Langt hjemmefra
De unge grønlændere rejser fra familien, vennerne, deres bekendte, fra naturen, maden, fritidsaktiviteterne, fra den vante og forudsigelige dagligdag. Der er mange omstillingsproblemer for studerende fra Grønland – man kan måske ligefrem sige, at de rejser fra deres identitet. Helt på egen hånd skal de sætte sig ind i en anderledes kultur – og i særdeleshed en ny subkultur: fra det trygge gymnasiemiljø i Grønland til et mere indforstået studiemiljø på universitetet.
Ved studiestart i Danmark føler de nye, grønlandske studerende sig privilegerede, stolte og dygtige, men desværre oplever mange, at deres positive selvbillede krakelerer, når de erfarer, at de på mange områder ikke kan hamle op med de danske studerendes faglige og sociale færdigheder. Der er mange ting, de skal sætte sig ind i, før de får noget, man kan betegne som en normal dagligdag. De skal lære en ny by at kende, de skal til at lære mennesker at kende, som ikke har nogen forstand på deres baggrunde.
De skal forklare sig utroligt meget. Igen og igen skal de fortælle om de forhold, de kommer fra, og de oplever ofte, at de skal forsvare Grønland mod danskernes fordomme eller uvidenhed. De skal til at sætte sig ind i sociale, politiske, administrationsmæssige, kulturelle forhold m.m. for at kunne være med i danskernes sociale samvær. Og mens de skal sætte sig ind i alt dette, skal de også være studerende på lige fod med deres danske medstuderende.
| Der er store forskelle på dansk og grønlandsk kultur. Et eksempel: mange grønlandske studerende får at vide, at de deltager for lidt og siger for lidt i timerne og i diskussionerne. De oplever selv, at det aldrig bliver deres tur til at sige noget. Som mange af vore studerende siger: "De diskuterer på en anden måde i Danmark" og "Man skal bruge albuerne i Danmark". |
Nogle er ensomme og har hjemve efter kæreste og/eller familie. Studiet kan være anderledes end forventet, og det kan også være fagligt svært. Mange kommer bagud i starten på grund af omstillingsvanskeligheder, og det kan være svært at indhente. Vi oplever, at der som regel er en del afbrydere lige før jul (omstillingsproblemer) - det andet typiske afbrudstidspunkt et lige før eller lige efter eksamen efter 1. år (faglige problemer).
| En afbryder sagde sidste år, at hvis han alt i alt skulle sammenfatte, hvad der var det sværeste ved at læse i Danmark, så var det, at han følte sig som et lille bitte, ubetydeligt atom i et kæmpestort univers. I Grønland var han vant til at have status i og med, at han var sig selv, og at alle kendte alle. Det blev bemærket, når han viste sig, og alle hilste. Til en forelæsning på Aarhus Universitet var der ikke én, der bemærkede, om han var der eller ej, og alle syntes at være ligeglade. |
Hjemve er nok den afbrudsbegrundelse, vi hører oftest, men begrebet "hjemve" dækker tit over alle de problemer, der er i forbindelse med uddannelsesstart i Danmark, og som den studerende føler, at vedkommende ikke ville have haft, hvis vedkommende var blevet i Grønland.
Mangel på højtuddannede
Der starter hvert år ca. 200 nye, grønlandske studerende på videregående uddannelse i Danmark. De kommer til Danmark for at tage en uddannelse, som ikke findes i Grønland. Der er i Grønland et meget stort behov for grønlandsktalende arbejdskraft med en videregående uddannelse. Grønlands Hjemmestyre vurderer, at arbejdsgivernes efterspørgsel efter akademikere inden for alle områder er 2-3 gange større end udbuddet. Der mangler læger, psykologer, tandlæger, jurister, økonomer osv. osv.
Særligt vejledersystem for grønlandske studerende i Danmark
Derfor bruger det grønlandske samfund mange penge på uddannelse. Grønlands Hjemmestyre har deres egen uddannelsesstøtteordning til de grønlandske studerende, og det investerer blandt andet i et vejledersystem i Danmark. Der er således en uddannelsesvejledning i hvert af de fire Grønlandske Huse i Danmark (i Aalborg, Århus, Odense og København). Derudover har Hjemmestyrets uddannelsesdirektorat et kontor i København.
I Det Grønlandske Hus i Århus er der p.t. ansat tre uddannelsesvejledere på fuld tid. Der er i Århus ca. 120 studerende med uddannelsesstøtte fra Grønlands Hjemmestyre, som er i gang med videregående uddannelse. De studerer primært på Aarhus Universitet, Arkitektskolen og Handelshøjskolen. Hertil kommer 15 højskoleelever, 60 efterskoleelever samt 20 erhvervsuddannelseselever, der er på skoleophold i Danmark, men har praktik i Grønland.
Vejledningens mål og strategier
Vores mål er: under hensyn til både personlige og uddannelsesmæssige omstændigheder at få flest mulige studerende til at gennemføre deres uddannelser på bedst mulige vis – alternativt at få studerende, der ikke gennemfører, videre i eller ud af uddannelsessystemet på bedst mulige vis.
Vore strategier er i meget overordnet form:
- at arbejde for en tidsmæssig opprioritering af det egentlige vejledningsarbejde frem for administrative opgaver
- at arbejde for en optimering af vejledningen i Grønland
- at arbejde for en optimering af de studerendes studiemæssige forudsætninger
- at arbejde for en optimering af de studerendes personlige forudsætninger
- at arbejde for en optimering af de studerendes betingelser i Århus, både boligmæssigt, studiemæssigt, socialt og økonomisk
- at fastholde gode og professionelle vejledere både i forhold til valgvejledning, indslusningsvejledning, gennemførelsesvejledning og udslusningsvejledning.
Vejledningsaktiviteter
Vi står til enhver tid til rådighed for individuel faglig og personlig vejledning. Vi yder helhedsorienteret vejledning – vores vejledning drejer sig ikke kun om studiemæssige problemer, men også om personlige problemer som omsorgssvigt, vold, druk, sorg, savn m.v. Vi laver først og fremmest gennemførelsesvejledning og arbejder i særlig grad med studiestartsproblematikker, uddannelsesbarrierer og frafaldproblematikker.
Vi laver et særligt introduktionskursus for nye, grønlandske studerende i samarbejde med Studiecenteret på Aarhus Universitet og ældre, grønlandske tutorer. Det handler om praktiske ting med hensyn til bolig, økonomi osv. Studievejlederne fra de forskellige fag kommer og fortæller om det første års studier og viser rundt på de enkelte skoler og institutter. Og endelig er der en gennemgang af akademiske krav og studiestartsproblematikker.
I løbet af det første år arrangerer vi endvidere studieteknikkursus, eksamenstræningskursus og som noget nyt: et kursus i akademisk dansk. Langt de fleste af vores grønlandske studerende er gode til at tale dansk. Men nogle oplever vanskeligheder i forhold til de skriftlige færdigheder – og især når der for første gang skal afleveres større, skriftlige opgaver på universitetet.
Vi har mulighed for at betale for supplerende undervisning i fag, der volder særlige problemer.
Og vi har også mulighed for at betale lægehenvist psykologhjælp. Igen har de grønlandske unge en anden baggrund.
| Et eksempel: desværre er det sådan, at sandsynligheden for, at børn og unge i Grønland bliver vidne til eller selv bliver udsat for vold eller sædelighedsforbrydelser, er markant højere end hos børn og unge i Danmark. Glemte barndomstraumer kan dukke op til overfladen og volde problemer i forbindelse med omstillingen fra Grønland til Danmark. |
De unge er i bogstavelig forstand langt hjemmefra. Mor står ikke klar i weekenden med måltider, gratis tøjvask og lidt ekstra forkælelser. Det koster nu kun ca. 4 kr. i minuttet at ringe til Grønland, og på den måde holdes kontakten. Men det er svært for forældrene i Grønland at følge med i og forstå deres børns hverdag og studier. Det uddannelsesmæssige efterslæb i Grønland spiller også ind her: hvordan skal en grønlandsktalende far uden uddannelse kunne forstå, hvad det betyder at bo i Danmark og tage en højere uddannelse?
| Hovederhvervet i Grønland er fiskeri. Kun 42% af arbejdsstyrken har en erhvervsuddannelse, så de unge skal bryde den (negative) sociale arv. Der lægges også et ganske stort forventningspres på den unge: "Your country needs you". |
Vejledning kontra rådgivning
På grundkurset for studievejledere ved de videregående uddannelser blev det indskærpet, at det er en vejleders opgave at vejlede på et neutralt grundlag, og at man som vejleder ikke bør rådgive. Rådgivning burde den vejledningssøgende hente hos familie eller venner.
Men familien er ikke inden for umiddelbar rækkevidde, og vi kommer i vejledningssituationer nemt i den position, at vi bliver bedt om at give et godt råd. Vort store kendskab og gode kontakt til den enkelte studerende gør, at vi i en vis forstand træder i familiens sted. Principielt går vi dog ind for devisen: det er den vejledningssøgende, der har problemet, der skal erkende problemet, og der skal løse problemet – vejlederen er blot en katalysator i processen.
I virkeligheden sker der måske i løbet af kort tid en bevægelse fra rådgivning til vejledning. Det er kun ca. en femtedel af en ungdomsårgang i Grønland, der tager en gymnasial uddannelse, og dette antal er utilstrækkeligt, også på længere sigt, til at dække Grønlands behov for arbejdskraft med en mellemlang eller lang videregående uddannelse.
Mange grønlandske børn og unge har svært ved at klare de krav, skolen stiller til dem. Det betyder, at de, der klarer sig godt i skolen og i gymnasiet, måske bliver lidt forkælede, at de bliver "nurset" for meget. Det ligger i den grønlandske opdragelse, at de unge ikke lærer at forholde sig til problemer og konflikter. Det har nok i de meget små samfund i byer og bygder med dårlige samfærdselsforhold været nødvendigt at kunne skubbe problemer og konflikter ind under trædeskindene.
Resultatet er ofte, at de unge dropper de områder, hvor de møder modstand. Det betyder også, at de vejledningssøgende ofte kommer til os med en forventning om, at vi skal overtage deres problemer og løse dem for dem. Vi skal lære de vejledningssøgende at se vejledningsprocessen som en læreproces med fire mål for den vejledningssøgende:
- at lære at tage beslutninger
- at lære at klare omstillinger
- at lære at være opmærksom på muligheder
- at lære sig selv at kende.
Vejledning hjælper både til personlig og faglig udvikling af den enkelte studerende. Vi hjælper med at skabe grundlag for en afklaring af den enkelte studerendes ønsker og evner og støtter dem i en personlig udvikling mod større selvværd og ansvar for egen læring.
Man kunne ønske sig, at de studerende havde lært disse færdigheder i gymnasiet, ligesom man kunne ønske sig, at gymnasiet var mere direkte studieforberedende, fx med hensyn til diskussionsfærdigheder og rutine i skrivning af større opgaver. Men gymnasiet i Grønland skal opfylde mange funktioner, og hvis man der skal rette meget ind mod danske adgangskrav og studiebetingelser, kan man få svært ved at orientere indholdet i undervisningen så meget mod grønlandske forhold, som man ellers kunne ønske.
Vejledning i Grønland
Vejledningssystemet i Grønland har nogle store svagheder. Gymnasieeleverne kan bruge gymnasievejlederne, der som regel har tjek på sagerne, men i princippet skal alle andre kunne hente hjælp og vejledning i den kommunale uddannelsesvejledning.
Også her spiller uddannelsesefterslæbet ind: den kommunale uddannelsesvejledning er som oftest bemandet med en lokalt uddannet kontorassistent, som egentlig har en anden hovedfunktion end uddannelsesvejledning, og som ikke har nogen vejlederuddannelse. En sådan vejleder har ikke nogen viden om videregående uddannelser eller om, hvordan det er at studere i Danmark.
I erkendelse af problemet har Hjemmestyret lavet en vejlederuddannelse i Grønland. De første vejledere har nu gennemført uddannelsen, og hvad sker der så? Meget typisk: de uddannede vejledere bliver headhuntet til andre og bedre lønnede funktioner. Igen: der mangler højtuddannet arbejdskraft inden for alle områder.
Den ideelle vejleder i vores system har en videregående uddannelse, vejledererfaring og er grønlænder. De krav kan faktisk ingen ansøgere til ledige stillinger leve op til. Igen spiller manglen på højtuddannede grønlændere ind. Lige nu er kun én af de tre vejledere i Århus grønlandsktalende.
Af vejlederen kræves der i kulturmødet, at man er i stand til at leve op til idealerne om gensidig respekt, tolerance og accept af kulturelle forskelligheder, og at man kan skabe rammer for en ligeværdig udveksling af livserfaringer. Viden om den grønlandske kultur og kulturelle forskelle gør arbejdet lettere. Man må mobilisere sin kulturelle nysgerrighed, respektere forskellighed og møde de vejledningssøgende med et ønske om at se muligheder frem for begrænsninger.
Med hensyn til de kulturelle problemer, som de grønlandske studerende møder i Danmark, så søger vi først og fremmest at lære dem at tackle disse ved:
- synliggørelse (information)
- almengørelse ("du er ikke alene")
- forskellige løsningsstrategier (eks.: hjemve)
- netværksopbygning.
Vi afholder faggruppemøder, dvs. gruppevejledning, hvor gruppen af studerende på ét fag eller et antal beslægtede fag samles med vejlederen for at drøfte studiefaglige forhold, vanskeligheder og mulige løsningsforslag. De ældre studerende yder en stor hjælp her, der letter de nye studerendes tilpasning og forståelse for studiets forløb og de krav, det stiller til den enkelte.
I forbindelse med faggruppemøderne arrangerer vi foredrag med fremtidige arbejdsgivere eller andre interessante personer. Vi bruger "peer-vejledning" på den måde, at vi sætter ansøgere og nye studerende i forbindelse med ældre studerende (fra samme kultur til samme kultur, fra ung til ung). Samme problemer medfører i nogle tilfælde samme løsninger, men bestemt ikke altid. Vi har efterhånden et helt katalog over forskellige måder at tackle fx hjemve på. Men de studerende kan helt klart bruge hinandens erfaringer – danske studerende ved i hvert fald helt sikkert overhovedet ikke noget om hjemve.
Vi vil gerne være professionelle. Vi evaluerer enkeltstående arrangementer, som fx introkurset, som altid får ros – især tutorernes del: "Det virker bedre, når det er en ung som os selv, der siger det". Ellers får vi en del ros (nok især fordi vi bliver sammenlignet med vejledningen i Grønland, som ikke altid er lige god). Men vi kunne arbejde langt mere med evaluering.
Overskriften: "Danmarkimut" betyder: "Til Danmark". |
| |||||||
Indstillinger for cookie-samtykke