende rum uden borde men med stole anbragt i en cirkel i midten af lokalet. I midten af rummet stod en tempelbakke med tændte stearinlys, og her lå også relevant faglitteratur spredt ud.

"Jeg har gået i skole i mange år og kender også til forskellige måder at lære på, men her var atmosfæren helt anderledes - meget hjemlig. Vi brugte også naturen omkring os, blandt andet til walking meditation," fortæller Rikke Rasch.

Måden at være i livet på
Uddannelsen foregik som internat på Villa Fjordhøj og var delt i seks moduler à to-tre dages varighed. Mellem modulerne skrev deltagerne fem rapporter og var aktive i en studiegruppe med andre deltagere i uddannelsen. Forløbet afsluttedes med eksamen baseret på den sidste rapport og en praktisk opgave i form af en coachsession.

De to undervisere på den et-årige uddannelse (som reelt kun varede 7 måneder) er terapeuter og internationalt certificerede coaches og er inspireret af Østens og de amerikanske indianeres tilgang til livet. Altså ingen tung tavleundervisning men masser af praksisøvelser, oplæg og brug af deltagernes egne historier. Undervisningen var meget personlig, og der blev forventet høj indlevelse fra kursisternes side. Rikkes forventninger til uddannelsen om at blive flyttet personligt og fagligt blev indfriet. På grund af formen var undervisningen meget nærværende, og underviserne efterlevede selv det, som de underviste i.

"Det var ikke så meget fagligheden, det kom an på. Det var måden at være i livet på, måden at være sammen med andre på. Det var vigtigt at anerkende andre og anerkende sig selv for det, man var og kunne, så der udover at coache blev et højere mål for vores proces," siger Rikke Rasch, som dog i starten blev provokeret lidt af tempelkulturen. Meningen var dog ikke, at symbolerne skulle forstås i religiøs sammenhæng men som de bedste elementer fra forskellige religioner eller livsfilosofier, så ifølge Rikke blev der ikke trukket noget ned over hovedet på nogen.

At flytte byrden og give inspiration
Coachuddannelsen fra Forvaltningshøjskolen henvender sig til personer inden for de sociale, pædagogiske, beskæftigelsesmæssige og sundhedsmæssige områder, og sammensætningen af holdet var præget af ledere i forskellige lag. På uddannelsen trænes NLP, gestalt, mindfullness udover systemiske og narrative processer. Der arbejdes på tre niveauer: ren coaching, coachende samtaler og den coachende tilgang i hverdagen, og deltagerne får gennem praksis i de tre discipliner redskaber til at blive processtyrer i en samtale. Det har gjort en klar forskel i Rikkes daglige arbejde på Jobcentret:

"Jeg føler mig meget mere tilpas og tilbagelænet, når jeg har en borger inde til en samtale på jobcentret. Jeg tager ikke længere byrden på mine skuldre, for jeg er bare en procesfacilitator, som med nogle redskaber og spørgeteknikker kan åbne for en samtale og styre den."

Hun husker forskellige scenarier fra tidligere arbejdsgange i AF-regi, som ikke ligefrem servicerede den ledige eller bragte den ledige nærmere en afklaring om job. Fx, når AF indkaldte ledige til de lovpligtige rådighedssamtaler. Først til et fælles informationsmøde og derefter 10 minutters samtale med hver enkelt, hvor samtalen gik ud på, at den ledige tog stilling til, om de ville vælge blå eller orange løsning. Den slags myter om Jobcentrene florerer fortsat. "Men det er utrolig vigtigt at aflive de myter. Jeg har fået en højere bevidsthed om, hvad jeg gør, og hvad der virker. Det kan være en lille ting som at byde på en kop kaffe og få kontakt til borgeren, få en rapport, som det hedder i coachingsprog, for det drejer sig jo ikke kun om, hvordan den ledige får et job i morgen, men om at finde ind til tankerne om, hvordan man når sit mål," fortæller Rikke.

Eksamen er læring
Som eksamensopgave valgte Rikke at fokusere på coaching og ledighed og i en 15 sider lang eksamensrapport beskrev hun ud fra to cases, hvordan hun i praksis kunne anvende coaching i mødet med ledige dagpengemodtagere.

I den ene case beskrev Rikke, hvordan hun bevidst arbejdede med et drømmerum i samtalen med en tidligere selvstændig kvinde, som satte mange begrænsninger for sig selv, og som så jobcentret som et formynderisk organ og ikke som en sparringspartner. Samtalen endte med, at kvinden allerede på vej hjem opsøgte en potentiel arbejdsplads og senere kom i virksomhedspraktik her. "Brugerne oplever mere nærvær, når vi giver dem, hvad de har brug for, og der bliver mere plads for muligheder og drømme," siger Rikke Rasch.

Den anden case var en kvinde, som tidligere havde igangsat diverse kulturprojekter. Ud over drømmerummet, brugte Rikke også en "øde ø - metode", som skulle konkretisere kvindens fem vigtigste kompetencer. Undervejs byttede Rikke og kvinden roller, og kvinden gav Rikke anvisninger på, hvordan hun selv skulle komme videre. Kvinden fik på denne måde skitseret egne konkrete opgaver for at finde et job, og gennem de forskellige refleksioner gik hun fra at være ledig til i højere grad at være jobsøgende med ansvaret hos sig selv.

Selve eksamen bestod dels af den skriftlige opgave, dels af en coachsamtale, hvor underviserne gik rundt og lyttede til deltagernes måde at coache på. Herefter var der tid til refleksion. "Det var meget uvant for mig, at jeg "måtte gå frit omkring", inden jeg skulle have karakter, så jeg sad i haven og drak kaffe, mens jeg skrev stikord ned. Men lige som alt andet i uddannelsen og i livet, så er eksamen jo også læring," siger Rikke.

Det jeg kan og det jeg ved
Tilbage på Jobcenter Lejre arbejder Rikke Rasch fortsat sammen med fem andre kolleger. Det er kun Rikke, som har taget en coachuddannelse, men som team betyder det noget, at hver især har noget at byde ind med, og mange års erfaring som vejleder kan være lige så nyttigt for teamet som Rikkes efteruddannelse. "Jeg har lært at sætte pris på det, jeg kan, og det jeg ved, og har samtidig fået en højere bevidsthed om, hvordan man kan bringe muligheder i spil", siger Rikke Rasch.

Der er omkring 100, som har gennemført den systemiske coachuddannelse, og alle har mulighed for at deltage i netværket, som ind i mellem byder på møder med fagligt indhold. Derudover har Rikke også fortsat kontakt med sin studiegruppe, der bestod af en socialrådgiver, en souschef i en børnehave og en forsker fra Risø.