Sidst i september kunne man på vandrørene rundt om i vejlederkredse høre, at der ville være fokus på de unge og uu’erne ved regeringens åbningsdebat i Folketinget - for første gang i UU’s historie. Derfor var det med stor spænding og mange gisninger, at der i uge 41 på mange vejlederkontorer var slået ind på nyhederne. I månederne op til var vi blevet evalueret og havde læst diverse undersøgelser. Generelt var konklusionerne enstemmige: Der var behov for ændringer af arbejdsgange mellem kommunerne/jobcentre og uu’erne for at styrke indsatsen med de unge 15-30-årige - men hvilken vej skulle vi og hvordan?

Udgangspunkt
Jeg har arbejdet med vejledning i mange år, først som skolevejleder og siden oprettelse af UU først i en kombinationsstilling med lærerjob, og fra august 2008 fuldtid som vejleder i Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense og Omegn (UUO). Mit daglige arbejde foregår i Nyborg kommune dels med vejledning tilknyttet skolerne, dels i ungevejledning i den tidligere Ullerslev Kommune. Nyborg kommune har det sidste år på forskellig vis haft fokus på unge, deres beskæftigelse og uddannelse, og man besluttede i maj måned 2009 som forsøg at købe en vejleder af UUO til sammen med sagsbehandlere på Jobcenteret at yde en indsats i arbejdet med de unge.

I UUO var udgangspunktet, at stillingen skulle deles mellem to medarbejdere for at give plads til sparring og mulighed for at komme med forskellige vinkler og kompetencer i arbejdet. Vi er vejledere med hhv. socialrådgiver- og lærerbaggrund.

Samarbejdsaftale
Samarbejdsaftalen  ml. UUO og Nyborg kommune tager udgangspunkt i Lov om vejledning (Lovbekendtgørelse 630, Lov om vejledning om uddannelse og erhverv og den tilhørende Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv kapitel 9) blev færdigforhandlet i løbet af august 2009 og beskriver opgaven, som følger:

På den baggrund startede vi arbejdet fordelt med med én uu-vejleder i Jobcenterets åbningstid bortset fra torsdag eftermiddag, hvor vi begge er til stede. Vores første opgave var at udarbejde forslag til procedure for det daglige arbejde i henhold til formålet som beskrevet ovenfor.

Hverdagen i samarbejdet
Når en ung ml. 18-25 (30) år møder på Jobcenteret, kan en sagsbehandler booke os til en vejledningssamtale vedr. uddannelse. Vi indkalder den unge senest 14 dage efter og ”klædes på” af sagsbehandleren med fornødne oplysninger inden mødet. Samtidig kan vi på vores database - UV-data - trække den unge frem og blive orienteret om tiltag samt den unges historik og give meddelelse til den lokale uuo-vejleder om, at den unge er overgået til Team Jobcenter Østfyn. Er der aspekter vedr. den unge, der taler for, at den lokale vejleder fortsat er primær kontakt til den unge, aftales dette.

Gennem samtale med den unge laves en uddannelsesplan, hvor vi aftaler videre forløb og tilbyder assistance ved ansøgning, møde med studievejleder og besøg på uddannelses sted mm. Vi aftaler også med den unge, om der er brug for yderligere støtte i løbet af uddannelsen (ex. it-hjælpemidler, mentor el lign.) og formidler det til uddannelsesstedet. Referat fra samtalen og aftaler for fremtiden formidles tilbage til sagsbehandleren, og hvis den unge som aktivering skal i afklarende praktik, formidles det gennem denne til Jobcenterets virksomhedskonsulenter. Vi følger herefter de unge, dvs. vi aftaler med dem, hvordan og hvor tit vi ringer, sms’er og er i kontakt for at høre, hvordan det går.

Vi har desuden afsluttet arbejdet med en drejebog vedr. indsatsen for den 15-17 årige, hvor vi bl.a. fire gange om året (1.gang i januar) inviterer de unge, der ikke er i gang med en uddannelse til orienteringsaften med deres forældre på Jobcenteret. Formålet er, at vi uu-vejledere orienterer de unge og deres forældre om de tiltag, der er i Nyborg kommune og det, vi som vejledere kan bidrage med. Medarbejdere fra Jobcenteret vil orientere om, hvilke regler og procedurer der er for unge, når de som 18-årige møder på Jobcenteret.

Arbejde med unge og ungepakken
Når vi så ser på det arbejde, der er sat i gang i Nyborg Kommune ud fra Ungepakkens skitserede indsatser, ser vi allerede et frugtbart udbytte af samarbejdet med UUO og Job-centeret, da det at sidde i samme hus muliggør en mere helstøbt vejledningsindsats, hvor vi kan trække på den samlede historik vedr. de unge.

Vi har oplevet, at sagsbehandlere på Jobcentrene ikke alle er vidende om, at der til enhver ung er tilknyttet en uu-vejleder, som har pligt til at være i kontakt med den unge op til 25. år, og som oftest besidder viden fra vejledningsarbejdet helt fra 6. klasse. Når de unge bliver spurgt, kender de ofte ikke fx Lene som deres uu-vejleder, men bare som Lene, som de har snakket med flere gange. Sagsbehandleren kan med den viden indbyde uu-vejlederen til sammen med den unge at planlægge et mere helstøbt forløb.

Vi har oplevet, at vi har fået erfaring om unge, vi ikke har kunnet få kontakt med, men som er tilknyttet Jobcenteret. På den baggrund kan vi skabe et bindeled/kontakt mellem uu-vejledere og sagsbehandlere på Jobcenteret, så de unge oplever, at der ydes en professionel indsats, og der ikke er en flok kommunefolk, der i et virvar jagter den unge og ikke ved, hvad hinanden gør.

Vi har oplevet unge, der nu er på et tidspunkt i deres liv, hvor motivation for uddannelse er latent, og som tager imod vores tilbud om vejledningssamtale om uddannelse, om sammen at tage på besøg på en ungdomsuddannelse eller om sammen at udfylde ansøgning.

Vi har oplevet unge, der har dårlige erfaringer med mødet med ungdomsuddannelserne og deres skolegang i øvrigt, men som tager imod vores tilbud og får fornyet motivation ved at få hjælp.

Men
Vi har også oplevet unge, der slet ikke er motiverede for uddannelse, og som allerhelst vil være i fred, og hvor

• intentionen i Ungepakkens skitserede sanktioner i forhold til udbetaling af ungeydelse til de unge under 18 år (ca. 830,- kr. pr. mdr.), hvis de ikke er i et uddannelsesforløb, rammer skævt. For de unge, hvis forældre er økonomisk velfunderede, er sanktionen uden betydning, og for de unge, hvis forældre er økonomisk ressourcesvage, blive sanktionen et yderligere økonomisk pres, som den unge ikke nødvendigvis ser sig forpligtet af.
• krav om uddannelsesplan for alle medfører, at kommunerne er forpligtet på at have tilbud, også til de unge, der ikke passer ind idet ordinære uddannelsestilbud. Her hilser jeg kommunale tiltag velkomne. For denne gruppe har vi pt. reelt kun tilbud om produktionsskoleophold et år uden for kommunen samt ulønnet praktik i max. 13 uger, og det er ikke alle unge, der når at blive klædt på til videre uddannelse. eller som passer ind, så disse tiltag udfylder et akut behov.
• Vi møder også en gruppe unge, der har så mangelfuld skolebaggrund (har reelt ikke modtaget undervisning i 7.- 8. eller 9. klasse), at de ikke er i stand til at starte uddannelse. For denne gruppe mangler vi i kommunen tilbud, der kombinerer undervisning og aktivering, så de bliver klar til at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Om LAB’s (beskæftigelseslovens § 21 b) uddannelsespåbud for unge over 18 år ændrer de unges bevæggrunde for at søge uddannelse/værge ved at gå i uddannelse er svært at spå om. De fleste af de unge, vi har mødt i vores arbejde på Jobcenteret, har et oprigtigt ønske om uddannelse og om at blive selvforsørgende, men har ofte enten faglige eller sociale barriere, der har betydet, de enten har afbrudt uddannelsesforløb eller manglet mod til at gå i gang. For dem vil et øget vejledningstilbud ofte være det, der skal til for at komme i gang og for at blive fastholdt.

For de unge, der ikke er motiverede, er der ofte helt andre ting i spil, og det mindsker ikke kravet om en vejledningsindsats. Nogle lever i et parallelsamfund med kriminalitet og stofmisbrug, andre har massive psykiske problemer, og andre igen er bare helst fri. Her er det vigtigt gennem vejledning at kunne tilbyde det, de unge har brug for lige her og nu. Det være sig kontakt til rusmiddelcentre, til psykologer osv., og her er et øget samarbejde mellem sagsbehandlere (fra børne- til voksenforvaltning) og uu-vejledere anbefalelsesværdigt.

Jeg har ikke berøringsangst over for sanktioner eller meddelelsespligt, men jeg er overbevist om, vi kommer længst med de unge ved at tone rent flag. De unges kontakt med sagsbehandlerne, der er dem, der sidder på pengene, og med uu-vejlederne, der er dem, der kan bruges til uddannelsesafklaring og uddannelsesvalg, kan sagtens udbygges yderligere, så de unge oplever at få hjælp af kommunens ressourcepersoner til at finde vej og ikke føler sig som jagtet vildt.

For at de unge kommer videre, er det derfor vigtigt, at vi kan tilbyde en helstøbt vejledning, hvor de forskellige faggruppers indsats koordineres, og at kommunen har en række reelle tilbud om opkvalificering, aktivering og afklaring, så vi i mødet med de unge sammen kan lave en bæredygtig uddannelsesplan - og her er trusler om sanktioner sjældent motiverende.

Referencer

• Rambøll Management A/S (2008): Uddannelses- og Erhvervsvejledning i uddannelsessektoren. En analyse
  .