Hvad har du undersøgt?

På baggrund af et forskningsprojekt på 13 danske ungdomsuddannelser undersøger vi, hvad bedømmelse betyder for elevernes læringsorienteringer, for deres måder at deltage i undervisningen på og for læringskulturen på hhx, stx, hf og eud.

Undervejs i forskningsprojektet har vi interviewet en lang række elever og lærere og observeret undervisningen på uddannelserne. Undersøgelsen går tæt på elevernes og lærernes dagligdag på uddannelsesinstitutionerne og kaster lys over væsentlige aktuelle spørgsmål som:

• Hvordan forstår de unge betydningen af karakterer og bedømmelse?
• Hvilke former for feedback driver eleverne?
• Hvordan forstår og håndterer lærerne deres bedømmelsespraksisser?
• Hvad optager eleverne i relation til deres uddannelse og deres fremtidsperspektiver?

Hvorfor er din forskning vigtig?
Undersøgelsen er højaktuel, fordi vi de senere år har set et øget fokus på karakterer og præstation på ungdomsuddannelserne. Samtidig ved vi fra forskningen, at et ensidigt fokus på bedømmelse i form af karakterer risikerer at skubbe en præstationskultur og spærre for den kompetenceudvikling og læring, der er formålet med ungdomsuddannelserne.

Ud fra primært elevperspektivet, men også med blik for lærernes perspektiver, søger vi i denne undersøgelse at komme et spadestik dybere i forståelsen af betydningen af præstationskulturen på ungdomsuddannelserne. Elevernes blik på karakterer er nemlig langt fra entydigt. Eleverne er præget af en række ambivalenser, der sætter sig igennem i deres tilgang og strategier i undervisningen på forskellige måder. Derfor er det vigtigt at undersøge og diskutere, hvordan karakterer anvendes, hvilke betydninger de har for elevernes læring og faglighed og hvilke andre bedømmelser, der kan give mening i ungdomsuddannelsessystemet.

Hvad er forskningens vigtigste budskaber?

Et væsentligt budskab fra undersøgelsen er, at der gør sig en udpræget præstations- og perfektionskultur gældende på særligt de gymnasiale uddannelser i undersøgelsen, hhx og stx. I undervisningen kommer det til udtryk som udbredt instrumentel og strategisk tilgang til undervisningen blandt hhx og stx eleverne. Det handler bl.a. om måden, man markerer på i timerne, hvilke fag og forløb man prioriterer at gøre en indsats i, at skærme sig for at komme til at fremstå uvidende ved ikke at spørge ind til ting, man ikke forstår i undervisningen eller kun at svare, når man er 100 % sikker på at svare rigtigt. Så til trods for at præstation for nogle elever i nogle sammenhænge rummer motiverende aspekter, giver eleverne over en bred kam udtryk for, at et for stort fokus på karakterer går ud over deres læring – man bliver simpelthen mere optaget af at præstere og imponere læreren end af at lære noget.

Undersøgelsen peger også på, at det særlige læringsmiljø på hf med fravær af løbende karakterer rummer nogle interessante potentialer i forhold til at styrke elevernes fokus på læring og mestring frem for på karakterer og præstation i den løbende undervisning. 

Et interessant fund i undersøgelsen er desuden, at eleverne på erhvervsuddannelserne tilsyneladende er mere mestringsorienterede end præstationsorienterede. Det kommer til udtryk på den måde, at eud eleverne for det meste er optaget af at løse de praktiske opgaver rigtigt – at mestre fagets opgaver – og ikke i så høj grad er optaget af at imponere lærerne eller at undgå at fremstå uvidende. Spørgsmålet er, om nogle af erfaringerne fra eud kan bringes i spil i de øvrige ungdomsuddannelser i form af fx større fokus på problembaseret læring.  

Hvad kan praktikerne lære af din forskning?

Lærere, særligt i gymnasiet, kan bruge undersøgelsen til at blive opmærksomme på, om og hvordan de i givet fald er med til at understøtte en præstationskultur i undervisningen. Derudover kan undersøgelsen bruges til at bringe præstations- og perfektionskulturen op til debat – både på lærerværelserne rundt omkring i landet i forhold til, hvordan man pædagogisk og didaktisk kan arbejde med at etablere en stærk mestringskultur på gymnasierne. Men også i dialogen med eleverne i det daglige om, hvilke former for læringskultur og feedback former der kan og skal gøre sig gældende i undervisningen.

I et vejledningsperspektiv giver undersøgelsens fund anledning til en opmærksomhed på, hvad der kendetegner læringsmiljøet på ungdomsuddannelserne og giver mulighed for at gå i kvalificeret dialog med de unge omkring deres overvejelser og forventninger i relation til uddannelsesvalget.

På politisk niveau kan undersøgelsen bruges til at have fokus på at genoprette balancen mellem en præstationskultur og en mestringskultur i uddannelsessystemet. Det betyder, at politiske tiltag og reformer fremadrettet bør være rundet af en tænkning, der ikke skubber på en test- og målingskultur i uddannelsessystemet, men understøtter det praktisk pædagogiske arbejde med at skabe mestringsorienterede læringskulturer med fokus på at honorere elevernes faglige nysgerrighed og vovemod, samarbejdsevner og problemløsende kompetencer.