En ny faglig professionsautonomi skal vindes  

Nicolaj Ejler på Afveje

 

Facebook Facebook
Titel:
EUX – et tvungent ægteskab
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
Forventningerne var store, da EUX blev lanceret som et pilotforløb af Undervisningsministeriet i foråret 2010 og sidenhen implementeret på de fleste erhvervsskoler i 2011/2012. Muligheden for en erhvervsuddannelse og en gymnasial eksamen i et og samme ungdomsuddannelsesforløb var en realitet, og eleverne burde strømme til. Startskuddet blev dog ikke helt som forventet.
Person:
Billede:
Benedicte. klar til indlæggelse
Navn:
Benedicte Stokkeby Koch
E-mail:
Titel:
Underviser og vejleder
Arbejdssted:
Københavns Tekniske Skole
Fotoreportage:
Lang tekst:

Mange faktorer spiller ind, når en ny uddannelse skal sætte sine sejl og finde sin egen kurs. Handler den manglende tilstrømning om, at erhvervsskolerne har et forvrænget image, hvor almene boglige kompetencer ikke er i højsædet? Handler det om, at de unge står i et større eksistentielt dilemma end forventet i forhold til deres uddannelsesvalg? Handler det om, at der heller ikke på EUX er uddannelsesgaranti? Eller handler det ganske enkelt om, at alt for få kender til den nye uddannelse: EUX? Svarene kan være mange.

 

Jeg vover den påstand, at den nye uddannelse EUX bryder med de uddannelsesopfattelser, som mange vejledere, tekniske skoler, mestre og i det hele taget almindelige danskere har af, hvordan det danske uddannelsessystem er opbygget. EUX sætter en ny opsigtvækkende diskurs for, hvordan man i fremtiden vil opfatte uddannelsessystemet. En diskurs i retning af de unges behov, som samfundet i fremtiden skal indfri. Det er ikke en lettilgængelig vej. EUX er et slags tvungent ægteskab mellem en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. Et ægteskab, hvor der skal slibes kanter i forhold til at samordne og systematisere for slet ikke at tale om det følelsesmæssige, der er forbundet med at sammentænke de to kulturer.

 

Hvordan kan en fælles opfattelse af nye normer og anskuelser inden for uddannelseskulturen bidrage til at ændre de uddannelseskulturelle opfattelser?

 

GV22

 

Kategoriseringen af stærke/svage unge
Historisk set har der i det danske uddannelsessystem været to overordnede uddannelsesretninger at tilmelde sig efter folkeskolen: Den gymnasiale vej, som var for de bogligt stærke unge, og den mere erhvervsrettede vej på tekniske skoler, som var for de ikke bogligt stærke unge. Men opdelingen af svage og stærke unge kan ikke længere kategoriseres i enten bogligt stærke eller bogligt svage. Samlet set har mange unge ’ondt i livet’, hvilket betyder, at de i langt højere grad har flere psykiske, mentale eller sociale problemer end dem, de umiddelbart sammenligner sig med. Det betyder, at hvis en ung betegnes som svag, kan det skyldes førnævnte problemer og ikke nødvendigvis, at den unge kun har svage faglige kompetencer. Altså har kategoriseringen af svage og stærke unge fået en helt ny betydning.

 

Problemet er for mig at se, at de unge har fundet en måde at agere på, så den intense sårbarhed og årsager hertil fordrer en større opbyggelse af tillid mellem den unge og vejlederen, så parterne sammen kan finde frem til, hvilken retning den unge får mest succes ved at vælge. Den umiddelbare vej er den gymnasiale ungdomsuddannelse, da den oftest kan virke som en forlængelse af folkeskolen, og opbygningen i læringsrummet, metoder og deslige har samme form som folkeskolen. Ved valg af gymnasiet udskyder de unge også det store eksistentielle valg af faglig retning, som de udmærket ved kommer til at danne grundlag for deres faglige arbejdsliv mange år frem.

 

På EUX skal de allerede i starten af uddannelsen vælge en faglig retning, fx tømrer, industritekniker eller anlægsgartner. Ved at vælge en rendyrket gymnasial ungdomsuddannelse slipper de for at tænke i både valg og fravalg, som muligvis er mere i tråd med, hvad en uddannelsesforvirret ung føler sig tryg ved.

 

Den gymnasiale vej kræver ikke en kortsigtet dannelsesproces udi modenhed, hvilket er tilfældet, når de unge starter på en erhvervsskole, hvor de i løbet af ca. 10-20 uger skal have tilegnet sig krævende faglig viden, fundet en læreplads og være klar til at indgå på arbejdsmarkedet hos en mester. De unge er oftest forvirrede, sårbare og usikre i deres uddannelsesvalg og kan samtidig føle et pres fra lovgivningen om, at valget skal være det rigtige – helst første gang.

 

Tendenser som viser et behov om EUX
Den del af ungdommen, som ikke havde mulighed for at vælge EUX, har stadig et ønske om helhedsorienteret viden inden for deres felt. De vil have ’det hele med’ inden for deres uddannelsesmæssige valg. Flere og flere unge, som er i gang med en akademisk uddannelse (ingeniører, arkitekter, bygningskonstruktører m.fl.), henvender sig til erhvervsskolernes vejledning for at høre om muligheder for at tage orlov fra det akademiske studie og for en kortere stund studere et praktisk erhvervsrettet fag. De fremtidige unge akademikeres begrundelse for at afprøve teorierne i praksis er, at de ikke kan se sig selv som fuldbyrdet uddannet, hvis de ikke har en bred viden inden for deres felt. En elev sagde meget praksisnært: ”Hvordan skal jeg med respekt for mig selv som uddannet bygningsarkitekt kunne stå og lege klog over for dygtige håndværkere, hvis jeg aldrig selv har prøvet at arbejde med fx træ?” Denne diskurs, hvor unge ønsker en mere helhedsorienteret viden inden for deres felt, bryder med de historiske opfattelser af, at der primært er to veje at gå efter endt folkeskole – den boglige og den praktiske.

 

Studier

 

Når det akademiske bliver erhvervsfagligt – og vise versa
På EUX kan man på ca. fire et halvt år blive både håndværker og få mulighed for at opnå en gymnasial eksamen i forbindelse med en erhvervsuddannelse inkl. svendeprøve, hvilket derefter er adgangsgivende med samme vilkår, som personer med en traditionel gymnasial eksamen har for at søge ind på videregående uddannelser. Erhvervsuddannelsen kan fx være tømrer, elektriker eller værktøjsmager.

 

GV9

 

At de unge har svært ved at vælge, har ondt i livet og også selv ønsker helhedsorienteret viden inden for deres felt, skulle man tro gjorde, at vejen er banet for mange unge ved at starte på en ungdomsuddannelse som EUX. Man skulle ligefrem tro, at EUX ville være noget af et tilløbstykke fra første dag, de tekniske skoler åbnede dørene for uddannelsen. Men at forandre ovenfra – her tænkes ministerielt – til ned i hverdagens kulturelle interaktioner mellem vejledere/unge, uddannelsesinstitutioner/unge og mestre/unge kan være en langvarig proces.

 

Trods Undervisningsministeriets formodede forhåndsviden om denne nye diskurs og et udmærket tiltag i form af EUX til at imødekomme fremtidens unge har opstarten af EUX haft en delægteskabelige uoverensstemmelser, og opstarten har ikke haft den umiddelbare ønskede succes i form af overbookninger på de tilbudte hold. Men hvilke inkongruenser kan være årsag til den langsomme opstart? Flere faktorer spiller ind.

 

Eksistentiel usikkerhed
Ved opstart på et gymnasium ved den unge, at der er mulighed for at afslutte ungdomsuddannelsen og ved flid opnå at få en værdsat studenterhue sat på det klogere hoved. Ligesom unge, der starter på et grundforløb ved en almindelig erhvervsuddannelse, har EUX-unge heller ikke vished for, at de kan afslutte deres ønskeuddannelse med et bevis i hånden. EUX-uddannelsens opbygning forudsætter også en læreplads. På EUD har de unge ca. 10-20 uger til at finde en læreplads. På EUX har de et år. Betyder det så, at de unge føler større sikkerhed i at finde en læreplads, når de på EUX har et halvt år længere end dem på EUD? Unge lytter til andre unge, unge og forældre lytter til nyheder, så alle er udmærket klar over, at et halvt år mere ikke gør den store forskel mht. at stå med en underskrevet uddannelseskontrakt i hånden. Det giver heller ikke et større trygt overskud til at få det bedste ud af sin ungdomsuddannelse. Groft sagt kan det fra de voksnes private sfære sammenlignes med, at man ikke har vished for, hvorvidt man inden for et halvt til et helt år frem har job, bolig eller ægtefælle. En så dyb eksistentiel usikkerhed skal der meget styrke til at kunne magte.

 

Den kulturelle barriere
Så er der den kulturelle barriere. Det er ikke en umiddelbar tilgængelig vej at tvinge håndværkerkulturen til at samarbejde med den mere akademiske kultur og omvendt. Det tager tid at ændre kultur, og det gælder både for uddannelsesinstitutionerne, ledere, lærere og UU-vejledere. Der skal uden tvivl bygges broer mellem de to kulturer, således at begge bibeholder deres faglige stolthed, og der tages det bedste fra begge kulturer, og det kræver overblik, tid og ressourcer.
Så er der den vejledningsmæssige del, hvor mange UU-vejledere har en diplomgrad, bachelorgrad eller anden akademisk grad bag sig og dermed ikke har et umiddelbart nært kendskab til erhvervsskolernes kultur. De skal måske forholde sig til, at der sker en nedbrydning i de uddannelseskulturelle normer ved at samordne de gymnasiale fag med fx en hammer, sav, tegning i AutoCAD, brandbekæmpelse og elledninger. På samme måde gælder det for erhvervsskolerne, der skal lære at integrere og forholde sig til den akademiske verden.

 

Håndværksmesteren og studenten
Den sidste ægteskabelige uoverensstemmelse skal findes hos mestrene. EUX-uddannelsen er bygget op således, at uddannelsesaftalen skal vare ca. tre til tre et halvt år. Her har lærlingen et skoleophold på hele 43 uger, hvor eleven er væk fra sin læreplads. Derudover er der flere mestre, som ikke kender til denne nye uddannelseskultur, og som derfor kan stille sig skeptiske, da de umiddelbart ikke kan se en sammenhæng mellem både at uddanne en god håndværker og en flittig student.

 

Så er de diskuterende linjer linet op, og et umiddelbart spørgsmål kunne være: Er det for svært at få det tvungne ægteskab til at finde en fælles vej og få nedbrudt de mange barrierer, som ellers kan hindre begge parters faglige stolthed i at komme til sin fulde og optimale ret?

 

NEJ! Barriererne SKAL brydes, således at vores samfund kan imødekomme de nye uddannelseskulturelle normer og imødekomme kravene fra fremtidens unge. EUX er svaret på et samfundsmæssigt behov for at uddanne bredere og lægge to uddannelsesretninger i en sampak – man sparer tid for den enkelte og åbner muligheder for en ny type af unge. Min opfattelse er, at der rundt om på erhvervsskolerne er en spirende velvilje til at få dette til at lykkes, hvilket er det første spadestik til, at et langvarigt uddannelseskulturelt ægteskab kan bære frugt og stå som et godt eksempel til nye uddannelsesmæssige udfordringer.
 

 

 

 

Tidsskriftsnr.:
2012 nr. 4
Publiceringsdato:
20-11-2012

Ophavsret


© Schultz Information

Se ophavsret og ansvar

Kommentarer
Kommentarlink:
kommentarvisning:
Kommenter link:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 4848 5505  E: kundeservice@schultz.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.