Man låner et hjørne i en virksomhed og placerer et bord og to stole på hver side af bordet. På den ene stol sidder uddannelseskonsulent Anni Svinth fra 3F i Holstebro, og på den anden stol sætter en ansat fra virksomheden sig. De to personer indleder en samtale, og vupti er vejledningen begyndt.

Så præcist kan Anni Svinth udmale scenariet for noget af den vejledning, hun udfører i de virksomheder med 3F-ansatte i 3F Holstebro og 3F Midtjylland, som er hendes ansvarsområde. Hun kalder det mobile vejledningshjørner. Mobile, fordi det foregår på de virksomheder, hvor der er behov for vejledning, og hvor 3F i samarbejde med virksomheden har lavet aftale om de specifikke behov, som netop den virksomhed har.

Forud for den individuelle vejledning har der ofte været et fællesmøde med overordnet information om muligheder og økonomi. ”Fællesvejledning virker til at motivere og gøre folk nysgerrige på nye muligheder, men når vi fx skal bearbejde barrierer hos vores medlemmer, er det vigtigt at være alene med vejleder,” siger Anni Svinth. Vi lejede et hjørne Det var Anni Svinth, som for mere end 10 år siden, dengang KAD endnu var et selvstændigt forbund, var med til at udvikle vejledningshjørner.

”Vi lavede en aftale med fem virksomheder, både private og offentlige, hvor vi ”lejede” os ind i et hjørne og tilbød fast vejledning en gang om ugen. Baggrunden var selvfølgelig at oplyse vores medlemmer med kort uddannelse om muligheder for efteruddannelse, finansiering med SVU-ordningen etc.,, og det helt centrale var at være til stede ude på arbejdspladsen, hvor vores medlemmer var,” fortæller Anni Svinth.
Som indledning til vejledning holdt man et fælles informationsmøde, hvor der blev skitseret forskellige muligheder, og derefter kunne den enkelte så skrive sig på en liste og få en ”tandlægetid” til en individuel snak. Forsøget kørte et år. Herefter blev ordningen mere permanent men udvidet til at være mobil og ikke foregå på bestemte virksomheder. Som regel er det 3F, der er den opsøgende part eller en virksomhed med behov for uddannelse, men det er tillidsrepræsentanten ude på virksomheden, som er den helt centrale part i samarbejdet.

”Nøglepersonen er tillidsrepræsentanten, for det er i høj grad dem, der er med til at motivere kollegerne til uddannelse. Det vigtige var og er, at der mellem virksomheden og 3F er en fuldstændig klar aftale om, hvad der er behov for, og hvad der skal leveres. Med andre ord: efter behov eller målrettet men på arbejdspladsen. Mange arbejdsgivere får ved det indledende møde også ny information om lederuddannelse af medarbejdere, fx muligheder og omfang af mellemlederuddannelse af ufaglærte og diplomuddannelse til højtuddannede medarbejdere. Ideen med vejledningshjørner fungerer især for uudannede, men næsten alle uanset uddannelse kan få udbytte af det.”

Fælles og individuel hænger sammen
I dag foregår vejledningshjørnerne fortsat med et indledende fælles informationsmøde. Mødet kan foregå hele døgnet, også om aftenen eller om natten, for det er vigtigt, at det foregår i arbejdstiden. Virksomheden spiller en væsentlig rolle i at informere om mødet, så medarbejderne forstår, at det er vigtigt. Anni Svinth nævner som eksempel en virksomhed, som på grund af finanskrisen havde lavet fordelingsordning. Det fælles informationsmøde blev kun lanceret på intranettet, så da hun mødte frem søndag nat, var kun én mødt frem. Hun gik så en runde på virksomheden og fik samlet flere interesserede medarbejdere sammen, men som ikke lige havde hæftet sig så meget ved tidspunktet - skærmen med intranet hang ligesom bare i baggrunden og var en fast del af inventaret.

”Nogen bliver tændt med det samme og styrer selv forløbet, men rigtig mange skal lige diskutere med kollegerne i kantinen først, før de er klar til personlig vejledning. Men det fungerer optimalt, når det alt sammen foregår i et fællesskab på arbejdspladsen,” siger Anni Svinth.

På informationsmødet får medarbejderne at vide, hvordan de kan bruge 3F. I forbindelse med fyringer bl.a. helt basale oplysninger om, at hvis man har været ansat tre år, har man ret til to ugers uddannelse, inden man holder. Er virksomheden gået godt med i samarbejdet, møder typisk 80 % op og får en aftale om en individuel samtale. Nogle kommer også to og to. Fx har Anni Svinth været på en større industrivirksomhed i Herning, som var mærket af nedgang i produktionen.

”Ud af de 80 fremmødte på fællesmødet, var der over 50, der fandt ud af, at de ville uddanne sig, da jeg først havde fortalt, at med bare ni måneders ansættelse har man ret til 14 dages uddannelse og 85 % i løn.”

På en anden mellemstor virksomhed havde tillidsrepræsentanten overtalt ledelsen til at ansætte to medarbejdere som voksenlærlinge pr. år. Efter infomøder om det samt om efteruddannelse i øvrigt, viste det sig, at 70 % af medarbejderne var interesserede - ledelsen havde regnet med 3-4 stykker. Anni Svinth lavede så i samarbejde med forskellige skoler en oversigt over relevante uddannelser, så samlet set kom der et positivt fokus på noget mere langsigtet.

Et ringbind blev til tre
Virksomhederne er ikke alle lige interesseret. I opgangstider med travlhed og fuld beskæftigelse sætter mange virksomheder ikke gerne tid af til, at medarbejderne dygtiggør sig. Men det billede har vendt sig i lyset af recession og afskedigelser, så Anni Svinths ene ringbind med samarbejdende virksomheder nu er blevet til tre. Tidligere var mange virksomheder også bekymrede for, at deres medarbejdere ville finde andre græsgange, hvis de fik uddannelse, men det argument er ikke så gældende mere.

”Jeg har tit oplevet, at et medlem kom ned efter en mussamtale og lige skulle høre om muligheder,” siger Anni Svinth. Er spørgelysten og motivationen stor på fællesmødet, er der gode chancer for, at medarbejderne også opsøger Anni Svinth til en personlig samtale. Og her kommer der ofte mange personlige aspekter på bordet undervejs i samtalen.

”Problemer med at læse og stave kan under ingen omstændigheder diskuteres sammen med andre. Personlige og psykiske problemer kan kun behandles i enrum og i fortrolighed, ”siger Anni Svinth, som også i den personlige vejledning oplever store voksne mænd, der græder, fordi der bliver plads til det. Til gengæld kan man som kolleger godt bruge hinanden og få fælles vejledning, hvis man har planer om at gå på VUC sammen, eller hvis der er flere, der har behov for at få reglerne for SVU-ordningen forklaret yderligere.

Specielt denne tid med massefyringer og fordelingsordninger giver ekstra meget efterspørgsel efter 3F, hvis medlemmer ofte har brug for at kvalificere sig med mere uddannelse i kapløbet om jobs. Kan man få folk på kurser i nedgangstider i stedet for at afskedige dem, er det godt. Igen er det helt centralt for Anni Svinth, at hun er ude på virksomheden, hvor medlemmernes virkelige verden er, og at det foregår i arbejdstiden.

”Det fungerer ikke efter fyraften, for medarbejderne skal føle opbakningen fra virksomheden, ”siger Anni Svinth.
Samtidig understreger hun, at det er vigtigt at være neutral og bredt funderet. Som uddannelseskonsulent i en fagpolitisk organisation kan den neutrale vejledning måske være lidt farvet, men helt afgørende for god vejledning er, at man ikke er i lommen på en bestemt uddannelsesinstitution:

”Når jeg vejleder, er jeg komplet ligeglad med, om den pågældende uddannelse ligger i Holstebro eller Esbjerg. Det afgørende for vejledning er, at vejlederen kan oplyse om rettigheder og muligheder for uddannelse, og hvor medarbejderen kan få de kvalifikationer, som hun efterspørger.”

Selv om VUC er tæt på at være det mest neutrale, hun kender, kunne hun godt forestille sig, at der fandtes et UU for voksne, som kunne give uvildig vejledning, fx i tilknytning til jobcentrene.

Vejledning er ikke fancy og kompliceret
Set udefra kunne man måske mene, at især kortuddannede eller ufaglærte kunne have ekstra svært ved at orientere sig inden for uddannelsesverden. Sådan ser Anni Svinth det ikke nødvendigvis, for hun støder i forbindelse med sit arbejde også på højtuddannede, hvor kompetenceafklaring og uddannelsesmuligheder ikke ”kører i som i smør,” men lavt uddannede har et helt særligt behov – ofte i forbindelse med afskedigelser:

”Det sker i bedste mening, men det bliver så uoverskueligt, når forskellige skoler eller jobcenteret rykker ud og bombarderer med en hel masse informationer på store fællesmøder. I forvejen er man ramt både psykisk og på økonomiske spekulationer, og så bliver det en jungle at finde rundt i. Så er det den individuelle vejledning, der virker, ” fastslår Anni Svinth.

Hun oplever ofte medlemmer, der har været en tur rundt i systemet hos jobcentre og anden aktør, og som undervejs har mistet overblikket og retningssansen. Ganske vist har de fået en masse faktuelle oplysninger, men hvordan de skal bruge de oplysninger står uklart. ”God vejledning er, at man får noget ud af det, men efterhånden fylder kravene fra lovgivningen så meget, så de ansvarlige kommer til at bruge tiden på at opfylde loven frem for at komme kvalitet i vejledningen, ” slutter Anni Svinth.