Af journalist Charlotte Bach

I Næstved Kommune har man siden 1999 navnlig rettet vejledningsindsatsen mod unge med særlige behov for vejledning. Man har kaldt dem fokuselever, og hvis lederen af Ungdomsvejledningen Knud O. Frandsen skulle prøve at indkredse begrebet fokuselever, drejer det sig om unge, der har fået en pædagogisk-psykologisk diagnose på, at de er anderledes end andre, evt. med somatiske kendetegn, dvs. fysiske handicap.

”Men det faktum, at man har fået en diagnose, er ikke det samme som, at der findes en behandling eller en lige vej til vejledning”, siger Knud O. Frandsen.

”Vejleder og elev skal tæt på hinanden og sammen finde realistiske muligheder. Det er en stor udfordring for Ungdommens Uddannelsesvejledning, og dér hvor vi kan gøre den store forskel er, hvis vi kan undgå de forkerte valg”, siger han.

En tidlig indsats kan forhindre mange fejlvalg siden hen, og ifølge Knud O. Frandsen bør vejlederne arbejde med dem med særlige behov allerede fra 6. klasse – en vejledning, der kan afbøde ikke blot forkerte erhvervsvalg, men også afbøde nogle af de sociale problemer, som ofte følger denne gruppe børn og unge. At afdække dem med særlige behov for vejledning kan gøres på såvel subjektiv som objektiv måde. En objektiv måde at spotte de unge på, kan fx være et fravalg af 2. fremmedsprog i 7. klasse. Det fortjener en særlig opmærksomhed fra vejlederens side.

”I den nye lov tales der om helhed og sammenhæng i vejledningen. Fra 6. klasse og til det 25. år har UU ansvaret. Der er altså tale om samme firma, nemlig UU-konstruktionen med fælles ansvar, ånd og logo, og samme UU’er, der skal foranstalte parløb mellem klasselæreren, sig selv og eleven og skabe et realistisk grundlag for, hvad der skal ske fremover”, siger Knud O. Frandsen.

Realistisk er kodeordet. Det kan ikke nytte at tro, at studenterhuen skal pryde den unges hoved. Der skal findes andre områder, hvor den unges talenter og kompetencer kan komme til udfoldelse. For det er en af Knud O. Frandsens kongstanker, at vi alle har evner og kvalifikationer. Det kan godt være, de ikke matcher folkeskolens boglige krav, men vi har alle noget at byde på, noget vi er gode til. Derfor gælder det om at finde lige netop det område i arbejdslivet, hvor disse kvalifikationer kan komme til deres ret.

”Vejlederens fornemste opgave er at finde folks kompetencer, og det er ikke nødvendigvis dem, som folkeskolen efterspørger. Vi skal finde andre muligheder end ”mainstream”. Et eksempel kunne være vejmand hos kommunen. Det fik en af vore unge stor glæde af”, fortæller Knud O. Frandsen.

En anden ung ville gerne være frisør, men havde store problemer med at læse og skrive. Knud O. Frandsen foreslog hende et halvt år på en produktionsskole, før hun begyndte på teknisk skole. For på teknisk skole er der nemlig ingen muligheder for specialundervisning.

”Under det halve år på produktionsskolen kunne skolen låne bøger fra teknisk skole og træne pensum med pigen, så hun var godt klædt på til at komme igennem uddannelsen”, siger Knud O. Frandsen.

Den store indsats for de få
Omkring 80 procent af børn og unge i Næstved Kommune har egen kapacitet, netværk og god opbakning hjemmefra. De fylder ikke meget i vejledningsstatistikken. Men omkring 20 procent har brug for en større vejledningsmæssig indsats. For nogle skal der en socialpædagogisk indsats til som fx opholdssteder.
 
Det kan være en ungdomspension med en personlig rådgiver tilknyttet, en rådgiver, som arbejder tæt sammen med UU’eren. For de 15-18-årige har man i Næstved Kommune oprettet Ungenetværket, som netop gør brug af egne dagtilbud og halve døgnanbringelser. To socialrådgivere og seks pædagoger er tilknyttet Ungenetværket og hjælper unge med middelsvære og lette sociale eller faglige problemer. De unge har fx mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet i to eller tre dage om ugen, mens de går i skole. De får løn for deres arbejde, en såkaldt arbejdsdusør, som der trækkes i, hvis de ikke møder op.

Erhvervsmæssig beskæftigelse kan således opfylde undervisningspligten fra én til alle af ugens hverdage lige fra 7. klasse, og Knud O. Frandsen har lutter lovord tilovers for de mange butiksejere, supermarkeder eller daginstitutioner, der hjælper disse unge i arbejde nogle dage om ugen.

En anden mulighed er at købe sig til en plads på en produktionsskole med en personlig rådgiver tilknyttet. Disse muligheder for at differentiere undervisningen og lægge en del af den uden for folkeskolen udnytter Knud O. Frandsen og hans medarbejdere.

”Man kan sige, at nogen ikke får det, de har ”betalt for” i folkeskolen. Og som vejledere må vi kompensere for det, de ikke fik”, siger han.

Mellem to og fem procent af de unge med særlige behov for vejledning er så langt ude, at de betragtes som uden for vejledningspædagogisk rækkevidde. De står til at blive pensionerede som 18-årige. Men for Knud O. Frandsen gælder det om at finde deres rest-uddannelsesevne og få dem i gang med et skånejob eller et fleksjob.

Han erkender dog, at det ikke bliver let. Kravene på arbejdsmarkedet og i samfundet i det hele taget er strammet. Overliggeren er flyttet op, som Knud O. Frandsen udtrykker det. På den anden side bør man som vejleder ikke fokusere på det formelle uddannelsessystem, men se på de mange andre måder, der findes at lære på.
 
Knud O. Frandsen nævner som eksempel, at 80.000 mennesker er beskæftiget i it-branchen, men af dem har kun omkring 25.000 en formel it-uddannelse. Resten har altså lært sig faget på en eller anden måde. Det er disse andre måder, som UU’erne skal finde til de unge med særlige behov for vejledning.

I Næstved har man Ungenetværket som noget enestående i Danmark. Det gælder for de 15-18-årige. Blandt de 19-25-årige findes der fem procent, som ikke har hverken uddannelse eller arbejde. Dem vil Ungdomsvejledningen i Næstved skrive til og tilbyde vejledning. Både for denne gruppe og for de yngre gælder det, at Ungdomsvejledningen i højere grad vil foranstalte afsøgningsforløb på arbejdspladsen, hvor den unge prøver ting af. Altså en slags praktik.

Knud O. Frandsen påpeger i den forbindelse en uretfærdighed for de ældre unge, der skal i praktik på arbejdspladsen. De bliver nemlig ikke dækket af Statens Erstatningsordning, sådan som praktikanter i erhvervspraktik fra folkeskolen gør det. De ældre unge har ingen dækning, og det finder Knud O. Frandsen meget forkert.

Succeskriteriet for Ungdomsvejledningen i Næstved går ud på at hæve antallet af unge, der får en erhvervsuddannelse, fra de nuværende 82 procent til 90 procent. Det daglige succeskriterium skal ifølge Knud O. Frandsen være, at man, når man går hjem, har en god følelse i maven af, at man har udrettet noget.