Hvorfor taler alle om coaching lige nu? Hvad er sokratisk vejledning og hvordan kan unge med anden etnisk baggrund fungere som rollemodeller i vejledningen? Hvad sker der, når vejledningen i kommunalt regi forsøger at være helt frivillig og hvordan kan kollektiv vejledning finde nye udtryksformer i arrangementer for unge i de gymnasiale uddannelser?
Vi tager i dette nummer af Magasinet pulsen på noget af det, der rører sig i den danske vejledningspraksis i disse år. Vi har bedt en række praktikere af nyere vejledningsformer fortælle om deres metoder og redskaber. Det er der kommet nogle spændende beretninger ud af.