Hvad er Fastholdelseskaravanen?
Den 3. november 2008 blev Integrations- og Undervisningsministeriets Fastholdelseskaravane lanceret på en konference på Køge Handelsskole. Fastholdelseskaravanen er Brug for alle unges nyeste initiativ, og er en indsats, der de kommende fire år vil drage ud og hjælpe skoler samt andre aktører med at nå regeringens målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse i år 2015.

Fastholdelseskaravanen er en udgående konsulentenhed, der skal være med til at sikre øget fastholdelse gennem en strategisk og målrettet indsats på overgangen fra grundskole til en påbegyndt erhvervsfaglig uddannelse, men derudover ikke mindst fastholdelse i påbegyndt erhvervsuddannelse. I visionen for Fastholdelseskaravanen er det blevet smukt formuleret: Mål: Etnisk minoritetsunge vælger og gennemfører erhvervsfaglige uddannelser i samme omfang som alle andre unge i Danmark i 2015. Initiativet er medfinansieret af den Europæiske Socialfond.

Baggrunden for Fastholdelseskaravanen
Fastholdelseskaravanen er et unikt tværministerielt samarbejde, som er baseret på tidligere erfaringer fra Brug for alle unges EU-projekt, som gik under navnet "Task Force indsatsen". I denne indsats samarbejdede Brug for alle unges konsulenter og ansatte fra Undervisningsministeriet med otte udvalgte erhvervsskoler i perioden 2006 til 2007om at udarbejde en målrettet indsatsplan for den enkelte skole, der skulle styrke skolens evne til at fastholde etniske minoritetsunge i en påbegyndt uddannelse.

Task Force indsatsen medfinansierede udvalgte initiativer på skolerne. Blandt initiativer tæller opkvalificering af undervisere eller etablering af fastholdelseskoordinator. Erfaringerne og de værktøjer, der blev udviklet og anvendt af Task Force indsatsen, er samlet i en værktøjskasse, som findes på bl.a. www.bfau.dk.

Da projektet stod for at skulle afsluttes, blev Brug for alle unge opfordret af forskellige samarbejdspartnere til at forsøge at finde finansiering til at fortsætte udviklingsarbejdet - og tænke produktionsskolerne ind i arbejdet - og fortsætte rollen som vejleder i forhold til at fastholde unge i uddannelse. På baggrund af denne opfordring blev en ansøgning om midler fra den konkurrenceudsatte pulje under Den Europæiske Socialfond sendt af sted, og der blev taget initiativ til at søge midler fra en satspulje, som havde sat midler af til en indsats ved navn ”Lige muligheder”. Begge dele gav resultat, og derudover medfinansieres Fastholdelseskaravanen af Brug for alle unge og Undervisningsministeriet.

Brug for alle unge
Brug for alle unge er Integrationsministeriets særlige initiativ for etniske minoritetsunge. Formålet med initiativet er at hjælpe etniske minoritetsunge til at træffe et bredere uddannelsesvalg og efterfølgende at gennemføre den valgte ungdomsuddannelse. Brug for alle unge har løbende udviklet sig siden 2003, hvor de første konsulenter gik i gang med arbejdet.

Et af initiativerne har været at udvikle et uddannelsesforløb for vejledere, som på nuværende tidspunkt er implementeret og en integreret del af den anvendte vejlederuddannelse. Et andet meget anvendt værktøj er anvendelsen af rollemodeller. Brug for alle unge har to centrale rollemodelkorps, og der er flere lokale UU-centre, som har rollemodeller tilknyttet og finansieret af Brug for alle unge.

Et tredje eksempel på et Brug for alle unge-værktøj er lektiehjælpsordninger. Brug for alle unge har i samarbejde med frivillige organisationer etableret ordninger flere steder i landet. Det sidste nye skud på denne stamme er udviklingen af en online-lektiehjælp, som i øjeblikket bliver afprøvet på udvalgte steder i landet.

Opgaven
Nogle forholder sig kritisk til, hvorvidt det er muligt at nå målsætningen, om at 95 %. af en ungdomsårsgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015. I introen til denne artikelserie nævnes det bl.a., at vejlederne skal vejlede de unge udenom urealistiske drømmeuddannelser, at der har været skræmmekampagner og at de unges høje selvrealisering blot er nogle af udfordringer, som vejledere står overfor. Det kan opfattes som om, at der er et skær af håbløshed over udsagnene. Det at fokusere på udfordringerne kan i mange tilfælde være sundt nok, men dræner ofte en for energi. I virkelighedens verden år er fremgangen på praktikpladsområdet de sidste par år til at få øje på i forhold til de etniske minoritetsunge, fordi den har været så exceptionel. De etniske minoritetsunge vælger nu næsten ungdomsuddannelse på lige fod med deres etnisk danske kammerater, og antallet af unge, der påbegynder en ungdomsuddannelse, er tæt på den målsætning, regeringen har sat for, hvor mange unge der skal fuldføre en uddannelse. Opgaven er derfor at fastholde de unge i deres uddannelse - derfor Fastholdelseskaravanen.

Alle vil det rigtige
Den unge vil gerne have en uddannelse og har forstået samfundets signal om, at uddannelse er vigtigt. Forældre vil gerne have, at deres børn får en uddannelse. Vejlederne vil gerne vejlede den unge til den rigtige uddannelse, og skolerne vil gerne give den unge en god uddannelse. Så hvorfor lykkes det ikke i den grad, som målsætningen tilsiger? Kan Fastholdelseskaravanen gøre en forskel?

Til refleksion
Svaret er et ubetinget "Ja!". Inden dette begrundes yderligere, er der to forhold i det moderne samfund, som den faglige læser bør overveje i forhold til det daglige virke i uddannelsesverdenen. Forhold, som voksne lever under eller har direkte indflydelse på. Det ene er, at livslang læring ikke kun er et begreb, men en realitet, som gælder alle, hvilket betyder, at det vi gjorde i går ikke er det samme, som vi skal gøre i dag. Det gælder vejlederen, underviseren, lederen, håndværkeren, osv. Når der sker omlægninger, omstrukturering, kommer nye retningslinjer, opgaver forsvinder, og nye kommer til, så ved vi, hvordan det føles på egen krop. Det er vel virkeligheden for de unge, når de møder kravet om at tage en ungdomsuddannelse. Mon ikke kravet om omstillingsparathed for de unge, der måske er skoletrætte, føles særlig hårdt og uoverskueligt?

Det andet forhold, der gør sig gældende er, at "de unge"/"utilpassede unge" har været underlagt deres forældre og skolelæreres opdragelse i skole og hjem. De unge er jo vores egne børn. Det er vores generations ideer om opdragelse, som de unge i sidste ende er et produkt af – uanset om de har en anden kulturel baggrund. Hvordan forholder man sig til den realitet?

Alle gør deres bedste
Fastholdelseskaravanen er ikke i tvivl om, at alle prøver at gøre deres bedste for at løse opgaven med at fastholde unge i uddannelse, men det er bare ikke godt nok i forhold til den virkelighed, man møder med meget højt frafald på ungdomsuddannelserne. At pege fingre er ingen frugtbar vej, da følgerne af dette er, at alle andre ikke gør deres arbejde godt nok – grundskolen, forældrene, vejledningen osv. At påpege andres fejl bliver demotiverende for alle, der burde være motiverede.

De, der i deres professionelle liv står overfor de unge, der skal vælge fremtidig uddannelse, skal være ekstra opmærksomme, fordi den unge let kan blive en kastebold mellem dem, der bør tage ansvaret for at gribe den unge. I denne proces kan de etniske minoritetsunge være mere sensitive, netop fordi de er og føler sig som en minoritet, hvorfor vejlederens ord, kropssprog og handlinger bliver tolket ud fra præmissen om, at de ofte ikke føler sig gode nok. Et forhold, der skal overvejes, hver gang en vejleder møder en etnisk minoritetsung i vejledningssituationen.

Et citat fra Red Barnets folder "Ordet til de unge" om vejledning: "Når vi kommer ind til (vejlederen), er det rigtig fedt, at du er forberedt, viser du kender os og kan lide os. Men det er ikke fedt, når du afbryder samtalen for at snakke i telefon. Det får os til at føle os til besvær og ikke særligt vigtige. Derfor, kære vejleder – sluk mobilen, når vi har møde!"

Vejledningsopgaven skal angribes på en ny måde, som kan give en høj succesrate og en optimal anvendelse af ressourcerne, fordi antallet af etniske minoritetsunge, der skal påbegynde en ungdomsuddannelse, øges i de kommende år. Er det muligt?

Ressourcesyn er vejen frem
Fastholdelseskaravanen ønsker, at ressourcesynet bliver det bærende element i den fremtidige udfordring. Det gælder hele vejen rundt – i forhold til den unge og særligt de etniske minoritetsunge, men også i forhold til alle dem, der professionelt tilrettelægger og gennemfører den unges læringsforløb samt vejleder den unge. Når de unge spørges om, hvad de ønsker er det en "betydningsfuld voksenkontakt". Når den unge føler sig forstået, hørt på og accepteret, får han/hun overskud og energi. Det andet er, at der i vejledningen tages udgangspunkt i det eleven og det, den unge faktisk kan og ikke i, hvad han/hun mangler at kunne.

Det lyder enkelt, at der tages udgangspunkt i de unges ressourcer, men er det realiteten? Kan indgroede rutiner og vaner ikke let stille sig i vejen for dette? Det er ikke er så enkelt i praksis, fordi det ofte er manglerne, der kommer i fokus. Derfor er det en udfordring, også for Fastholdelseskaravanen, når der drages ud i landet. Erfaringerne fra Task Force indsatsen viste, at kompetenceudvikling af underviserne var det, der gav resultat i forhold til at øge fastholdelsen markant.

Hvad kan og vil Fastholdelseskaravanen så?
Fastholdelseskaravanen arbejder med flere fokuspunkter, som det fremgår af illustrationen, figur 02. Hovedindsatsen vil blive udviklet i samarbejde med over 24 erhvervsskoler fordelt over hele landet. Hertil kommer et antal produktionsskoler og andre uddannelsesinstitutioner. Fastholdelseskaravanen vil sammen med den enkelte skole udvælge initiativer, som skolen har erfaring med, eller som skolen har en forventning til i forhold til at øge fastholdelsen på skolen. Der bliver udarbejdet en indsatsaftale, hvorved særlige tiltag finansieres.

Et andet indsatsområde, som vil blive et stort fokuspunkt for Fastholdelseskaravanen, er "Uddannelsesnavet". I denne indsats spiller vejledningen en væsentlig rolle, idet indsatsen skal bidrage til at fastholde de unge i uddannelse i overgangen fra grundskolen til påbegyndt ungdomsuddannelse. Det er Fastholdelseskaravanens hensigt at samarbejde med udvalgte lokalområder for at styrke alle områdets relevante aktørers samarbejde – ikke kun formelt men med et reelt ønske om at få samarbejdet til at bære frugt i praksis.

Her tænkes på alle, der på en eller anden måde har tilbud, der vil kunne styrke den unges kompetencer, fagligt, socialt og personligt eller på vejledningen og de tilbud, der kan afprøve den unges uddannelsesvalg. Det er jo oplagt, at UU-vejledningen og vejledning i det hele taget kommer til at spille en afgørende rolle sammen med fx produktionsskolen, erhvervsskolen, virksomheder, kommunen, VUC og mange flere.

Forældre- og familiedialogen er et tredje område, hvor meget tyder på, at der kan gøres en stor forskel, hvis indsatsen gribes rigtigt an. Her er det tanken at gennemføre et større antal vejledningssamtaler og/eller samtaler med elever og deres forældre i hjemmet, hvor emnet fx bliver udarbejdelse af en individuel uddannelsesplan før påbegyndelse af et grundforløb på en erhvervsskole. Der vil bl.a. blive udarbejdet en manual med vejledning om, hvordan hjemmebesøg kan gribes an, og hvordan dialogen og inddragelse kommer til at give den ønskede effekt både for eleven, forældrene og den besøgende institution.

Fastholdelseskaravanen ønsker ud fra nyeste viden om læring og undervisning at udvikle nye metoder og afprøve ny pædagogik med det formål, at eleven, der efter erhvervsskolens vurdering står i fare for at frafalde en påbegyndt erhvervsuddannelse, ikke falder ud af uddannelsen. Årsagerne kan være flere, men mange gange kan det være, fordi eleven ikke kan følge med eller mangler de faglige, sociale eller personlige forudsætninger for at tage en uddannelse. Målsætningen er, at alle elever har samme kompetencer som alle de øvrige, der har gennemført grundforløbet ved at opkvalificere undervisere og ved at anvende disse nye værktøjer til at tilrettelægge læringen og formidlingen.

Fastholdelseskaravanen ønsker, at de etniske minoritetsunge kommer til at opleve, at de er personer med ressourcer ligesom alle andre unge, og at de løbende oplever små succeser og objektivt bliver belønnet for den indsats, de gør.

Fastholdelseskaravanen vil have særligt fokus på drengene, fordi alt tyder på, at de har svært ved at begå sig i en ungdomsuddannelse – eller rettere, at uddannelsessystemet har svært ved at møde dem og imødekomme deres tilgang til læring. Et værktøj i denne forbindelse kan være anvendelse af rollemodeller. Brug for alle unge, som Fastholdelseskaravanen er en del af, har gode erfaringer med anvendelse af rollemodeller og vil derfor i samarbejde med lokale partnere understøtte oprettelse af lokale rollemodelkorps, som vil indgå i et samarbejde med Fastholdelseskaravanens initiativer.

Endelig er formidling af gode erfaringer og best practice imellem alle de samarbejdspartnere, som Fastholdelseskaravanen kommer i kontakt med, en vigtig del af den samlede indsats. Fastholdelseskaravanen vil i den forbindelse oprette temabaserede netværk på landsplan, afholde konferencer og derudover formidle via Internettet.

Vejledningen
Vejlederen har en central rolle i den unges valg af uddannelse og karriere. Dette er der ikke noget nyt i, men uden tætte samarbejdsrelationer til de afgivende/aftagende uddannelsesinstitutioner og de unges forældre, bliver det ikke en god "overleveringsforretning" for den unge. En god ”overleveringsforretning” er nødvendig, når usikre unge skal føle sig trygge i en pr. definition utryg situation – påbegyndelse af en ungdomsuddannelse. Ifølge de etniske minoritetsunge selv er situationen ofte den, at der i bedste fald sker en "afleveringsforretning". Fastholdelseskaravanen vil gerne være en central medspiller i at udvikle en ”overleveringsmodel”, der giver en høj succesrate.

Brug for alle unges Fastholdelseskaravane er nu parat til en indledende drøftelse om muligheder for vejledere i deres lokalområde og bidrager gerne med egne erfaringer eller yderligere oplysninger om indsatsen. Fastholdelseskaravanen-konsulenternes kernekompetencer kan ses på www.brugforalleunge.dk.