Kort tekst:
Et fysisk handicap, en anden etnisk baggrund end dansk eller en identitetskrise er ingen hindring for at gennemføre en videregående uddannelse. I hvert fald ikke på Aarhus Universitet, hvor landets eneste studiecenter for unge studerende med særlige behov for vejledning ligger. Succeshistorien er, at disse unge gennemfører studiet på samme tid som andre studerende. Bagsiden af succesen er, at der skal arbejdes hårdere på at få et job bagefter.
Person:
Billede: 
Navn:
Willy Aastrup
E-mail:
Titel:
Leder af Studiecentret ved Aarhus Universitet
Arbejdssted:
Fotoreportage:
Lang tekst:
Studiecentret hjælper med at få handicapkompenserende støtte. Støtten vurderes individuelt og kan fx være støtteundervisning, pc med kompenserende teknologisk udstyr, bl.a. tale, sekretærbistand, døvetolk, støttetimer, særlige arbejdsborde og –stole eller bøger og andet undervisningsmateriale indlæst på bånd. Studiecentret har egne læsepædagoger tilknyttet, som hjælper ordblinde. I øvrigt er ordblinde-ordningen udsprunget af et forsøg med seks studerende, der fik et særligt kompenserende undervisningsforløb med instruktører til brug af edb. Forløbet har dannet skole på Aarhus Universitet.
Der er i dag 12 ansatte med fast tilknytning til Studiecentret og en halv snes deltidslærere, som yder faglig støtte til lige så mange studerende. En af de ansatte er en blind vejleder, der instruerer blinde studerende i brugen af de særlige arbejdspladser for blinde, som er en del af Studiecentret. En projektleder, der ligeledes er blind, arbejder med barrierer på arbejdsmarkedet.
”For at kunne give det rigtige udstyr, skal vi have viden om behovet. Vi arbejder i samspil med det sociale system. Fx kan der være behov for personlige hjælpere, for særlige boliger eller for en revalideringsplan. Vi rådgiver over for kommunen og fungerer som den studerendes advokat”, siger Willy Aastrup og tilføjer, at man samtidig har den studiemæssige indsigt, og at man hele tiden holder sig for øje, at de studerende med socialpædagogisk støtte skal have et fagligt niveau på linje med almindelige studerende.
Andre vanskeligheder end handicap
Hvad angår studerende med anden etnisk baggrund end dansk, så har Studiecentret haft succes med en kursusrække i akademisk dansk. Det handler om, hvordan man formulerer sig i en skriftlig opgave, og Willy Aastrup påpeger, at det er noget helt nyt i universitetsverdenen, at man er opmærksom på det pædagogiske forløb af studiet. En del af de studerende med anden etnisk baggrund end dansk er grønlændere, og Studiecentret har et udstrakt samarbejde med Det Grønlandske Hus i Århus. Blandt andet arrangerer man introduktionskurser for grønlandske studerende.
På det kulturelle plan kan der være nogle barrierer, der skal nedbrydes. Willy Aastrup har erfaring for, at mange indvandrerfamilier ønsker et professionsstudium for deres søn eller datter. Fx læge, tandlæge eller advokat. Det er studier, som er nemme at forholde sig til, fordi det er så tydeligt, hvad de fører til. Derimod kan det være sværere at forklare, hvad man kan bruge samfundsfag eller antropologi til. Vejledningsmæssigt kan det derfor være nødvendigt, at familien også inddrages, når fag, der ikke peger på en klar profession, skal forklares.
Den tredje gruppe unge med særlige vejledningsbehov er en meget broget gruppe. Der kan være tale om studerende, som er kørt fast i studierne eller studerende med identitetsproblemer.
”Hvis den studerende har et akut psykisk problem, måske udløst af en begivenhed på privatfronten, så henviser vi til Studenterrådgivningen eller studenterpræsten”, siger Willy Aastrup.
”Hvis det drejer sig om ens identitet som studerende, en værdiafklaring eller en fastlåsthed, hvor den studerende skubber opgaverne foran sig, så er det os, der vejleder. Vi yder også filosofisk vejledning, hvor vi tager udgangspunkt i en værdiafklaring og ser på, hvad den studerende vil, og hvad den studerende skal have fokus på. De fleste problemer i denne gruppe er identitetsproblemer. Overgangen er stor fra gymnasiets tryghed med lektier, der gives for fra gang til gang, og til selvstændig studieplan på universitetet. Men der kan også opstå generelle identitetskriser i unge menneskers liv, som hænger sammen med studielivet. Voksenlivets afklaring sker ofte senere for studerende”, påpeger Willy Aastrup.
Studiecentret kan for alle tre grupper studerende (handicappede, studerende med anden etnisk baggrund og studerende med andre særlige vanskeligheder) hjælpe med såvel teknisk udstyr, særlige hjælpere, rådgivning og dispensation fra studieplan eller eksamen. Dog er Willy Aastrup meget opmærksom på, at der ikke går inflation i dispensationerne. Man skal ikke kunne søge dispensation blot for at opnå højere karakter. Alle studerende, også de med særlige behov, skal leve op til kvalitetskravene på studierne.
At få job bagefter
Willy Aastrup er næstformand i Dansk Selskab for Filosofisk Praksis, er uddannet psykoanalytiker og har en universitetsgrad i idéhistorie fra Aarhus Universitet, hvor han har undervist som ekstern lektor. Han er også civiløkonom og har en fortid inden for ledelse og personalepolitik. Han har stået i spidsen for Studiecentret, siden det blev oprettet i 1997.
Han får gavn af sine erhvervsmæssige erfaringer, bl.a. som virksomhedskonsulent, når han skal rådgive om mulighederne for de studerende på arbejdsmarkedet efter endt studietid. Studiecentret kører for tiden et forprojekt med støtte fra Århus Kommune, hvor man ser på de behov, som arbejdsgiverne efterspørger, så man kan sikre, at de unge med særlige behov for vejledning kan opfylde disse.
Der kan også være tale om, at arbejdspladsen skal indrettes specielt til handicappede, eller der skal måske oprettes et skånejob eller et fleksjob. Et skånejob fungerer i tilknytning til en social pension, mens et fleksjob kører med almindelig løn, som kommunen dækker noget af. Nogle af medarbejderne på Studiecentret er i øvrigt ansat i fleksjob.
Willy Aastrup er kun alt for godt klar over, at der skal arbejdes ekstra hårdt for at få de unge fra Studiecentret i arbejde. Både a-kasse og Arbejdsformidlingen bekræfter ham i, at det er svært, og at der vil gå lang tid med at finde et egnet job til den enkelte. Derfor er Willy Aastrup og hans stab af medarbejdere i færd med at skaffe penge til et treårigt forsøg , der skal give de unge særlige kurser i bl.a. kommunikation, regnskab, organisationsteori og projektarbejde, så de på den måde kan kompensere for deres handicap og være attraktive jobsøgere.
Som vejleder på Studiecentret skal man passe på ikke at tage initiativet fra de unge, understreger Willy Aastrup. Man skal præsentere dem for et udspil, men man må ikke være omklamrende. Visse handicapgrupper er i forvejen mandsopdækkede, og i de tilfælde er det navnlig studiet, der skal fokuseres på.
”For alle unge her i Studiecentret gælder det, at de først og fremmest er studerende, dvs. de skal have evner og talent, og de skal nå resultater. Vi må tydeliggøre for dem, at der forventes noget på studiet. Ambitionen er, at studerende herfra skal bestå samme antal årsværk som andre studerende. Og det gør de rent faktisk!” siger Willy Aastrup.
Han ønsker at tage de studerende alvorligt og fastslår, at de selv skal stå for egen læring.
”Vejen frem er fokus og hårdt arbejde, og det er en fordel, hvis man har en veludviklet sædemuskulatur, som jeg metaforisk kalder det. Kan man ikke sætte sig ned og arbejde med studiet, skal man ikke spilde sin egen eller andres tid. Så skal man finde ud af noget andet”, hævder han.
”Det er sværere for handicappede at få job. Vi er ikke mere blåøjede, end at vi er klar over det. Derfor gælder det om at finde ud af, hvilke kvalifikationer der skal til for at kompensere for handicappet. Måske ekstra faglige kompetencer, måske personlige kompetencer. Måske noget helt tredje. Det skal vi bruge det næste halve år til at finde ud af”, siger Willy Aastrup.
Af journalist Charlotte Bach
Det begyndte med, at Willy Aastrup lærte nogle blinde studerende på Aarhus Universitet at kende. Han blev en slags vejleder for dem i fritiden. De studerende foreslog, at man oprettede en mere permanent vejledningsordning på universitetet, og for syv år siden etableredes Studiecentret, som Willy Aastrup blev ansvarlig for.
Studiecentret hjælper studerende med særlige behov for vejledning. Målgruppen er studerende, der har studiemæssige problemer på grund af fysisk eller psykisk handicap, studerende, der har anden sproglig eller kulturel baggrund end dansk og studerende, der har andre studiemæssige vanskeligheder. Vejledningen spænder fra ansøgning om optagelse over gennemførelse af studiet og til overgangen til arbejdsmarkedet.
| Knap 300 studerende rådgives af Studiecentret. Af dem udgør studerende med funktionsnedsættelse (handicap) den største gruppe. Det kan være blinde og svagsynede, døve og hørehæmmede, bevægelseshæmmede, ordblinde, studerende med talevanskeligheder og studerende med psykiske handicap. |
Studiecentret hjælper med at få handicapkompenserende støtte. Støtten vurderes individuelt og kan fx være støtteundervisning, pc med kompenserende teknologisk udstyr, bl.a. tale, sekretærbistand, døvetolk, støttetimer, særlige arbejdsborde og –stole eller bøger og andet undervisningsmateriale indlæst på bånd. Studiecentret har egne læsepædagoger tilknyttet, som hjælper ordblinde. I øvrigt er ordblinde-ordningen udsprunget af et forsøg med seks studerende, der fik et særligt kompenserende undervisningsforløb med instruktører til brug af edb. Forløbet har dannet skole på Aarhus Universitet.
Der er i dag 12 ansatte med fast tilknytning til Studiecentret og en halv snes deltidslærere, som yder faglig støtte til lige så mange studerende. En af de ansatte er en blind vejleder, der instruerer blinde studerende i brugen af de særlige arbejdspladser for blinde, som er en del af Studiecentret. En projektleder, der ligeledes er blind, arbejder med barrierer på arbejdsmarkedet.
”For at kunne give det rigtige udstyr, skal vi have viden om behovet. Vi arbejder i samspil med det sociale system. Fx kan der være behov for personlige hjælpere, for særlige boliger eller for en revalideringsplan. Vi rådgiver over for kommunen og fungerer som den studerendes advokat”, siger Willy Aastrup og tilføjer, at man samtidig har den studiemæssige indsigt, og at man hele tiden holder sig for øje, at de studerende med socialpædagogisk støtte skal have et fagligt niveau på linje med almindelige studerende.
Andre vanskeligheder end handicap
Hvad angår studerende med anden etnisk baggrund end dansk, så har Studiecentret haft succes med en kursusrække i akademisk dansk. Det handler om, hvordan man formulerer sig i en skriftlig opgave, og Willy Aastrup påpeger, at det er noget helt nyt i universitetsverdenen, at man er opmærksom på det pædagogiske forløb af studiet. En del af de studerende med anden etnisk baggrund end dansk er grønlændere, og Studiecentret har et udstrakt samarbejde med Det Grønlandske Hus i Århus. Blandt andet arrangerer man introduktionskurser for grønlandske studerende.
På det kulturelle plan kan der være nogle barrierer, der skal nedbrydes. Willy Aastrup har erfaring for, at mange indvandrerfamilier ønsker et professionsstudium for deres søn eller datter. Fx læge, tandlæge eller advokat. Det er studier, som er nemme at forholde sig til, fordi det er så tydeligt, hvad de fører til. Derimod kan det være sværere at forklare, hvad man kan bruge samfundsfag eller antropologi til. Vejledningsmæssigt kan det derfor være nødvendigt, at familien også inddrages, når fag, der ikke peger på en klar profession, skal forklares.
Den tredje gruppe unge med særlige vejledningsbehov er en meget broget gruppe. Der kan være tale om studerende, som er kørt fast i studierne eller studerende med identitetsproblemer.
”Hvis den studerende har et akut psykisk problem, måske udløst af en begivenhed på privatfronten, så henviser vi til Studenterrådgivningen eller studenterpræsten”, siger Willy Aastrup.
”Hvis det drejer sig om ens identitet som studerende, en værdiafklaring eller en fastlåsthed, hvor den studerende skubber opgaverne foran sig, så er det os, der vejleder. Vi yder også filosofisk vejledning, hvor vi tager udgangspunkt i en værdiafklaring og ser på, hvad den studerende vil, og hvad den studerende skal have fokus på. De fleste problemer i denne gruppe er identitetsproblemer. Overgangen er stor fra gymnasiets tryghed med lektier, der gives for fra gang til gang, og til selvstændig studieplan på universitetet. Men der kan også opstå generelle identitetskriser i unge menneskers liv, som hænger sammen med studielivet. Voksenlivets afklaring sker ofte senere for studerende”, påpeger Willy Aastrup.
| Et eksempel på et særligt vejledningsbehov drejede sig om en ung mand, der efter alle solemærker at dømme havde et glimrende forskerpotentiale i sig. Han blev kørt ned på cykel og pådrog sig en alvorlig hjernerystelse. Da han skulle i gang med studierne igen, opdagede han, at han ikke længere ville kunne leve op til de forskningsmæssige krav, der ville blive stillet på et ph.d.-studium, og han måtte opgive en forskerkarriere. Studiecentret kunne vejlede ham angående et almindeligt studieforløb og mulighederne bagefter. |
Studiecentret kan for alle tre grupper studerende (handicappede, studerende med anden etnisk baggrund og studerende med andre særlige vanskeligheder) hjælpe med såvel teknisk udstyr, særlige hjælpere, rådgivning og dispensation fra studieplan eller eksamen. Dog er Willy Aastrup meget opmærksom på, at der ikke går inflation i dispensationerne. Man skal ikke kunne søge dispensation blot for at opnå højere karakter. Alle studerende, også de med særlige behov, skal leve op til kvalitetskravene på studierne.
At få job bagefter
Willy Aastrup er næstformand i Dansk Selskab for Filosofisk Praksis, er uddannet psykoanalytiker og har en universitetsgrad i idéhistorie fra Aarhus Universitet, hvor han har undervist som ekstern lektor. Han er også civiløkonom og har en fortid inden for ledelse og personalepolitik. Han har stået i spidsen for Studiecentret, siden det blev oprettet i 1997.
Han får gavn af sine erhvervsmæssige erfaringer, bl.a. som virksomhedskonsulent, når han skal rådgive om mulighederne for de studerende på arbejdsmarkedet efter endt studietid. Studiecentret kører for tiden et forprojekt med støtte fra Århus Kommune, hvor man ser på de behov, som arbejdsgiverne efterspørger, så man kan sikre, at de unge med særlige behov for vejledning kan opfylde disse.
Der kan også være tale om, at arbejdspladsen skal indrettes specielt til handicappede, eller der skal måske oprettes et skånejob eller et fleksjob. Et skånejob fungerer i tilknytning til en social pension, mens et fleksjob kører med almindelig løn, som kommunen dækker noget af. Nogle af medarbejderne på Studiecentret er i øvrigt ansat i fleksjob.
Willy Aastrup er kun alt for godt klar over, at der skal arbejdes ekstra hårdt for at få de unge fra Studiecentret i arbejde. Både a-kasse og Arbejdsformidlingen bekræfter ham i, at det er svært, og at der vil gå lang tid med at finde et egnet job til den enkelte. Derfor er Willy Aastrup og hans stab af medarbejdere i færd med at skaffe penge til et treårigt forsøg , der skal give de unge særlige kurser i bl.a. kommunikation, regnskab, organisationsteori og projektarbejde, så de på den måde kan kompensere for deres handicap og være attraktive jobsøgere.
Som vejleder på Studiecentret skal man passe på ikke at tage initiativet fra de unge, understreger Willy Aastrup. Man skal præsentere dem for et udspil, men man må ikke være omklamrende. Visse handicapgrupper er i forvejen mandsopdækkede, og i de tilfælde er det navnlig studiet, der skal fokuseres på.
”For alle unge her i Studiecentret gælder det, at de først og fremmest er studerende, dvs. de skal have evner og talent, og de skal nå resultater. Vi må tydeliggøre for dem, at der forventes noget på studiet. Ambitionen er, at studerende herfra skal bestå samme antal årsværk som andre studerende. Og det gør de rent faktisk!” siger Willy Aastrup.
Han ønsker at tage de studerende alvorligt og fastslår, at de selv skal stå for egen læring.
”Vejen frem er fokus og hårdt arbejde, og det er en fordel, hvis man har en veludviklet sædemuskulatur, som jeg metaforisk kalder det. Kan man ikke sætte sig ned og arbejde med studiet, skal man ikke spilde sin egen eller andres tid. Så skal man finde ud af noget andet”, hævder han.
| Succeskriterierne for Studiecentret falder i to dele: at de studerende bliver færdige med deres studium, og at de får job. Det første opfylder de til fulde. Det andet skal der arbejdes på. |
”Det er sværere for handicappede at få job. Vi er ikke mere blåøjede, end at vi er klar over det. Derfor gælder det om at finde ud af, hvilke kvalifikationer der skal til for at kompensere for handicappet. Måske ekstra faglige kompetencer, måske personlige kompetencer. Måske noget helt tredje. Det skal vi bruge det næste halve år til at finde ud af”, siger Willy Aastrup.
Tidsskriftsnr.:
2004 nr. 2
Publiceringsdato:
03-05-2004
Kommentarer
Kommentarlink:
Kommenter link:
kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz Annexstræde 5 2500 Valby T: 7228 2826 E: kundeservice@schultz.dk
Indstillinger for cookie-samtykke
Indstillinger for cookie-samtykke