Senest har vindmøllegiganten Vestas udvidet sin medarbejderstab med 200 medarbejdere i kommunen, og resultatet af et godt og effektivt arbejde i kommunens jobcenter taler sit eget sprog. Jobcenter Lolland i Nakskov er placeret som det fjerdebedste af Danmarks 91 jobcentre, når det drejer sig om at have styr på de rettidige jobsamtaler til dagpengemodtagere. Og det til trods for, at ledigheden i kommunen er steget med over 800 ledige inden for det seneste år.

”Vi har formået at håndtere den stigende ledighed og de nye udfordringer med samme antal medarbejdere. Det er en fantastisk indsats, medarbejderne har gjort,” fortæller Thomas Østergaard, der er formand for det lokale beskæftigelsesråd og formand for arbejdsmarkedsudvalget, ”men hos os har vi været vant til at være hårdt trængt i mange år, og vi ved, det ikke nytter at hyle over modgang eller dårlige tider.”

Han hentyder blandt andet til lukningen af skibsværftet i Nakskov og sukkerfabrikken i Sakskøbing. Derudover også centraliseringen af statslige arbejdspladser som politi, retsvæsen, told og skat, sygehusreformen samt ikke mindst en arbejdsmarkedsreform, som især rammer udkantsområderne. Oveni kommer, at Lolland har mange ufaglærte og en del tilflyttere med andre problemer end ledighed.

Syv fattige kommuner
Lolland Kommune blev ved strukturreformen skabt af syv kommuner og har i dag omkring 47.000 indbyggere. Aktuelt er der 3.500 arbejdsløse, seks procent, ligeligt fordelt mellem kvinder og mænd. Og med Thomas Østergaards ord ”får man ikke en rig kommune ved at lægge syv fattige kommuner sammen.”

Jobcenteret er fordelt på fire matrikler i Nakskov – mere af nød end af lyst - et ydelseskontor, et andet for førstegangshenvendelser, et tredje for opfølgningssamtaler m.m. og et fjerde for aktiv indsats og revalidering, som igen er spredt på flere matrikler. Ved sammenlægningen var det store spørgsmål da også, om opsplitningen på de mange matrikler kunne løfte byrden. Men det har indtil videre vist sig at kunne lade sig gøre, at medarbejdernes faglighed ikke er samlet centralt, selv om der dog fortsat er muligheder for forbedringer.

Jobklubber
Som sideskud har jobcenteret i Nakskov oprettet jobklubber i Maribo og Rødby, og der er endvidere tanker om en kørende jobklub, som kan nå ud til de mindre befolkede områder i kommunen. Her får de ledige tæt kontakt til en socialrådgiver og en virksomhedskonsulent med individuel vejledning, udredning af kvalifikationer og fokus på jobåbninger. ”Vores sagsbehandlere er med jobklubberne kommet ud i marken og tættere på arbejdsmarkedet. Det nytter ikke længere at gro fast i forestillingen om 25-års-jubilæer på samme arbejdsplads. Samtidig giver det mere tryghed for den ledige at være i tæt kontakt med myndighederne via jobklubben,” siger Thomas Østergaard. Han understreger, at vejledningen i jobklubberne er med til at kanalisere de ledige hen til de rigtige arbejdspladser.

I fremtidsplanerne ligger blandt andet udbygning af samarbejdet med CELF, Center for Erhvervsuddannelser for Lolland og Falster. CELF ligger i tre byer: Nykøbing F, Nakskov og Maribo, og centeret tilbyder en bred vifte af ungdomsuddannelser samt kompetencegivende efteruddannelsesforløb. VUC ligger i samme bygning, og en del af det fremtidige scenarie kunne være at kombinere VUC- og efteruddannelsesforløb som målrettet og individuel opkvalificering.

”Skal man have et arbejde, skal man have uddannelse, og får man en uddannelse, så kan man få et arbejde,” siger Thomas Østergaard, som trods gode resultater og en god portion optimisme understreger, at ”det er ikke noget problem at lave individuelle forløb, hvis der er noget i pengepungen.”

Ikke råd til udkantsområder
Traditionelt har Lolland i mange år haft mange arbejdspladser med ufaglært arbejdskraft, men når de virksomheder lukker og flytter produktionen til Østeuropa og Asien, bliver et lokalsamfund ekstra sårbart. Rigtig mange har også fået lov at gå i alt for mange år uden at blive opkvalificeret og skal så starte helt fra bunden. Samtidig har det økonomiske incitament med henholdsvis 35 og 65 procent refusion også medvirket til større fokus på aktiveringsindsatsen. Ifølge Thomas Østergaard dog mere af hensyn til kvantiteten end til kvaliteten:

”Vi har ekstraordinære udfordringer på Lolland, så derfor har vi også brug for ekstraordinære tilskud fra staten. Danmark har slet ikke råd til at have udkantsområder,” siger Thomas Østergaard og henviser til strukturreformen med nedlæggelse af sygehuse, politireformen og centraliseringen af Told & Skat.

Afhænger af det politiske håndværk
Det Lokale Beskæftigelsesråd, LBR’s vigtigste opgave er at opkvalificere kommunens borgere og tiltrække nye virksomheder. Da Vestas etablerede sig på Lolland, fik øen en mulighed for at blive foregangskommune inden for alternativ energi. Kommunen har derfor i mange år arbejdet hårdt for at tiltrække nye virksomheder inden for præcis det felt. Derfor kan Lolland også bryste sig af blandt andet en brintlandsby og et bølgeenergiprojekt, ligesom øen har flere vindmølleparker og eksperimenterer med algeenergi. Danisco, som er en stor arbejdsplads i kommunen, eksperimenterer med landbrug, ethanol- og biogasanlæg. Alt sammen aktiviteter, som giver nye jobmuligheder for folk med uddannelser.

Der arbejdes også på at tiltrække uddannelsesinstitutioner såsom en lille afdeling af Roskilde Universitetscenter. Ikke mindst er der den kommende Fehmernforbindelse. ”Vi afgør selv, om Lolland skal være et gennemkørselsland eller en dejlig grøn ø, som er attraktiv i forhold til beskæftigelse. Lolland får aldrig større mulighed for at gøre sig gældende, men den økonomiske side bliver staten nødt til at hjælpe med. Resten afhænger af, hvor gode vi herfra er til det politiske håndværk,” siger Thomas Østergaard.

LBR har endvidere fokus på en koordineret indsats med råd og vejledning for unge mellem 15 og 25 år. Paradokset er dog, at de unge som andre steder i landet søger andre udfordringer uden for Lolland, men det skal de også gøre, ifølge Thomas Østergaard, ”for så kan det jo være, de taler så godt om os, at andre får lyst til at komme herned eller selv vender tilbage med ny styrke.”

Grøn agurk med nye udfordringer
Selv om Lolland hellere ser sig selv som en del af en grøn agurk end som noget af den rådne banan, bliver der ved at være udfordringer. Regeringens nye dagpengereform, som vil forkorte dagpengeperioden fra fire år til to år kommer til at gøre mere ondt på Lolland end i Nordsjælland. Med færre arbejdspladser og et lavere uddannelsesniveau går man typisk længere ledig på Lolland. Thomas Østergaard kan godt forstå diskussionen, men er ikke enig i beslutningen:

”Vi kommer til at se en masse fattige mennesker, der må gå fra hus og hjem, for når dagpengene stopper, og man overgår til kontanthjælp, bliver det ægtefællen, der får forsørgerpligten, og det er ikke altid nok til at betale terminen,” siger Thomas Østergaard, ”i forhold til vejledning af de ledige kommer det til at betyde, at vi skal være endnu bedre klædt på, så vi har satset i tide på det, som vi skal leve af på Lolland de næste år, blandt andet viden inden for sundhed og ældre, turisme, robotteknologi og alternativ energi.”