Afveje

Vaner og vanebrud er temaet for min seneste bog med titlen Vanebrud. Den handler om de vanebrud, man kan have brug for både professionelt og privat for at håndtere opgaver og udfordringer mest hensigtsmæssigt.
 

Spørgsmålet i denne kontekst er, om der også er brug for vanebrud i forbindelse med opgaven som vejleder? Måske er der i selve vejledningsopgaven vaner, der trænger til at blive brudt? Det kan være, at man som vejleder vanemæssigt bruger bestemte metoder, fordi det er nemt og tilgængeligt, mens det måske i realiteten kunne være frugtbart for opgaveløsningen at vælge nogle andre? Det kan også være, at der er brug for at holde møder på anden vis end vanligt eller i det hele taget at overveje, hvordan arbejdstiden bruges bedst? Når omverdenen presser på med nye forventninger til, hvad opgaven med vejledning skal bestå i, så kan vanebrud også være løsningen.
 

Hverdagen er fyldt med vaner

I vores hverdag fylder vaner temmelig meget. Store dele af vores liv er vanebaseret, og vanerne bor bogstaveligt talt i vores muskler. Med en betoning af vaner udtrykker jeg en psykologi, der understreger, at mennesket aldrig er enten bevidsthed eller krop. Vi er altid begge dele. Vores vaner i hverdagen er derfor et godt sted at begynde, hvis vi skal forstå vores egen (og andres) psykologi. De er udtryk for vores måde at være i verden på. Det er fx vores vaner, der kan gøre, at vi føler os hjemme et sted. Vaner er nemlig både sociale og kropslige. De er på samme tid tillærte og kontekstuelt bestemte.

Det lille spædbarn har ikke mange vaner, mens den voksne har utallige, fordi man har lært sig veje til at håndtere livet og har lært sig, hvordan man begår sig i bestemte sammenhænge. Vi har vaner, der gør det muligt at komme ud af døren om morgenen, og vaner, der gør det muligt at være sammen med andre. Det kan være, at vi vanemæssigt giver hånd, som er en nem måde at markere kontakt og anerkendelse.

Vaner er i hovedreglen ubevidste, og de viser sig først, når de brydes eller forstyrres. Den, der nægter at give hånd i en kontekst, hvor det er blevet en vane, viser, hvad der er konventionelt.  Vanebrud er derfor helt afgørende, når man i et felt som fx vejledning ønsker at udvikle nye metoder og praksisser. Meget af det, vi plejer at gøre også i professionelle sammenhænge er nemlig vanebaseret. Vi ynder at tale meget om den reflekterende praktiker, og refleksion er selvsagt vigtigt for at udvikle et felt og en profession, men vi må ikke overse, at vanerne også har stor betydning for det, vi gør. Derfor skal vi også turde se på dem, når vi ønsker at udvikle noget nyt.   
 

Man kan kort sagt betragte kreativitet som toppen af et isbjerg, der hviler på et fundament af vaner, rutiner og erfaringer. De vanebrud, der kan hjælpe kreativiteten på vej, er mangfoldige, men jeg har særligt fokus på syv vanebrud.
 

De syv vaner og vanebrud er:

• Spørg
• Lær
• Se, lyt, mærk, duft, smag
• Leg (igen)
• Tænk
• Dyrk fordybelsen
• Glem dig selv

De fem første vaner og vanebrud er inspireret af den amerikanske kreativitetsforsker Keith Sawyers bog Zig-Zag. I bogen understreger Sawyer vigtigheden af at bryde med det kendte ved at spørge på nye måder, lære noget nyt, se, lege og tænke. De to sidste vanebrud; fordybelsen og selvforglemmelsen er brud, som jeg specifikt henter inspiration til i min egen forskning og praksis. Det gælder naturligvis også de første fem vanebrud, men de er mere velbeskrevne i kreativitetsforskningen end de sidste to. 
 

Jeg har udvalgt disse syv vaner og vanebrud, fordi de viser vejen til de vaner, der er selve fundamentet for at bryde med noget af det, der kan hæmme kreativitet. Hvis vi bevæger os rundt i verden uden aldrig rigtig at få spurgt ind til den, så kan vi have brug for at lære at spørge på ny. De spørgsmål, vi stiller, er med til at åbne verden for os.
 

Hvis du savner inspiration eller er kommet til at køre lidt for meget i den samme rille i dit liv, kan du have brug for at lære noget nyt. Hvis du ikke rigtig mærker verden, kan du have brug for at genlære at se, lytte, mærke, dufte og smage. Hvis du har glemt at lege, kan du have brug for at genfinde den fantasi og forestillingskraft, som legen er udtryk for, og som kan lede dig i nye retninger. Hvis du kan have svært ved at komme i gang med en opgave, så kan tænkningen få dig i gang igen.
 

Hvis du oplever konstant at blive distrahereret eller har fået en uvane med at forstyrre dig selv og andre, så er fordybelsen det vanebrud, der kan få din kreativitet i gang. Og hvis du har for meget selvbevidsthed, så du måske hele tiden tænker over, om du nu er god nok, så kan du have brug for at bryde med det ved at praktisere metoder til at glemme dig selv som det sker, når vi fordyber os og bliver opslugte af en sag eller et forehavende.
 

Når du skal tænke kreativt, handler det derfor ikke altid om at kaste gamle vaner over bord og bare ’tænke ud af boksen’. Der er nemlig masser af kreativt potentiale i dine gamle vaner, for vanerne er kilden til de vanebrud, der kan bringe ny kreativitet op til overfladen.
 

Min opfordring her er derfor, at man også i vejledningsfeltet ser lidt nærmere på de gode vaner og de måske frugtbare vanebrud. Det handler først og fremmest om at finde frem til metoder, der virker i egen hverdag. Præmissen er, at nysgerrighed på egne tilgange, vaner og metoder i hverdagen er det, der er med til at udvikle et fag, et felt eller en hel profession. Det fordrer, at man eksperimenterer med det, der giver mening, og tør lade noget af det, der virker, stå uforandret. Nogle gange handler det om kun at ændre en ting ad gangen og vente på, at det virker, før man sætter ind andre steder. Det behøver ikke være så kompliceret. Til gengæld kan det være sjovt.

 

/Lene Tanggaard, ph.d. og professor, Institut for kommunikation og psykologi, Aalborg Universitet

Referencer

• Tanggaard, L. (2018). Vanebrud – hvordan du veksler 7 gamle vaner til ny kreativitet. København: Akademisk forlag. 
• Sawyer, K. (2012). Zig- Zag – The surprising pathway to greater creativity. John Wiley & Sons Inc.