Analyseinstituttet AE offentliggjorde i maj et samlet kommunalt velfærdsindeks, der viste store forskelle på udkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark. Geografisk drejer det sig primært om Nordjylland, Vestsjælland samt hele det sydlige Danmark fra Tønder i sydvest til Falster i sydøst inkl. en stor del af Fyn. Mens en række kommuner omkring hovedstaden (og enkelte i Jylland) med Allerød, Egedal, Lejre, Hillerød og Vallensbæk i front skummer fløden.

Opdelingen er ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle. Også med hensyn til uddannelsesniveau, beskæftigelsesomfang, demografi og sundhedstilstand klarer yderkantsdanmark, som AE kalder det, sig markant dårligere end resten af Danmark (2) . 

Men protesterne mod udviklingen er i tiltagende, og senest har et nyt udkantsparti set dagens lys (3) .

Fakta

• Københavns kommune er suverænt den kommune med den største andel af fattige. Syv procent af indbyggerne i København lever således i fattigdom, når studerende udelades. Det er næsten dobbelt så stor en andel som andelen af fattige i hele landet, hvor 3,7 pct. lever i fattigdom. Herudover bor der mange fattige i yderkantsområderne som Morsø, Lolland, Langeland, Tønder og Bornholm, hvor 4,5-5 pct. af indbyggerne lever i fattigdom  (4).
• 7,3 procent af alle unge i Danmark lever under fattigdomsgrænsen, hvilket er en stigning på næsten 40 procent siden 2001. Over 70 procent af de fattige unge har ingen uddannelse (5) .
• Mange store virksomheder som fx slagterier og værfter i provinsen er lukket. Produktionen flytter til udlandet og ufaglærte job forsvinder.
  Politireform, sygehusnedlæggelser og fusioner af uddannelsessteder mv. har fjernet offentlige arbejdspladser fra udkantsområderne .
• Produktionshøjskolerne lukker lokale uddannelsessteder, og bl.a. en lang række af de mindste lærerseminarier, der ligger i udkantsområderne, er nu enten lukket - eller på vej til at blive det.
• AE's beregninger viser, at loftet over børnefamilieydelsen i særlig grad rammer de laveste indkomstgrupper. Det medfører, at antallet af fattige øges med 13.000 personer. Dertil kommer, at de økonomiske vilkår for yderligere 55.000 fattige forringes markant som følge af loftet.

Det er altså de vilkår, vejledningen skal fungere inden for. Og hvad betyder så det?

Hvad er det der får nogle områder ind i en negativ spiral – og andre ind i en positiv?

• Hvad skal der til for at vende udviklingen, og kan vejledningen gøre en forskel – ud over at vejlede de unge om, hvordan de kommer væk fra de uddøende udkanter?

”Vejledningen skal i særlig grad målrettes unge, som uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv”, hedder det i vejledningslovens formålsparagraf stk. 2  (7). Det må vel betyde, at udkantsområderne bør tildeles de fleste ressourcer til vejledning, have det største beredskab og udvikle de mest visionære metoder? Eller …?

• Hvad betyder det for vejledningen i et område med kun få muligheder for job og uddannelse?
• Kommer vejledningen til at forstærke udviklingen i et område med en i forvejen negativ tendens?
• Eller kan vejledningen bidrage til at vende tendensen?

Magasinet sætter fokus på udkant og ulighed!

På nettet den 17. august:

• Vi begynder med et modbillede: I Lemvig går det faktisk ganske godt. Bo Ravn, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning i Nordvestjylland, fortæller hvordan og hvorfor: Værktøjerne har vi - succes afhænger af, hvordan vi bruger dem.

På nettet den 31. august:

• Jonas Schytz Juul, cand.polit. og chefanalytiker ved AE, sætter tallene på plads og dokumenterer ulighedens Danmarkskort.
• Hvordan kan man vejlede dem, der er allermest i udkanten af alting? Marianne Bjørkøe, sektionsleder for vejlederne på Kofoeds Skole, fortæller om empowerment og tillid – uanset om det drejer sig om frivillige elever eller visiterede borgere.

På nettet den 14. september:

• Kan vejlederen gøre en forskel i lokalsamfundet? Peter Plant, DPU, siger ja, og foreslår vejlederen som en aktiv medspiller i baglandet.
• Claus Gjerrild og Hans Wermelin, UU.-vejledere på Bornholm, mener, at vejledningens mere offensive systemforandrende elementer må i spil, hvis man skal sparke liv i alternative uddannelsesveje som egu i en udkant.

På nettet den 28. september:

• Lolland ser hellere sig selv som en del af en grøn agurk end som noget af den rådne banan! Thomas Østergaard, formand for arbejdsmarkedsudvalget i Lolland kommune m.m. ser håb forude.
• Bortset fra området omkring Oslo er Norge én stor udkant. Men med en klar politik om decentralisering. Erik Hagaseth Haug, karriereveileder og rådgiverkoordinator i karrieresenter Opus, Gjøvikregionen, fortæller om udfordringer og muligheder, når vejledningsopgaven løses i partnerskaber.

Referencer

1. Den, som har, ham skal der gives, og han skal få overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har. (Matt. 13.12)

2. Jonas Schytz Juul 3. maj 2010. Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark. AE – Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

3. www.faelleslisten-vest.dk  

4. Jonas Schytz Juul 29. april 2010. Voksende fattigdom deler Danmark – yderkanter og hovedstaden hårdest ramt. AE – Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 

5. Jonas Schytz Juul 6. marts 2010. Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom. AE – Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

6. Carsten Hansen og Curt Sørensen. 12. april 2010. Hvem meget har skal mere gives. Kronik på DKnyt. 

7. Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv. Nr. 673 af 1. juli 2009

Analyseinstituttet AE offentliggjorde i maj et samlet kommunalt velfærdsindeks, der viste store forskelle på udkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark. Geografisk drejer det sig primært om Nordjylland, Vestsjælland samt hele det sydlige Danmark fra Tønder i sydvest til Falster i sydøst inkl. en stor del af Fyn. Mens en række kommuner omkring hovedstaden (og enkelte i Jylland) med Allerød, Egedal, Lejre, Hillerød og Vallensbæk i front skummer fløden.

Opdelingen er ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle. Også med hensyn til uddannelsesniveau, beskæftigelsesomfang, demografi og sundhedstilstand klarer yderkantsdanmark, som AE kalder det, sig markant dårligere end resten af Danmark (2) . 

Men protesterne mod udviklingen er i tiltagende, og senest har et nyt udkantsparti set dagens lys (3) .

Fakta

• Københavns kommune er suverænt den kommune med den største andel af fattige. Syv procent af indbyggerne i København lever således i fattigdom, når studerende udelades. Det er næsten dobbelt så stor en andel som andelen af fattige i hele landet, hvor 3,7 pct. lever i fattigdom. Herudover bor der mange fattige i yderkantsområderne som Morsø, Lolland, Langeland, Tønder og Bornholm, hvor 4,5-5 pct. af indbyggerne lever i fattigdom  (4).
• 7,3 procent af alle unge i Danmark lever under fattigdomsgrænsen, hvilket er en stigning på næsten 40 procent siden 2001. Over 70 procent af de fattige unge har ingen uddannelse (5) .
• Mange store virksomheder som fx slagterier og værfter i provinsen er lukket. Produktionen flytter til udlandet og ufaglærte job forsvinder.
  Politireform, sygehusnedlæggelser og fusioner af uddannelsessteder mv. har fjernet offentlige arbejdspladser fra udkantsområderne .
• Produktionshøjskolerne lukker lokale uddannelsessteder, og bl.a. en lang række af de mindste lærerseminarier, der ligger i udkantsområderne, er nu enten lukket - eller på vej til at blive det.
• AE's beregninger viser, at loftet over børnefamilieydelsen i særlig grad rammer de laveste indkomstgrupper. Det medfører, at antallet af fattige øges med 13.000 personer. Dertil kommer, at de økonomiske vilkår for yderligere 55.000 fattige forringes markant som følge af loftet.

Det er altså de vilkår, vejledningen skal fungere inden for. Og hvad betyder så det?

Hvad er det der får nogle områder ind i en negativ spiral – og andre ind i en positiv?

• Hvad skal der til for at vende udviklingen, og kan vejledningen gøre en forskel – ud over at vejlede de unge om, hvordan de kommer væk fra de uddøende udkanter?

”Vejledningen skal i særlig grad målrettes unge, som uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv”, hedder det i vejledningslovens formålsparagraf stk. 2  (7). Det må vel betyde, at udkantsområderne bør tildeles de fleste ressourcer til vejledning, have det største beredskab og udvikle de mest visionære metoder? Eller …?

• Hvad betyder det for vejledningen i et område med kun få muligheder for job og uddannelse?
• Kommer vejledningen til at forstærke udviklingen i et område med en i forvejen negativ tendens?
• Eller kan vejledningen bidrage til at vende tendensen?

Magasinet sætter fokus på udkant og ulighed!

På nettet den 17. august:

• Vi begynder med et modbillede: I Lemvig går det faktisk ganske godt. Bo Ravn, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning i Nordvestjylland, fortæller hvordan og hvorfor: Værktøjerne har vi - succes afhænger af, hvordan vi bruger dem.

På nettet den 31. august:

• Jonas Schytz Juul, cand.polit. og chefanalytiker ved AE, sætter tallene på plads og dokumenterer ulighedens Danmarkskort.
• Hvordan kan man vejlede dem, der er allermest i udkanten af alting? Marianne Bjørkøe, sektionsleder for vejlederne på Kofoeds Skole, fortæller om empowerment og tillid – uanset om det drejer sig om frivillige elever eller visiterede borgere.

På nettet den 14. september:

• Kan vejlederen gøre en forskel i lokalsamfundet? Peter Plant, DPU, siger ja, og foreslår vejlederen som en aktiv medspiller i baglandet.
• Claus Gjerrild og Hans Wermelin, UU.-vejledere på Bornholm, mener, at vejledningens mere offensive systemforandrende elementer må i spil, hvis man skal sparke liv i alternative uddannelsesveje som egu i en udkant.

På nettet den 28. september:

• Lolland ser hellere sig selv som en del af en grøn agurk end som noget af den rådne banan! Thomas Østergaard, formand for arbejdsmarkedsudvalget i Lolland kommune m.m. ser håb forude.
• Bortset fra området omkring Oslo er Norge én stor udkant. Men med en klar politik om decentralisering. Erik Hagaseth Haug, karriereveileder og rådgiverkoordinator i karrieresenter Opus, Gjøvikregionen, fortæller om udfordringer og muligheder, når vejledningsopgaven løses i partnerskaber.

Referencer

1. Den, som har, ham skal der gives, og han skal få overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har. (Matt. 13.12)

2. Jonas Schytz Juul 3. maj 2010. Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark. AE – Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

3. www.faelleslisten-vest.dk  

4. Jonas Schytz Juul 29. april 2010. Voksende fattigdom deler Danmark – yderkanter og hovedstaden hårdest ramt. AE – Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 

5. Jonas Schytz Juul 6. marts 2010. Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom. AE – Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

6. Carsten Hansen og Curt Sørensen. 12. april 2010. Hvem meget har skal mere gives. Kronik på DKnyt. 

7. Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv. Nr. 673 af 1. juli 2009