Den sociale arv lever
Tror vi, at vi har brudt med den sociale arv, tager vi fejl. Forældrenes baggrund er stadig afgørende! Det mener Lars Olsen, journalist, foredragsholder og manden bag bøgerne "Den sociale smeltedigel" og "Den nye ulighed".

Men hvordan kan unge fra ikke-boglige hjem nå længere i uddannelsessystemet, og hvad er det for nogle mekanismer, der gør, om man bliver mønsterbryder eller ej? Ifølge Lars Olsen er kulturen i familierne af stor betydning, fx hvor ofte den unge indtager måltider med sin familie, om der diskuteres tv, samfund og politik, om familien tager på museumsbesøg, og om det er et hjem med bøger. Desuden betyder lokalmiljøet og gode rollemodeller noget. Går specialarbejderens Sofie fx i skole med arkitektens Amalie, og de bliver veninder, vælger specialarbejderens Sofie sandsynligvis gymnasiet ligesom Amalie. Men når Sofie vælger gymnasiet, skal gymnasierne kunne rumme nye kunder i butikken. Og ikke syv vilde heste kan i øvrigt få højtuddannedes børn til at vælge andet end gymnasiet. (Opstartskonference for Videnscenter for fastholdelse og frafald)

Men man kan slet ikke arbejde med begrebet den sociale arv, mener en anden…

Den sociale arv skal afskaffes
Begrebet den sociale arv er et populært og integreret begreb, der ikke desto mindre skal afskaffes. Og det kan kun gå for langsomt, hvis det står til sociolog og lektor Morten Ejrnæs. Fordi social arv er upræcist. Det er uklart, hvad der arves, fra hvem, der arves, og hvordan eller hvorfor der arves - hvad er det fx for nogle faktorer, der gør, at børn skulle efterligne deres forældres mønstre? Det er en myte og ikke en hovedtendens, at forældres sociale problemer overføres til børnene. Ifølge sociologen arver 95 % ikke problemet, når vi fx taler om misbrugsforældre. (Konferencen Vejledning mellem tilbud og tvang, 4. maj 2009)

Mønsterbrud på dagordenen
I første omgang var det egentlig meningen, at temaet i dette nummer af VejlederForum skulle være den sociale arv. Men for at have de konstruktive briller på og fokusere på det og dem, der lykkes, blev temaet ændret til mønsterbrud. Ideen er at lave et nummer, der prøver at udforske, hvad der skaber mønsterbrydere, og hvad der giver dem gode vilkår.

Men læser man Morten Ejrnæs’ tese, er spørgsmålet, om temaet mønsterbrud er fuldstændig misforstået. For hvis man ikke kan tale om social arv, kan man vel heller ikke tale om mønsterbrud, for så er der vel ingen mønstre at bryde? Det spørgsmål får han selv lov at besvare i en af magasinets artikler.

Mens vi venter, vover vi dog at indkredse nogle af de problemstillinger, der dukker op, når vi bevæger os ind på mønsterbrydere og brud på mønstre.

Vejledning til mønsterbrud – eller mangel på samme
Wikipedia giver en brugbar definition på en mønsterbryder: ”En mønsterbryder er en person, som bryder ud af den sociale arv på en positiv måde, dvs. at personen får bedre uddannelse og beskæftigelse end sine forældre eller socialt vælger at stoppe et gennemgående træk i familien ved personligt at kæmpe for at nå længere end familiens hidtidige barriere.”

Og lige nøjagtig de personer vil samfundet gerne have flere af. For at nå målet nævnes vejledning ikke overraskende (vejledningens mange opgaver taget i betragtning) som et af midlerne. Og målrettet vejledning, praktik på studiejoblignende vilkår og en mere praksisnær tilgang til undervisning er netop nogle af svarene, der kan skabe bedre rammer for mønsterbryderne i uddannelsessystemet. Det fremgår i hvert fald af en nylig offentliggjort rapport Mønsterbrydere på uddannelsesområdet – bedre match mellem potentiale og uddannelse. Rapporten er udgivet af en tænketank under Forum for Business Education (FBE).

Ifølge rapporten får de unge, som bryder mønsteret og tager en uddannelse, der er højere end deres forældre, ofte en række særlige kvalifikationer med sig. Fordi mønsterbryderne skal arbejde hårdere end deres medstuderende og gang på gang finde modet til at bryde usynlige grænser. Det giver mønsterbryderne et stort personligt drive, som kan bruges på arbejdsmarkedet.

Uddannelsesvejlederne har ifølge rapporten ikke haft den store betydning hos mønsterbryderne. Det er et andet resultat af rapporten. Til gengæld peger mange mønsterbrydere på, at uddannelsesvejledningen kunne gøre en forskel. Rapporten forventer, at UU-centrene i de kommende år vil følge regeringens mål om at differentiere vejledningen endnu mere og fokusere på risikogrupper, herunder unge fra ikke-uddannelsesvante familier. Formålet er at medvirke til at øge andelen af mønsterbrydere.

Når gymnasiet er en fremmed verden
Men eleverne får ikke mulighed for at bringe deres erfaringer med sig og bidrage med deres perspektiv videre i uddannelsessystemet og samfundet, hvis de ikke gennemfører. Og der er desværre påfaldende meget, som elever fra gymnasiefremmede miljøer har svært ved at se meningen med, og derfor falder de fra. Det siger bl.a. Susanne Murning fra Center For Ungdomsforskning i forbindelse med forskningsprojektet Fra gymnasiefremmed til student – større fagligt udbytte for elever fra gymnasiefremmede miljøer, der netop er udkommet som bogen "Når gymnasiet er en fremmed verden".

Eleverne har bl.a. svært ved at se meningen med de kriterier, skolen og lærerne lægger til grund for bedømmelse af elevernes præstationer: Mange af de interviewede elever har simpelthen svært ved at forstå, hvad der er rigtigt og forkert og hvorfor.

Magasinets dagsorden er denne gang at diskutere, hvordan vejledningsindsatsen kan gribes an, for at flere bryder mønstre, og at samme mønsterbrydere, hvordan de end defineres, bliver ved med at lykkes. Hvordan kan vejledningen bidrage til at lette vejen, så flere får rygvind og færre modvind?

Følg med, når bl.a. den kontroversielle forsker, den garvede politiker og mønsterbryder, økonomen, forfatteren, kommentatoren og journalisten giver deres bud i den kommende tid:

• Mønsterbrydere – eller brud med mønstrene?
  Lars Olsen, journalist, kommentator og foredragsholder
  Hvordan kan unge fra ikke-boglige hjem nå længere i uddannelsessystemet, og hvad er det for nogle mekanismer, der gør, om man bliver mønsterbryder eller ej? Hvordan kan vejledningen arbejde med ”gode rollemodeller”.
   
• Mønsterbryderbegrebets falske præmis
  Morten Ejrnæs, sociolog og forsker, Aalborg Universitet
  Hvis man ikke kan tale om social arv, kan man vel heller ikke tale om mønsterbrud, for så er der vel ingen mønstre at bryde – eller?
  Traditionel forskning vedrørende social arv har fokus på overhyppigheder af problemer. Overhyppigheden fremstilles og tolkes som bevis på social arv og har negative konsekvenser som en urealistisk risikoopfattelse, stigmatisering af potentielle tabere og ikke mindst en fejlagtig prioritering af forebyggende indsatser. Hvad skal vejledningen stille op med den viden?
   
• Fra lighed gennem uddannelse til lighed i forudsætningerne for uddannelse
  Niels Ploug, økonom, SFI
  Hvordan klarer personer med forskellig social baggrund sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, og hvordan skal folkeskolen og vejlederne håndtere børns sociale og kulturelle forskelle? Hvilke sociale forskelle er der blandt unge, der ikke går i gang med en videregående uddannelse efter folkeskolen? Hvad kan der gøres for at komme tættere på målet om lige muligheder.
    
• Gymnasiet - en helt anden verden
  Susanne Murning, ph.d.-studerende, Center for Ungdomsforskning
  De uddannelsesfremmede elever klarer sig dårligere i de gymnasiale uddannelser. Det at gå i gymnasiet er ”lidelsesfulde” år for disse elever; det er hårdt og stressende. Meget kan gøres, fx kan man styrke elevernes mulighed for at forstå, hvad der foregår, styrke lærernes muligheder for at forstå, hvad der foregår og styrke et frugtbart læringsmiljø. Men hvad bliver vejledernes opgave?
   
• Mønsterbrud sker når nogen tror på en
  Jytte Andersen, Socialdemokratisk Folketingsmedlem og forhenværende ligestillings, by- og bolig og arbejdsminister, Formand for RUE, Rådet for Uddannelse og Erhverv fra 2001 og for Voksenuddannelsesrådet fra 2001.
  Hvorfor bliver man mønsterbryder? Hvad kendetegner en mønsterbryder? Jytte Andersen svarer med udgangspunkt i eget liv. Og anbefalinger til vejlederne gives.
     
• Den sociale baggrunds betydning
  Torben Pilegaard Jensen, forskningsleder AKF
  Hvad er den sociale baggrunds betydning for de resultater, eleverne forlader grundskolen med, for hvem der gennemfører en ungdomsuddannelse, og for hvem der deltager i voksen- og efteruddannelse? Hvem er mønsterbryderne?

Den sociale arv lever
Tror vi, at vi har brudt med den sociale arv, tager vi fejl. Forældrenes baggrund er stadig afgørende! Det mener Lars Olsen, journalist, foredragsholder og manden bag bøgerne "Den sociale smeltedigel" og "Den nye ulighed".

Men hvordan kan unge fra ikke-boglige hjem nå længere i uddannelsessystemet, og hvad er det for nogle mekanismer, der gør, om man bliver mønsterbryder eller ej? Ifølge Lars Olsen er kulturen i familierne af stor betydning, fx hvor ofte den unge indtager måltider med sin familie, om der diskuteres tv, samfund og politik, om familien tager på museumsbesøg, og om det er et hjem med bøger. Desuden betyder lokalmiljøet og gode rollemodeller noget. Går specialarbejderens Sofie fx i skole med arkitektens Amalie, og de bliver veninder, vælger specialarbejderens Sofie sandsynligvis gymnasiet ligesom Amalie. Men når Sofie vælger gymnasiet, skal gymnasierne kunne rumme nye kunder i butikken. Og ikke syv vilde heste kan i øvrigt få højtuddannedes børn til at vælge andet end gymnasiet. (Opstartskonference for Videnscenter for fastholdelse og frafald)

Men man kan slet ikke arbejde med begrebet den sociale arv, mener en anden…

Den sociale arv skal afskaffes
Begrebet den sociale arv er et populært og integreret begreb, der ikke desto mindre skal afskaffes. Og det kan kun gå for langsomt, hvis det står til sociolog og lektor Morten Ejrnæs. Fordi social arv er upræcist. Det er uklart, hvad der arves, fra hvem, der arves, og hvordan eller hvorfor der arves - hvad er det fx for nogle faktorer, der gør, at børn skulle efterligne deres forældres mønstre? Det er en myte og ikke en hovedtendens, at forældres sociale problemer overføres til børnene. Ifølge sociologen arver 95 % ikke problemet, når vi fx taler om misbrugsforældre. (Konferencen Vejledning mellem tilbud og tvang, 4. maj 2009)

Mønsterbrud på dagordenen
I første omgang var det egentlig meningen, at temaet i dette nummer af VejlederForum skulle være den sociale arv. Men for at have de konstruktive briller på og fokusere på det og dem, der lykkes, blev temaet ændret til mønsterbrud. Ideen er at lave et nummer, der prøver at udforske, hvad der skaber mønsterbrydere, og hvad der giver dem gode vilkår.

Men læser man Morten Ejrnæs’ tese, er spørgsmålet, om temaet mønsterbrud er fuldstændig misforstået. For hvis man ikke kan tale om social arv, kan man vel heller ikke tale om mønsterbrud, for så er der vel ingen mønstre at bryde? Det spørgsmål får han selv lov at besvare i en af magasinets artikler.

Mens vi venter, vover vi dog at indkredse nogle af de problemstillinger, der dukker op, når vi bevæger os ind på mønsterbrydere og brud på mønstre.

Vejledning til mønsterbrud – eller mangel på samme
Wikipedia giver en brugbar definition på en mønsterbryder: ”En mønsterbryder er en person, som bryder ud af den sociale arv på en positiv måde, dvs. at personen får bedre uddannelse og beskæftigelse end sine forældre eller socialt vælger at stoppe et gennemgående træk i familien ved personligt at kæmpe for at nå længere end familiens hidtidige barriere.”

Og lige nøjagtig de personer vil samfundet gerne have flere af. For at nå målet nævnes vejledning ikke overraskende (vejledningens mange opgaver taget i betragtning) som et af midlerne. Og målrettet vejledning, praktik på studiejoblignende vilkår og en mere praksisnær tilgang til undervisning er netop nogle af svarene, der kan skabe bedre rammer for mønsterbryderne i uddannelsessystemet. Det fremgår i hvert fald af en nylig offentliggjort rapport Mønsterbrydere på uddannelsesområdet – bedre match mellem potentiale og uddannelse. Rapporten er udgivet af en tænketank under Forum for Business Education (FBE).

Ifølge rapporten får de unge, som bryder mønsteret og tager en uddannelse, der er højere end deres forældre, ofte en række særlige kvalifikationer med sig. Fordi mønsterbryderne skal arbejde hårdere end deres medstuderende og gang på gang finde modet til at bryde usynlige grænser. Det giver mønsterbryderne et stort personligt drive, som kan bruges på arbejdsmarkedet.

Uddannelsesvejlederne har ifølge rapporten ikke haft den store betydning hos mønsterbryderne. Det er et andet resultat af rapporten. Til gengæld peger mange mønsterbrydere på, at uddannelsesvejledningen kunne gøre en forskel. Rapporten forventer, at UU-centrene i de kommende år vil følge regeringens mål om at differentiere vejledningen endnu mere og fokusere på risikogrupper, herunder unge fra ikke-uddannelsesvante familier. Formålet er at medvirke til at øge andelen af mønsterbrydere.

Når gymnasiet er en fremmed verden
Men eleverne får ikke mulighed for at bringe deres erfaringer med sig og bidrage med deres perspektiv videre i uddannelsessystemet og samfundet, hvis de ikke gennemfører. Og der er desværre påfaldende meget, som elever fra gymnasiefremmede miljøer har svært ved at se meningen med, og derfor falder de fra. Det siger bl.a. Susanne Murning fra Center For Ungdomsforskning i forbindelse med forskningsprojektet Fra gymnasiefremmed til student – større fagligt udbytte for elever fra gymnasiefremmede miljøer, der netop er udkommet som bogen "Når gymnasiet er en fremmed verden".

Eleverne har bl.a. svært ved at se meningen med de kriterier, skolen og lærerne lægger til grund for bedømmelse af elevernes præstationer: Mange af de interviewede elever har simpelthen svært ved at forstå, hvad der er rigtigt og forkert og hvorfor.

Magasinets dagsorden er denne gang at diskutere, hvordan vejledningsindsatsen kan gribes an, for at flere bryder mønstre, og at samme mønsterbrydere, hvordan de end defineres, bliver ved med at lykkes. Hvordan kan vejledningen bidrage til at lette vejen, så flere får rygvind og færre modvind?

Følg med, når bl.a. den kontroversielle forsker, den garvede politiker og mønsterbryder, økonomen, forfatteren, kommentatoren og journalisten giver deres bud i den kommende tid:

• Mønsterbrydere – eller brud med mønstrene?
  Lars Olsen, journalist, kommentator og foredragsholder
  Hvordan kan unge fra ikke-boglige hjem nå længere i uddannelsessystemet, og hvad er det for nogle mekanismer, der gør, om man bliver mønsterbryder eller ej? Hvordan kan vejledningen arbejde med ”gode rollemodeller”.
   
• Mønsterbryderbegrebets falske præmis
  Morten Ejrnæs, sociolog og forsker, Aalborg Universitet
  Hvis man ikke kan tale om social arv, kan man vel heller ikke tale om mønsterbrud, for så er der vel ingen mønstre at bryde – eller?
  Traditionel forskning vedrørende social arv har fokus på overhyppigheder af problemer. Overhyppigheden fremstilles og tolkes som bevis på social arv og har negative konsekvenser som en urealistisk risikoopfattelse, stigmatisering af potentielle tabere og ikke mindst en fejlagtig prioritering af forebyggende indsatser. Hvad skal vejledningen stille op med den viden?
   
• Fra lighed gennem uddannelse til lighed i forudsætningerne for uddannelse
  Niels Ploug, økonom, SFI
  Hvordan klarer personer med forskellig social baggrund sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, og hvordan skal folkeskolen og vejlederne håndtere børns sociale og kulturelle forskelle? Hvilke sociale forskelle er der blandt unge, der ikke går i gang med en videregående uddannelse efter folkeskolen? Hvad kan der gøres for at komme tættere på målet om lige muligheder.
    
• Gymnasiet - en helt anden verden
  Susanne Murning, ph.d.-studerende, Center for Ungdomsforskning
  De uddannelsesfremmede elever klarer sig dårligere i de gymnasiale uddannelser. Det at gå i gymnasiet er ”lidelsesfulde” år for disse elever; det er hårdt og stressende. Meget kan gøres, fx kan man styrke elevernes mulighed for at forstå, hvad der foregår, styrke lærernes muligheder for at forstå, hvad der foregår og styrke et frugtbart læringsmiljø. Men hvad bliver vejledernes opgave?
   
• Mønsterbrud sker når nogen tror på en
  Jytte Andersen, Socialdemokratisk Folketingsmedlem og forhenværende ligestillings, by- og bolig og arbejdsminister, Formand for RUE, Rådet for Uddannelse og Erhverv fra 2001 og for Voksenuddannelsesrådet fra 2001.
  Hvorfor bliver man mønsterbryder? Hvad kendetegner en mønsterbryder? Jytte Andersen svarer med udgangspunkt i eget liv. Og anbefalinger til vejlederne gives.
     
• Den sociale baggrunds betydning
  Torben Pilegaard Jensen, forskningsleder AKF
  Hvad er den sociale baggrunds betydning for de resultater, eleverne forlader grundskolen med, for hvem der gennemfører en ungdomsuddannelse, og for hvem der deltager i voksen- og efteruddannelse? Hvem er mønsterbryderne?