Kort tekst:
Det er ikke udtryk for forkælelse, når et stigende antal unge henvender sig til Studenterrådgivningen med faglige eller personlige problemer. Voksende krav fra samfundet samt en ambitiøs selvforståelse i ungdomskulturen er med til at skrue op for blusset under gryden med problemer. Koncentrationsbesvær og tristhed er den type problemer, der hyppigst dukker op - og som skaber særlige vejledningsbehov.
Person:
Billede: 
Navn:
Else Marie Stilling
E-mail:
Titel:
Direktør, Studenterrådgivningen
Arbejdssted:
Fotoreportage:
Lang tekst:
33 rådgivere, heriblandt socialrådgivere, psykologer og psykiatere, står klar til at hjælpe, og der er ekspertbistand at hente inden for alle de ovennævnte problemer. Studenterrådgivningen kan yde social, psykologisk og psykiatrisk rådgivning og vejledning til uddannelsessøgende ved de videregående uddannelser, så de studerende kommer igennem studierne uden unødig forlængelse eller unødigt frafald, som det er formuleret i Studenterrådgivningens formålsparagraf.
Under den første samtale afklares det, om den studerende blot har lidt livsbøvl, som han eller hun selv kan klare, eller om der skal ekspertbistand til at klare de særlige vejledningsbehov. Afdelingsleder i Studenterrådgivningen, Susanne Springborg, siger om visitationen, at hvis problemerne fylder så meget, at de påvirker studieforløbet i negativ retning, så kommer Studenterrådgivningen på banen. Det er ikke mange, der afvises: når først de har ringet til Studenterrådgivningen, er det som regel ikke på grund af bagateller, pointerer Susanne Springborg.
”Nogle kedelige ting hører jo med til livet, fx kærestesorg. Det må vi alle lære at tackle. Men hvis sorgen er så voldsom, at den ødelægger koncentrationsevnen, og det går ud over studierne, så træder vi til med professionel vejledning,” siger hun.
Studenterrådgivningen er landsdækkende med i alt ni rådgivninger primært placeret i universitetsbyerne og med satellitrådgivninger i Hjørring, Horsens og Ballerup samt lokale rådgivninger på KUA, HHK, DTU og RUC. Studenterrådgivningen, der i år har 40 års jubilæum, er en selvejende institution under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
2,6% af en studenterårgang søger vejledning hos Studenterrådgivningen. Det svarer til 4.650 personer, og Else Marie Stillings mål for den nærmeste fremtid er at øge dette tal til næsten det dobbelte, det vil sige 5%. Ikke for absolut at trække kunder til, men fordi hun ved, at behovet er der. Men mange kender ikke til Studenterrådgivningen, og de går og tumler med problemerne alene. Andre synes, det er skamfuldt ikke at kunne klare sig selv og søger derfor ikke hjælp. Og de har måske netop særlige vejledningsbehov.
”I betragtning af at man regner med, at mellem 10 og 15% af en population har brug for social eller psykologisk rådgivning, så er 5% ikke for ambitiøst et mål,” siger Else Marie Stilling, der er overbevist om, at man i Studenterrådgivningen kun ser toppen af isbjerget.
Mænd er dårlige til at søge hjælp
Studenterrådgivningen er anonym og gratis. Dog må der nogle gange henvises til privat praktiserende psykiatere eller psykologer, hvor de studerende skal betale.
”Vi er uafhængige af uddannelsesstederne, og det er nok så vigtigt. Vi har ingen bagtanker i forbindelse med en bestemt uddannelse, når vi rådgiver den studerende. Vi er helt neutrale og varetager kun den enkeltes interesser,” siger Else Marie Stilling, som i øvrigt ikke skelner mellem rådgivning og vejledning.
Tidligere var det især problemer af social og økonomisk karakter, der fyldte meget i rådgivningen. Disse problemer er blevet nedtonet, efter at SU-reglerne er blevet forbedret, ligesom samarbejdet med SPS (SocialPædagogisk Støtte) om hjælpemidler. I dag fylder koncentrationsvanskeligheder, depression og tristhed samt eksamensangst meget, og for de mellemlange uddannelser er det især problemer i praktikperioden og eksamenspres, der er fremherskende. Det er navnlig tidligt og sent i studierne, at folk henvender sig.
75% af henvendelserne kommer fra kvindelige studerende. ”Det er ikke ensbetydende med, at de mandlige studerende ikke tumler med problemer,” siger Else Marie Stilling, ”men snarere et udtryk for, at mænd først henvender sig, når det gør så ondt, at situationen næsten er fastlåst. Det ser vi jo også andre steder som fx hos de praktiserende læger. Mænd vil helst klare det meste selv, og det er ikke altid en god løsning. Derfor vil vi meget gerne i kontakt med flere mænd”.
Else Marie Stilling understreger, at de der kommer, har det rigtig skidt. De har ofte gået længe og taget sig sammen til at henvende sig. Inden for to uger får de den første samtale. Nogle gange kan rådgiverne visitere dem over telefonen og vurdere, hvad der skal til.
Studenterrådgivningen kører både individuelle forløb og gruppeforløb, hvor unge studerende med samme problemtype kan vejledes sammen. Der er højst otte studerende i grupperne, og drejer problemet sig fx om angst for mundtlig fremlæggelse, optages den enkelte på video, som så bagefter diskuteres. Man har gode resultater med gruppevejledning, som også omfatter problemer som ensomhed eller integration i det danske studiemiljø, især for studerende med anden etnisk baggrund end dansk.
De fleste, der henvender sig til Studenterrådgivningen, klarer sig efter en enkelt samtale. Den næststørste gruppe kommer på ret køl efter fem-seks samtaler, og enkelte studerende har brug for et års samtaler og vejledning. Man arbejder jævnligt med evalueringer af rådgivningen, og ifølge en evaluering fra RUC (Storm og Pérez, 2003) har 74% af de studerende, der henvendte sig til Studenterrådgivningen, haft glæde af vejledningen.
Else Marie Stilling beklager, at rådgivningen halter i landets yderområder. Fx skal Holstebro dækkes fra Esbjerg, og det er uhensigtsmæssigt. Desuden kunne rådgivningen godt trænge til fornyelse og øgede ressourcer inden for uddannelser med indbygget praktik, bl.a. sygeplejerske, lærer, pædagog, ergo- og fysioterapeut, fordi der er brug for mere hjælp til at løse de særlige vejledningsbehov i forbindelse med vanskeligheder i praktikperioden.
Dette har medført, at enkelte uddannelsesinstitutioner har valgt at betale Studenterrådgivningen for at stille ekstra kapacitet til rådighed. Fx har Sygeplejeskolen i Vendsyssel sammen med pædagog- og lærerseminariet i Hjørring valgt at købe 15 ugentlige psykologtimer.
”Vi har lignende ordninger med andre uddannelsesinstitutioner, som synes, at de har behov for mere bistand, end vi almindeligvis kan stille til rådighed,” siger Else Marie Stilling.
Studenterrådgivningen rendes nærmest over ende i disse år. Stigningen på 39% indebærer, at man eksempelvis i København får over 30 nyhenvendelser om ugen i gennemsnit, og i Aalborg ligger tallet på otte nye henvendelser om ugen. Og alligevel er Else Marie Stilling overbevist om, at antallet af dem, der har brug for hjælp, er langt større. Hendes succeskriterium er derfor, at alle der har brug for hjælp ved, at Studenterrådgivningen findes, samt at alle synes, de får noget ud af det.
”Et andet succeskriterium er, at vores tilbud matcher de unges behov. Især de særlige behov - for de er begrundelsen for overhovedet at have en Studenterrådgivning. Det arbejder vi hele tiden på. Endvidere gør vi opmærksom på udadtil, hvilke problemer de unge har, og vil gerne være med til at påvirke vejledningen på de enkelte uddannelsessteder,” siger hun.
Studenterrådgivningen arbejder på at oprette en landsdækkende telefonrådgivning. På DTU har man en netrådgivning, og Studenterrådgivningens hjemmeside har links til sekundær vejledning.
Af journalist Charlotte Bach
I løbet af de sidste tre år er der sket en voldsom stigning i antallet af nyhenvendelser til Studenterrådgivningen. Fra 2000 til nu har 39% flere studerende henvendt sig på landsplan. Det er noget, der giver pres på de 54 ansatte rundt om i landet, fortæller direktør i Studenterrådgivningen, Else Marie Stilling. Hun giver følgende forklaringer på, hvorfor der på så kort tid er kommet mange flere henvendelser:
”For det første oplever vi, at flere og flere tager en mellemlang eller en lang videregående uddannelse. Det betyder i sig selv flere henvendelser. Her er mønsterbrydere og unge fra studiefremmede miljøer samt unge med anden etnisk baggrund and den danske. For det andet er det blevet mere legitimt at bede om hjælp. Man skal ikke længere bare bide tænderne sammen og klare ærterne alene. For det tredje lægger samfundet større og større pres på de unge. De skal hurtigt i gang med en uddannelse, og de skal helst gennemføre den på normeret tid. De unge bliver pustet i nakken af politikerne hele tiden. Endelig er ungdomskulturen præget af, at livet er et projekt, man selv kan tilrettelægge med mange valgmuligheder og mange ambitioner. Man skal rejse, have venner, klare studiet osv. Det kan være svært at klare, og alle tror, at de andre kan klare det,” siger hun.
| De fleste henvendelser på landsplan - omkring en femtedel - drejer sig om koncentrationsproblemer. Så følger tristhed og depression samt problemer i relation til opvækstfamilie (begge 19% ), selvværdsproblemer (18%), præstationsproblemer og eksamensproblemer (begge 14%). En del studerende fra de uddannelser, der har praktikperioder indbygget i studiet som fx lærer, sygeplejerske, læge, socialrådgiver eller pædagog, henvender sig i Studenterrådgivningen for at få hjælp i forbindelse med vanskeligheder i praktikperioden. Andre problemer kan være ensomhed, vanskeligheder ved at fungere i en gruppe, specialeproblemer, stress, strukturering af studiet, sygdom, tab og sorg eller økonomiske vanskeligheder. |
33 rådgivere, heriblandt socialrådgivere, psykologer og psykiatere, står klar til at hjælpe, og der er ekspertbistand at hente inden for alle de ovennævnte problemer. Studenterrådgivningen kan yde social, psykologisk og psykiatrisk rådgivning og vejledning til uddannelsessøgende ved de videregående uddannelser, så de studerende kommer igennem studierne uden unødig forlængelse eller unødigt frafald, som det er formuleret i Studenterrådgivningens formålsparagraf.
Under den første samtale afklares det, om den studerende blot har lidt livsbøvl, som han eller hun selv kan klare, eller om der skal ekspertbistand til at klare de særlige vejledningsbehov. Afdelingsleder i Studenterrådgivningen, Susanne Springborg, siger om visitationen, at hvis problemerne fylder så meget, at de påvirker studieforløbet i negativ retning, så kommer Studenterrådgivningen på banen. Det er ikke mange, der afvises: når først de har ringet til Studenterrådgivningen, er det som regel ikke på grund af bagateller, pointerer Susanne Springborg.
”Nogle kedelige ting hører jo med til livet, fx kærestesorg. Det må vi alle lære at tackle. Men hvis sorgen er så voldsom, at den ødelægger koncentrationsevnen, og det går ud over studierne, så træder vi til med professionel vejledning,” siger hun.
Studenterrådgivningen er landsdækkende med i alt ni rådgivninger primært placeret i universitetsbyerne og med satellitrådgivninger i Hjørring, Horsens og Ballerup samt lokale rådgivninger på KUA, HHK, DTU og RUC. Studenterrådgivningen, der i år har 40 års jubilæum, er en selvejende institution under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
2,6% af en studenterårgang søger vejledning hos Studenterrådgivningen. Det svarer til 4.650 personer, og Else Marie Stillings mål for den nærmeste fremtid er at øge dette tal til næsten det dobbelte, det vil sige 5%. Ikke for absolut at trække kunder til, men fordi hun ved, at behovet er der. Men mange kender ikke til Studenterrådgivningen, og de går og tumler med problemerne alene. Andre synes, det er skamfuldt ikke at kunne klare sig selv og søger derfor ikke hjælp. Og de har måske netop særlige vejledningsbehov.
”I betragtning af at man regner med, at mellem 10 og 15% af en population har brug for social eller psykologisk rådgivning, så er 5% ikke for ambitiøst et mål,” siger Else Marie Stilling, der er overbevist om, at man i Studenterrådgivningen kun ser toppen af isbjerget.
Mænd er dårlige til at søge hjælp
Studenterrådgivningen er anonym og gratis. Dog må der nogle gange henvises til privat praktiserende psykiatere eller psykologer, hvor de studerende skal betale.
”Vi er uafhængige af uddannelsesstederne, og det er nok så vigtigt. Vi har ingen bagtanker i forbindelse med en bestemt uddannelse, når vi rådgiver den studerende. Vi er helt neutrale og varetager kun den enkeltes interesser,” siger Else Marie Stilling, som i øvrigt ikke skelner mellem rådgivning og vejledning.
Tidligere var det især problemer af social og økonomisk karakter, der fyldte meget i rådgivningen. Disse problemer er blevet nedtonet, efter at SU-reglerne er blevet forbedret, ligesom samarbejdet med SPS (SocialPædagogisk Støtte) om hjælpemidler. I dag fylder koncentrationsvanskeligheder, depression og tristhed samt eksamensangst meget, og for de mellemlange uddannelser er det især problemer i praktikperioden og eksamenspres, der er fremherskende. Det er navnlig tidligt og sent i studierne, at folk henvender sig.
75% af henvendelserne kommer fra kvindelige studerende. ”Det er ikke ensbetydende med, at de mandlige studerende ikke tumler med problemer,” siger Else Marie Stilling, ”men snarere et udtryk for, at mænd først henvender sig, når det gør så ondt, at situationen næsten er fastlåst. Det ser vi jo også andre steder som fx hos de praktiserende læger. Mænd vil helst klare det meste selv, og det er ikke altid en god løsning. Derfor vil vi meget gerne i kontakt med flere mænd”.
Else Marie Stilling understreger, at de der kommer, har det rigtig skidt. De har ofte gået længe og taget sig sammen til at henvende sig. Inden for to uger får de den første samtale. Nogle gange kan rådgiverne visitere dem over telefonen og vurdere, hvad der skal til.
Studenterrådgivningen kører både individuelle forløb og gruppeforløb, hvor unge studerende med samme problemtype kan vejledes sammen. Der er højst otte studerende i grupperne, og drejer problemet sig fx om angst for mundtlig fremlæggelse, optages den enkelte på video, som så bagefter diskuteres. Man har gode resultater med gruppevejledning, som også omfatter problemer som ensomhed eller integration i det danske studiemiljø, især for studerende med anden etnisk baggrund end dansk.
De fleste, der henvender sig til Studenterrådgivningen, klarer sig efter en enkelt samtale. Den næststørste gruppe kommer på ret køl efter fem-seks samtaler, og enkelte studerende har brug for et års samtaler og vejledning. Man arbejder jævnligt med evalueringer af rådgivningen, og ifølge en evaluering fra RUC (Storm og Pérez, 2003) har 74% af de studerende, der henvendte sig til Studenterrådgivningen, haft glæde af vejledningen.
Else Marie Stilling beklager, at rådgivningen halter i landets yderområder. Fx skal Holstebro dækkes fra Esbjerg, og det er uhensigtsmæssigt. Desuden kunne rådgivningen godt trænge til fornyelse og øgede ressourcer inden for uddannelser med indbygget praktik, bl.a. sygeplejerske, lærer, pædagog, ergo- og fysioterapeut, fordi der er brug for mere hjælp til at løse de særlige vejledningsbehov i forbindelse med vanskeligheder i praktikperioden.
Dette har medført, at enkelte uddannelsesinstitutioner har valgt at betale Studenterrådgivningen for at stille ekstra kapacitet til rådighed. Fx har Sygeplejeskolen i Vendsyssel sammen med pædagog- og lærerseminariet i Hjørring valgt at købe 15 ugentlige psykologtimer.
”Vi har lignende ordninger med andre uddannelsesinstitutioner, som synes, at de har behov for mere bistand, end vi almindeligvis kan stille til rådighed,” siger Else Marie Stilling.
Studenterrådgivningen rendes nærmest over ende i disse år. Stigningen på 39% indebærer, at man eksempelvis i København får over 30 nyhenvendelser om ugen i gennemsnit, og i Aalborg ligger tallet på otte nye henvendelser om ugen. Og alligevel er Else Marie Stilling overbevist om, at antallet af dem, der har brug for hjælp, er langt større. Hendes succeskriterium er derfor, at alle der har brug for hjælp ved, at Studenterrådgivningen findes, samt at alle synes, de får noget ud af det.
”Et andet succeskriterium er, at vores tilbud matcher de unges behov. Især de særlige behov - for de er begrundelsen for overhovedet at have en Studenterrådgivning. Det arbejder vi hele tiden på. Endvidere gør vi opmærksom på udadtil, hvilke problemer de unge har, og vil gerne være med til at påvirke vejledningen på de enkelte uddannelsessteder,” siger hun.
Studenterrådgivningen arbejder på at oprette en landsdækkende telefonrådgivning. På DTU har man en netrådgivning, og Studenterrådgivningens hjemmeside har links til sekundær vejledning.
Tidsskriftsnr.:
2004 nr. 2
Publiceringsdato:
03-05-2004
Kommentarer
Kommentarlink:
Kommenter link:
kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Linktitel:
Schultz Annexstræde 5 2500 Valby T: 7228 2826 E: kundeservice@schultz.dk
Indstillinger for cookie-samtykke
Indstillinger for cookie-samtykke