Eleverne på EUD og EUX Business på Campus Vejle er sandsynligvis helt gennemsnitlige. De er lige så glade, positive, bange, angste, sociale og ensomme som andre unge i Danmark. Men de unge forandrer sig. Tiden har skabt en forandring i elevernes måde at være sammen på, og de fortæller os, at de egentlig godt kunne tænke sig at tale mere sammen om alt det, der betyder noget. I en tid med mange telefoner, sociale medier og influencers, som man kan gemme sig bag, opdager man slet ikke, om man egentlig hører til på sin skole, om man har fået venner eller har det godt nok.

Forskningsprojektet "At blive på sporet", som er afsluttet i november 2019, peger på, at man lettere kan fastholde unge i uddannelse, hvis de har et stærkt tilhørsforhold til uddannelsen, skolen, klassekammeraterne og lærerne. Som vejledere og lærere oplever vi, at nogle elever ikke formår at skabe et tilhørsforhold, heller ikke selv om de gerne vil.

Nogle elever giver dog ved indmeldelsessamtalen udtryk for, at de ikke har brug for sociale relationer, men udelukkende for uddannelsen. Vores erfaring er bare, at hvis eleverne ikke får sociale relationer på uddannelsen, bliver de ikke glade for at gå der og er dermed i risiko for at droppe ud. Derfor er det vigtigt, at vi får reageret på den viden og alligevel givet eleven mulighed for at danne netværk.

Jeg er ikke alene – fællesskaber via gruppevejledning
Hvordan kan man så lære eleverne at koble sig på fællesskaber eller danne nye fællesskaber? De indledende øvelser kan fx være gruppevejledning. Hvis man i første omgang inviterer eleverne til at tale om nogle ufarlige, small-talk-lignende temaer, og derefter går til nogle tungere spørgsmål, kan eleverne se, at alle omkring bordet faktisk både glæder sig over og frygter de samme ting. Netop frygten og alt det, der er svært, går eleverne ofte alene med. De tror, de er helt alene med problemerne. Gruppevejledning kan være med til at af-individualisere problemerne, så de er lettere at leve med eller løse sammen.

Spot elever i risikogruppen
Hvordan spotter man så de udsatte elever? Har man en kontaktlærer tilknyttet eleverne, vil denne naturligvis være opmærksom på ensomme eller marginaliserede elever i klassen. Det viser sig fx, når eleverne selv skal danne grupper i forbindelse med en opgave – dem, der står tilbage, eller er længe om at finde et arbejdsfællesskab, har typisk ikke fået etableret sig socialt.

Tingene sker (ikke) bare – tema om beslutningskompetencer
Det er naturligvis nærliggende at samle elever med samme problemstillinger. Det kan være højt fravær, eksamensskræk, angst, mistrivsel, dårlig studieaktivitet, problemer derhjemme eller en gruppe elever, som ikke har fået elevplads. Så kan eleverne sammen finde løsninger og støtte hinanden i klasserummet, når tingene er svære.

For mange unge virker det til, at mængden af problemer er ens, bekymringerne er universelle og det at have nogen af være sammen med om udfordringerne, er det vigtigste. De bekymrer sig om krop, kærester, forældre, fritidsjob, lektier, byture og alt det, som gennem tiden egentlig ikke har forandret sig. Men det svære for nogle elever er at få åbnet op for samtalerne. Det kan vi hjælpe med i gruppevejledning.

Noget af det, der skaber den største forandring hos eleverne, er at tale om deres beslutningskompetencer. For eleverne beretter ofte, at tingene bare sker. De føler ikke, at de tager beslutningerne selv, tingene sker bare. Pludselig havde de højt fravær. Pludselig var de kommet bagud i skolen. Pludselig kom de ikke lige i skole, fordi et vækkeur ikke ringede. Men det er jo også en beslutning, der blev eller ikke blev truffet dagen før. 

Snakken om beslutningskompetencer fører ofte til erkendelser og handlemuligheder. Eleverne får talt om, at de faktisk selv kan handle for at få løst nogle af deres problemstillinger. Når en gruppe elever selv taler sig frem til nogle løsninger, har det ofte en større effekt, end når en vejleder løfter pegefingeren eller kommer med gode råd.  Og eleverne holder hinanden oppe på deres aftaler og løfter for fremtiden.

Hvordan skal man spørge?
En form for icebreaker er nødvendig. Efter præsentationsrunden begynder man med ufarlige spørgsmålskort: "En god dag er for mig er…" eller "Jeg lærer bedst, når…" Derefter går man videre til de spørgsmål, der lægger op til refleksion: Hvem støtter dig i din uddannelse? Hvad kan spænde ben for dig? Hvad gør dig stolt?

Det er afgørende, at vejlederen udvælger de rette spørgsmål på rette tidspunkt, så samtalen ikke forceres eller går i stå. Hvis en samtale er ved at gå i stå, kan man spørge en af de andre deltagere, om de kan genkende det, der bliver sagt, eller om de har et godt råd til det, de lige har hørt. Så får man dynamik tilbage i samtalen, hvis en deltager er gået lidt i stå eller kommer med meget korte svar. Hvis en elev har modvilje mod at svare på et bestemt spørgsmål, kan man med fordel sende spørgsmålet videre eller tage et andet spørgsmål i bunken. Sker det flere gange for den samme deltager, kan man spørge nysgerrigt ind til, hvorfor det er svært at tale sammen på denne måde.

Vi holder en lille del af den andens liv i hænderne
Det er vores oplevelse, at eleverne godt kan lide, at det kommer tæt på. Det er i de følsomme øjeblikke, at relationer skabes. Eleverne skal gøres klart, at de skal passe på hinanden i det her rum. De fleste elever savner det nære i deres hverdag. Midt imellem at relationerne til forældre bliver mindre, og de nære venskaber endnu ikke er etableret på en helt ny skole, går eleverne gerne ind på en præmis om at passe på hinanden. 

Man kan endda slippe afsted med frit at citere Løgstrup og fortælle, at når man møder et andet menneske, får man en lille del af deres liv i sine hænder. Man kan vælge at kaste den del på gulvet og være ligeglad. Eller man kan passe rigtigt på det og behandle det med stor respekt. På den måde bliver der skabt et rum for nærhed og oprigtighed.

Selv om man har det svært, vil man gerne hjælpe andre

Individuel vejledning virker ikke i alle sammenhænge. Vi oplever, at det kan være svært for eleverne at tage de erfaringer og erkendelser, de opnår ved individuel vejledning med tilbage til klasseværelset og huske at anvende dem der. 

Når man til en gruppesamtale taler om alt det svære og har fundet gode løsninger sammen, kan man holde hinanden op på aftalerne. Vi har oplevet elever, der under en gruppevejledning har aftalt at følges ind i klassen, hvis det har været svært for nogle elever. Eller laver aftaler om lektiehjælp eller om at ringe til hinanden om morgenen. Det virker banalt, at eleverne har brug for gruppevejledning for at kunne spørge om hjælp til disse simple dagligdags udfordringer, men det er tilsyneladende svært at vise den sårbarhed eller svaghed, det er blandt unge at have brug for hjælp. Og så er det rart at føle, at man kan hjælpe nogle andre. Selv om man selv har det svært, er det dejligt at kunne tilbyde sin hjælp og føle sig værdifuld.

Kan gruppevejledning betale sig?
I takt med vores stigende fokus på tilhørsforhold er det gået op for os, at det er mere fundamentalt for alle elever, end vi havde forestillet os.

Men det kan være problematisk at styrke tilhørsforholdet i en tid, hvor man dropper studieture og andre sociale arrangementer for eleverne på grund af nedskæringer. Derfor er der behov for et alternativ, der kan styrke elevernes tilhørsforhold, en anden slags socialt klister.

Desuden er det naturligvis mere effektivt at holde samtale med 4-5 elever ad gangen samt at hjælpe dem med at hjælpe hinanden.

Jo mere vi arbejder med gruppevejledning på Campus Vejle, jo mere går det op for os, at tilhørsforholdet sagtens kan styrkes i mange andre sammenhænge på skolen. Fremover vil vi lave optagelsessamtaler, fraværssamtaler, studieteknik og kontaktlærersamtaler som gruppevejledning.

Optagelsessamtaler som gruppesamtaler
Som noget nyt har vi i år afholdt optagelsessamtaler som gruppesamtaler med alle grundforløb 2-elever. Her er normalt sat en halv time af til hver elev. Til samtalerne gentager vi en masse informationer og stiller personlige spørgsmål for at imødekomme udfordringer, som kan medføre frafald på uddannelsen.

Vi har for nylig afprøvet at invitere otte elever til en optagelsessamtale. Her fik vi hurtigt gennemgået de formelle adgangskrav og fik eleverne til at tale sammen om deres erfaringer fra tidligere uddannelser, faldgrupper og motivation for deres kommende uddannelse. Der blev skabt relationer og tryghed. 

Efterfølgende blev eleverne spurgt om deres oplevelse med gruppesamtalen. De svarede, at de ikke længere er nervøse, at de tror mere på, at de kan gennemføre, fordi de allerede kender nogen i klassen, og at de føler sig mere sikre på, at det er den rigtige uddannelse for dem.

Sådan planlægger du en gruppevejledning
Når man skal i gang med gruppevejledning, kan man med fordel bruge en god huskeliste. Vi har ladet os inspirere af Jane Westergaards FFAST model, uden dog at følge den helt. Først og fremmest skal man overveje formålet med gruppevejledningen, så det er klart både for vejleder inden planlægningen, og så det kan formidles til deltagerne i invitationen, hvorfor de skal deltage. Vi inviterer eleverne i en sms og skriver tydeligt, hvad eleven får ud af at deltage, og at det på forhånd er aftalt med elevens kontaktlærer.

Så skal man overveje, hvilke aktiviteter der passer til målgruppen. I vores tilfælde vælger vi ofte spørgsmålskortene som aktivitet, da det giver involvering og plads til refleksion. Det er vigtigt for deltagerne at vide, hvor lang tid de skal forvente at være med til gruppesamtalen. Vi mener, at 45 minutter passer godt, hvis de er 4-5 deltagere. 

Man skal overveje de fysiske rammer, så der er god plads, hyggelige rammer, evt. whiteboard og gerne lidt slik eller saftevand på bordet. Så signalerer man, at det er ufarligt og hyggeligt.

Til sidst anbefaler vi, at man tænker over, hvordan man vil evaluere og følge op. Vi slutter altid af med at spørge eleverne, hvorfor det er godt at tale sammen på denne måde. Et bevidst positivt ladet spørgsmål, så man slutter af med en positiv tilkendegivelse til hinanden om, at det har været rart, så man kan mærke, at tilhørsforholdet er styrket.

Det er ikke svært at lave gruppevejledning. Hvis det er planlagt, fx efter ovenstående model, skal vejlederen kun fungere som facilitator. Vejlederen skal naturligvis holde øje med, at alle elever er trygge ved at deltage og bliver respekteret. 

Man skal være opmærksom på de problemstillinger, som bør uddybes til en efterfølgende individuel samtale. Det kan fx være selvmordstanker, vold eller misbrug, som i nogle situationer kan forskrække de øvrige deltagere og kan risikere at skade elevens relationer.

I virkeligheden skal man mestre den sværeste disciplin som vejleder – at blande sig udenom og lade eleverne selv finde svarene og løsningerne sammen.