”Det skaber konflikt og kaos at samarbejde på tværs af faggrupper.” Sådan sagde professor Ove Kaj Pedersen, da han gæstede Ungdomsuddannelsernes Vejlederforenings årlige Samba-konference. Konklusionen kan virke kradsbørstig, men den vandt ikke desto mindre genklang, da vi bad jer læsere liste jeres største faglige udfordringer i en brugerundersøgelse. Tværfagligt samarbejde er en udfordring og en afgørende kompetence i jeres felt, fortalte I.
 

Vi bliver i stigende grad pålagt at skulle arbejde tværfagligt. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og lærere skal arbejde sammen om det fælles fag Job og Uddannelse, pædagogen er trukket med ind i klasseværelset, som ellers har været lærerens domæne, og flere af reformerne har medført tættere samarbejde mellem jobcenter, UU og a-kasser.
 

Og så er der realkompetencevurderingen, der for alvor kom i fokus med EUD-reformen, og som i virkeligheden var udgangspunktet for Ove Kaj Pedersens konklusion. Realkompetencetankegangen udfordrer nemlig de akademiske institutioner, fordi praksis anerkendes som en lærende situation. Der er tale om to fagligheder, som krydser veje.
 

Tværfagligt samarbejde handler netop om forskellige fagligheder, der krydser veje. I den ideelle verden er der fokus på helhed, synergi og fælles målsætninger. Det handler om at opnå ny fælles viden og nye tilgange til arbejdet, fortæller lærebogen Pædagogik af David Thore Gravesen. Hvis der imidlertid blot udveksles informationer eller foregår en koordinering af de forskellige professioners arbejde med en given problemstilling, er der tale om flerfagligt samarbejde.
 

Det var den ideelle verden. Hvad er det imidlertid, der gør det så svært at samarbejde tværfagligt i praksis?
 

(U)kendt land

Som fagprofessionel står man i et grænseland mellem egen og andres faglighed, når man samarbejder på tværs. Man står med et ben i eget kendt land og et ben i ukendt land, som lektorerne Ulla Viskum, Anne Marie Villumsen og Ida Skytte Jakobsen udtrykker det i artiklen Tværfaglige udfordringer i samarbejdet om udsathed hos børn, unge og forældre.
 

Og grænselandet er ikke et neutralt område. Der er nemlig usikkerhed forbundet med at betræde det ukendte land og en stolt faglighed og stærke følelser knyttet til det kendte.


 

Kamp om territorier

Det gør det heller ikke nemmere, når det, der burde være velkendt land, pludselig virker ukendt. Når den faglighed, man forsøger at få i spil i det tværfaglige samarbejde, er udfordret. For tværfaglighed forudsætter faglighed. Og fagligheden er udfordret for mange. Ikke mindst på grund af de mange reformer, der er blevet indført de senere år.
 

”Hvis der er noget, der kan udløse konflikter mellem fagligheder, er det en reform,” har psykolog Charlotte Højholt tidligere fortalt i et interview i Vejlederforum. Med reformer kastes alting op i luften. Territorier udvides eller indsnævres. Opgaver omdøbes, og ansvar redefineres.
 

Samtidig er der en tendens til, at vi specialiserer os mere og mere. Det gælder fx i jobcentrene, hvor sagsbehandlingen er blevet mere opløst og fragmenteret. Hvor det før var én person, som fulgte hele sagen, kan der være én person til ansøgningen om kontanthjælp, en anden til den løbende udbetaling, en tredje til visitation, en fjerde til opfølgningssamtaler, en femte til misbrugsbehandling, en sjette til klagesagsbehandling osv. ”Der er ikke længere én sagsbehandler, som sidder med det overordnede, moralske og faglige ansvar,” konkluderer professor Peter Høilund i et interview med Vejlederforum.
 

Hvad kræver det af de fagprofessionelle og deres indbyrdes samarbejde? Og af det tværfaglige samarbejde?
 

Sprogbarrierer og blinde pletter

Tværfagligt samarbejde kræver i hvert fald, at vi taler samme sprog. Eller i det mindste forstår hinanden. Men hvordan lærer vi at formidle noget i ét sprog, der kan forstås på et andet? Taler vi overhovedet om det samme? Og hvordan ved vi, om vi taler om det samme?
 

Det kræver vel også, at vi lytter? Og hvis vi gør det, kan vi måske også se. Se de blinde pletter, vi selv har overset.
 

Hvor går grænsen?

Donald Trump er for nylig blevet valgt som USA’ næste præsident, bl.a. fordi han vil bygge en over 1.600 km lang mur op ad grænsen til Mexico. Storbritannien har meldt sig ud af EU og frasiger sig dermed et forpligtende samarbejde med andre europæiske lande. Og i Danmark sender vi politiet til grænserne, så vi hindrer uvedkommende i at passere dem.
 

Så alt i mens vi vogter og markerer grænser på globalt plan, søger vi at krydse dem på fagligt plan. Her synes tværfagligt samarbejde at være løsningen på det meste.
 

”Det foreslås – måske relativt automatisk og ureflekteret – at når noget går galt, så kan det løses med mere og bedre tværprofessionelt samarbejde. Så problemforståelsen er, at mangel på tværprofessionelt samarbejde i sig selv er problemet.”
 

Det skriver de tre føromtalte lektorer, der anfægter forestillingen om sociale problemer som ”løsbare”, hvis vi bare har mere viden, bedre metoder osv. De mener, at vi i stedet skal rette fokus på det gode professionelle arbejde, hvor samarbejdet med andre faggrupper er et følgeligt element, i stedet for at dække os ind under håbet om det tværprofessionelle arbejde som en mirakelløsning.
 

Mirakelløsning eller ej, så er tværfagligt samarbejde et vilkår for vejledere, socialrådgivere og lærere. Et vilkår, som vi både vil udfordre og undersøge.

Hvad vil vi egentlig med det tværfaglige samarbejde? Er det blot en vej til at effektivisere den offentlige service, som lektor Andy Højholdt kommenterer i sin bog ”Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis”? Eller er det et reelt vilkår? Sociale problemer kan vel næppe opdeles efter fag, men går på tværs og overskrider de grænser, der er mellem forskellige fag.
 

Så hvordan får vi øje for andres faglighed, samtidig med vi synliggør vores egen? Hvordan lærer vi at tale samme sprog? Og hvordan krydser vi faglige grænser uden at krydse klinger?
 

Hvem er med?

• Andy Højholdt, lektor, Professionshøjskolen Metropol
  Hvad vil vi med tværfagligt samarbejde? Hvad er det politiske rationale? Og har det sin berettigelse?
   
• Annette Juul Jensen, seniorkonsulent, Cabi
  Hvorfor er tværfaglighed blevet det nye sort? Hvad er udfordringerne ved tværfaglighed? Og er tværfaglighed altid vejen frem?
   
• Morten Ejrnæs, lektor, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet 
  Holdningsmæssig uenighed inden for samme profession er mere almindelig end holdningsmæssig uenighed mellem forskellige professionsgrupper, viser en af Morten Ejrnæs’ undersøgelser. Hvorfor hænger det sådan sammen? Og er udfordringerne med tværfaglighed blot en opdigtet diskurs, vi bruger til at skjule vores egen usikre faglighed?
   
• Anne Marie Villumsen, lektor og konstitueret centerchef, Nationalt Videncenter for udsatte børn og unge
  Tværfagligt samarbejde italesættes ofte som noget, alle faggrupper kan instinktivt og ureflekteret. Men hvad kræver det egentlig? Og hvordan ved vi, at mere af det, der ikke virker, er den bedste løsning?
   
• Bo Morthorst Rasmussen, leder af Forskningsprogrammet Professionsudvikling og Samarbejde på tværs, UC Syd
  Hvordan forventningsafstemmer man i et tværfagligt samarbejde, når forskellige faggrupper fx har meget forskellige arbejdsbetingelser? Hvad er det, som det måske oversete uformelle rum kan?
   
• Sune Bjørn Larsen, organisationspsykolog, Raison
  Hvad er samskabelse? Og hvad kan det? Hvor er forudsætningen for at skabe sammen? Hvornår samskaber vi, og hvornår samarbejder vi? Og hvorfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvornår vi gør det ene, og hvornår vi gør det andet?

”Det skaber konflikt og kaos at samarbejde på tværs af faggrupper.” Sådan sagde professor Ove Kaj Pedersen, da han gæstede Ungdomsuddannelsernes Vejlederforenings årlige Samba-konference. Konklusionen kan virke kradsbørstig, men den vandt ikke desto mindre genklang, da vi bad jer læsere liste jeres største faglige udfordringer i en brugerundersøgelse. Tværfagligt samarbejde er en udfordring og en afgørende kompetence i jeres felt, fortalte I.
 

Vi bliver i stigende grad pålagt at skulle arbejde tværfagligt. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og lærere skal arbejde sammen om det fælles fag Job og Uddannelse, pædagogen er trukket med ind i klasseværelset, som ellers har været lærerens domæne, og flere af reformerne har medført tættere samarbejde mellem jobcenter, UU og a-kasser.
 

Og så er der realkompetencevurderingen, der for alvor kom i fokus med EUD-reformen, og som i virkeligheden var udgangspunktet for Ove Kaj Pedersens konklusion. Realkompetencetankegangen udfordrer nemlig de akademiske institutioner, fordi praksis anerkendes som en lærende situation. Der er tale om to fagligheder, som krydser veje.
 

Tværfagligt samarbejde handler netop om forskellige fagligheder, der krydser veje. I den ideelle verden er der fokus på helhed, synergi og fælles målsætninger. Det handler om at opnå ny fælles viden og nye tilgange til arbejdet, fortæller lærebogen Pædagogik af David Thore Gravesen. Hvis der imidlertid blot udveksles informationer eller foregår en koordinering af de forskellige professioners arbejde med en given problemstilling, er der tale om flerfagligt samarbejde.
 

Det var den ideelle verden. Hvad er det imidlertid, der gør det så svært at samarbejde tværfagligt i praksis?
 

(U)kendt land

Som fagprofessionel står man i et grænseland mellem egen og andres faglighed, når man samarbejder på tværs. Man står med et ben i eget kendt land og et ben i ukendt land, som lektorerne Ulla Viskum, Anne Marie Villumsen og Ida Skytte Jakobsen udtrykker det i artiklen Tværfaglige udfordringer i samarbejdet om udsathed hos børn, unge og forældre.
 

Og grænselandet er ikke et neutralt område. Der er nemlig usikkerhed forbundet med at betræde det ukendte land og en stolt faglighed og stærke følelser knyttet til det kendte.


 

Kamp om territorier

Det gør det heller ikke nemmere, når det, der burde være velkendt land, pludselig virker ukendt. Når den faglighed, man forsøger at få i spil i det tværfaglige samarbejde, er udfordret. For tværfaglighed forudsætter faglighed. Og fagligheden er udfordret for mange. Ikke mindst på grund af de mange reformer, der er blevet indført de senere år.
 

”Hvis der er noget, der kan udløse konflikter mellem fagligheder, er det en reform,” har psykolog Charlotte Højholt tidligere fortalt i et interview i Vejlederforum. Med reformer kastes alting op i luften. Territorier udvides eller indsnævres. Opgaver omdøbes, og ansvar redefineres.
 

Samtidig er der en tendens til, at vi specialiserer os mere og mere. Det gælder fx i jobcentrene, hvor sagsbehandlingen er blevet mere opløst og fragmenteret. Hvor det før var én person, som fulgte hele sagen, kan der være én person til ansøgningen om kontanthjælp, en anden til den løbende udbetaling, en tredje til visitation, en fjerde til opfølgningssamtaler, en femte til misbrugsbehandling, en sjette til klagesagsbehandling osv. ”Der er ikke længere én sagsbehandler, som sidder med det overordnede, moralske og faglige ansvar,” konkluderer professor Peter Høilund i et interview med Vejlederforum.
 

Hvad kræver det af de fagprofessionelle og deres indbyrdes samarbejde? Og af det tværfaglige samarbejde?
 

Sprogbarrierer og blinde pletter

Tværfagligt samarbejde kræver i hvert fald, at vi taler samme sprog. Eller i det mindste forstår hinanden. Men hvordan lærer vi at formidle noget i ét sprog, der kan forstås på et andet? Taler vi overhovedet om det samme? Og hvordan ved vi, om vi taler om det samme?
 

Det kræver vel også, at vi lytter? Og hvis vi gør det, kan vi måske også se. Se de blinde pletter, vi selv har overset.
 

Hvor går grænsen?

Donald Trump er for nylig blevet valgt som USA’ næste præsident, bl.a. fordi han vil bygge en over 1.600 km lang mur op ad grænsen til Mexico. Storbritannien har meldt sig ud af EU og frasiger sig dermed et forpligtende samarbejde med andre europæiske lande. Og i Danmark sender vi politiet til grænserne, så vi hindrer uvedkommende i at passere dem.
 

Så alt i mens vi vogter og markerer grænser på globalt plan, søger vi at krydse dem på fagligt plan. Her synes tværfagligt samarbejde at være løsningen på det meste.
 

”Det foreslås – måske relativt automatisk og ureflekteret – at når noget går galt, så kan det løses med mere og bedre tværprofessionelt samarbejde. Så problemforståelsen er, at mangel på tværprofessionelt samarbejde i sig selv er problemet.”
 

Det skriver de tre føromtalte lektorer, der anfægter forestillingen om sociale problemer som ”løsbare”, hvis vi bare har mere viden, bedre metoder osv. De mener, at vi i stedet skal rette fokus på det gode professionelle arbejde, hvor samarbejdet med andre faggrupper er et følgeligt element, i stedet for at dække os ind under håbet om det tværprofessionelle arbejde som en mirakelløsning.
 

Mirakelløsning eller ej, så er tværfagligt samarbejde et vilkår for vejledere, socialrådgivere og lærere. Et vilkår, som vi både vil udfordre og undersøge.

Hvad vil vi egentlig med det tværfaglige samarbejde? Er det blot en vej til at effektivisere den offentlige service, som lektor Andy Højholdt kommenterer i sin bog ”Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis”? Eller er det et reelt vilkår? Sociale problemer kan vel næppe opdeles efter fag, men går på tværs og overskrider de grænser, der er mellem forskellige fag.
 

Så hvordan får vi øje for andres faglighed, samtidig med vi synliggør vores egen? Hvordan lærer vi at tale samme sprog? Og hvordan krydser vi faglige grænser uden at krydse klinger?
 

Hvem er med?

• Andy Højholdt, lektor, Professionshøjskolen Metropol
  Hvad vil vi med tværfagligt samarbejde? Hvad er det politiske rationale? Og har det sin berettigelse?
   
• Annette Juul Jensen, seniorkonsulent, Cabi
  Hvorfor er tværfaglighed blevet det nye sort? Hvad er udfordringerne ved tværfaglighed? Og er tværfaglighed altid vejen frem?
   
• Morten Ejrnæs, lektor, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet 
  Holdningsmæssig uenighed inden for samme profession er mere almindelig end holdningsmæssig uenighed mellem forskellige professionsgrupper, viser en af Morten Ejrnæs’ undersøgelser. Hvorfor hænger det sådan sammen? Og er udfordringerne med tværfaglighed blot en opdigtet diskurs, vi bruger til at skjule vores egen usikre faglighed?
   
• Anne Marie Villumsen, lektor og konstitueret centerchef, Nationalt Videncenter for udsatte børn og unge
  Tværfagligt samarbejde italesættes ofte som noget, alle faggrupper kan instinktivt og ureflekteret. Men hvad kræver det egentlig? Og hvordan ved vi, at mere af det, der ikke virker, er den bedste løsning?
   
• Bo Morthorst Rasmussen, leder af Forskningsprogrammet Professionsudvikling og Samarbejde på tværs, UC Syd
  Hvordan forventningsafstemmer man i et tværfagligt samarbejde, når forskellige faggrupper fx har meget forskellige arbejdsbetingelser? Hvad er det, som det måske oversete uformelle rum kan?
   
• Sune Bjørn Larsen, organisationspsykolog, Raison
  Hvad er samskabelse? Og hvad kan det? Hvor er forudsætningen for at skabe sammen? Hvornår samskaber vi, og hvornår samarbejder vi? Og hvorfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvornår vi gør det ene, og hvornår vi gør det andet?